DK160165B - Fladebelysningsapparat - Google Patents

Description

i

DK 160165 B

Opfindelsen angår et fladebelysningsapparat til reproduktionsudstyr omfattende en aflang lyskilde og en reflektor.

Fra dansk fremlæggelsesskrift nr. 144.304 kendes en bredstrå-5 lende belysningsarmatur med parabel formet reflektor. En ulempe ved en sådan reflektor er, at en del af lyset reflekteres tilbage mod lyskilden, hvorved lysudbyttet forringes.

Endvidere er det fra artiklen "Principper for spejlende re-10 flektorer" i LP-Nyt 471 kendt at forme reflektorer efter afviklerkurver. Den særlige fordel herved er, at der ikke reflekteres lys tilbage mod lyskilden.

En afvi kierreflektor er ifølge opfindelsen anvendt i forbin-15 delse med et fladebelysningsapparat af den indledningsvis nævnte art og omfatter mindst fire dele, der i hovedsagen har form som afviklere og fortrinsvis er anbragt parvis symmetrisk.

20 Derved bliver det muligt at belyse et forholdsvis stort areal med en ensartet lysstyrke samtidigt med, at afstanden imellem lyskilden og det areal, der skal belyses, vil kunne reduceres.

En særlig fordel herved er, at dimensionerne af det pågældende fladebelysningsapparat vil kunne reduceres. Endvidere bliver 25 den af flere dele bestående reflektor bedre egnet til massefabrikation, hvis delene er anbragt parvis symmetrisk.

Fremdeles kan ifølge opfindelsen dem enkelte reflektordel være sammensat af plane flader, der i hovedsagen er kileformede.

30 Derved forenkles fremsti 11 ingsproceduren yderligere, uden at lysfordelingen af den grund bliver uensartet.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 35 fig. 1 viser en reflektor ifølge opfindelsen, set i snit,

DK 160165 B

2 fig. 2 reflektoren, set fra siden, og fig. 3 en underreflektor, set i snit.

5 Den i fig. 1 viste reflektor indgår i et fladebelysningsapparat til reproduktionsudstyr. Fladebelysningsapparatet omfatter desuden en aflang lyskilde. Reflektoren skal udformes således, at den omslutter alle.de retninger udgående fra lyskilden, der ellers ville ramme ved siden af en glasplade af en boks, såsom 10 en kontaktkopieringsboks. I særdeleshed må reflektoren lukke rummet under lyskilden og helst ved en relativ lille dybde således, at boksens højde udnyttes bedst muligt, og helst uden at der optræder tilbagerefleksion på lyskilden. Disse forhold bevirker, at det er hensigtsmæssigt at skille en del af re-15 flektoren ud som en forholdsvis kompakt underreflektor, der desuden forsynes med en ventilationsspalte og anbringes i en skål, igennem hrviTken der vil kunne ske en udsugning af køleluft. Der har været fremstillet flere forskellige underreflektorer. Alle er i princippet lagstrakte reflektorer, der kun 20 styrer lyset i planet vinkelret på lyskildens akse og suppleres med lodretstående spejle ud for lyskildens ender. Disse udgøres i praksis af sugeskålens sideflader. Den langstrakte reflektor er i princippet givet ved tværsnitskurven i planet vinkelret på lyskilden samt ved de facetteringer, der indføres 25 i forhold til denne.

En løsning er at benytte en jævnt forløbende kurve med forholdsvis tæt facettering. Derved dirigeres lyset uden om lyskilden og i hovedsagen op mod glaspladen, der derved får en 30 vis grundbelysning. En anden løsning er at benytte et lille antal plane facetter. Der kan stadig undgås tilbagerefleksion på lyskilden, men en del af lysstrømmen vil nu reflekteres op i overreflektoren og belyse glaspladen gennem endnu en eller flere spejlinger.

Den førstnævnte løsning er i princippet den bedste, men den fører også til en ret kompliceret reflektor, der er vanskelig 35

DK 160165B

3 at fremstille. Det er derfor den sidstnævnte løsning, der er grundlaget for den senere omtalte reflektor. Man kan sige, at denne løsning svarer til, at lyskilden plus dens spejlbilleder i underreflektoren udgør en "ny lyskilde", og at overreflek-5 toren skal fungere korrekt i forhold til denne nye lyskilde.

Det er forsåvidt det samme synspunkt, der ligger til grund for valget af afstanden imellem endespejlene, dvs. sugeskålens bredde. Lidt forenklet kan man sige, at en lille afstand fører 10 til, at overreflektoren spejler en "lille lyskilde", hvilket fører til en kraftig fordeling af lyset i det lodrette plan gennem lyskildens akse. En større afstand fører derimod til en mindre kraftig fordeling.

15 Flere forskellige afstande imellem underspejlene har været afprøvet. Den senere omtalte underreflektor har en forholdsvis stor afstand, hvilket hænger sammen med, at underreflektoren består af få store plader, der ellers ikke ville give en tilstrækkelig belysning i glaspladens midte. Overreflektoren skal 20 supplere den grundbelysning, der fås fra underreflektoren således, at den samlede belysning bliver så ensartet som muligt.

Eftersom underreflektorens grundbelysning aftager ud mod glaspladens kanter, er det i randområderne, belysningen skal sup-25 pieres.

Overreflektoren skal derved belyse glaspladens randområde i en vis bredde og med en styrke, der giver balance med underreflektorens belysning af glaspladens midterparti.

30

Bortset fra et enkelt forsøg på at tilpasse en rotationssymmetrisk overreflektor, der, som klart vist, ikke duede, har der kun været arbejdet med overreflektorer med grundform som kvadratiske eller rektangulære skakte, hvis sider er parallelle 35 med glaspladens kanter.

Disse skakte har alle været facetterede udgaver af en grundform, hvis tværsnit er fastlagt således, at det reflekterede

• · I

DK 160165 B

4 lys fra lyskilden danner stærkt belyste bånd omkring glaspladens kanter.

Opdelingen af grundformens tværsnit i linier med henblik på 5 facettering har derefter været valgt således, at belysningen kun får det nødvendige niveau ved kanterne og i øvrigt udstrækkes ind imod glaspladens midte i et aftagende forløb. Der blev først benyttet ens knækvinkler mellem facetterne således, at parterne til overreflektoren bliver lettere at fremstille.

10 Dette svarer imidlertid til, at facetterne udfylder omtrent samme vinkelrum i højden som set fra lyskilden, hvorfor de er virksomme mod præcis de samme dele af glaspladen. Resultatet er, at der ikke bliver tale om en jævn variation af den supplerende belysning.

15

Der opnås umiddelbart en bedre funktion, hvis den nederste facet udfylder det største vinkelrum set fra lyskilden, og denne i øvrigt aftrappes jævnt op langs skakten. Dette svarer til, at knækpunkterne imellem facetterne er forskellige, 20 størst for neden i skakten og mindst for oven. Visuelt fungerer dette således, at samtlige facetter har et spejlbillede af lyskilden, set fra glaspladens kant, hvorefter spejlbillederne forsvinder ét efter ét, hvis øjet bevæges ind imod glaspladens midte.

25

Denne effekt fås fra begge hovedparter i forhold til reflek toren, men er mest markant i hovedplanet, vinkelret på lyskildens akse, hvor der er størst mulighed for at styre lyset. Det er af samme årsag, at dette hovedplan er lagt på glaspladens 30 lange led.

I øvrigt bemærkes, at samtlige knæklinier er lagt på skrå så ledes, at facetterne udgøres af trekanter. Derved undgås, at et spejlbillede forsvinder brat fra ét punkt til et andet.

35 Endvidere undgås, at krumninger omkring knæklinierne virker som "paraboler" i hele lyskildens længde. Disse forhold er vigtige, idet der ellers kunne forekomme hurtige variationer

DK 160165 B

5 og kanter i belysningen. Virkemidlet med små knækpunkter menes at være uomgængeligt nødvendigt i forbindelse med den foreliggende lyskilde.

5 De fire skaktsider er fortrinsvis ens således, at skakten bliver i hovedsagen kvadratisk.

Selv om grundformerne er ens, kræver facetteringen, at der fremstilles to sider, som er ens, og to andre sider, som er 10 spejlbilleder af de to første sider.

Der er blevet fremstillet et antal overreflektorer, der adskiller sig ved antallet af facetter og disses indbyrdes knækvinkler. Hensigten er at opnå den rette graduering af belys-15 ningen ved glaspladens randområder.

Det har i øvrigt været et problem, at underreflektoren virker i et samspil med overreflektoren, idet den belyser denne. Når øjet bevæges fra glassets kant ind mod midten, skal man have 20 følgende forløb. Ved kanten har alle facetter et spejl bi Ilede af lyskilden, hvorefter disse under øjets bevægelse slukkes én efter én ovenfra, hvorefter der igen fremkommer et spejlbillede af lyskildens spejlbillede i en af underreflektorernes flader etc. Derved belyser overreflektoren hele glaspladen ved 25 flere serier af spejlinger af lyskilden.

Også dette forløb forstyrres af krumninger og andre unøjagtigheder. Specielt kan der være retninger, hvor der er for få spejlbilleder således, at belysningen lokalt bliver for lav.

30 Dette svarer til, at reflektoren hovedsageligt spejler et mellemrum mellem lyskilden og dens spejlbillede.

Dette kunne omgås ved at benytte den anden løsning til underreflektoren, hvor belysning fra underreflektoren ind i overre-35 flektoren undgås. Dette ville dog blot flytte problemet, idet underreflektoren da ville blive mere kompakt og være underlagt tilsvarende til nøjagtighed.

DK 160165 B

6

De bedst mulige forhold er søgt opnået ved de omtalte virkemåder, som er en enkelthed ved underreflektoren, forholdsvis store dimensioner af overreflektoren og de skrå knæklinier. Yderligere forbedringer kræver lysspredning, hvilket igen fø-5 rer til en reduktion af niveauet.

Fig. 1 viser en bukket plade til en skaktside i overreflektoren. Der skal bruges to sådanne og to, som fremgår af den viste ved spejling om Y-aksen. De sidstnævnte plader kan fremit) stilles ved stansning eller lignende, hvor alle X-koordinater skifter fortegn, eller eventuelt ved brug af samme koordinater, hvis pladematerialet vendes om.

Pladen er udstyret med ører, som bukkes bagud og tjener til 15 samling af de fire parter. Knækket mellem to facetter skal med tilnærmelse have en vinkel, der svarer til differensen mellem facetternes hældningsvinkler. Heraf fremgår det, at knækvinklerne skal være på 7.1°, 6.2°, 5.5°, 4.1°, 3.0° og 2.0°, regnet nedefra og opefter.

20

Bukningerne af pladerne kan eventuelt udføres i en kantbukker med et skråtstillet endestop for hver knæklinie og med de ovennævnte knænvinkler. Problemet med, at to af pladerne er spejlvendte, kan eventuelt løses ved, at pladerne vendes om, 25 og ved, at der samtidigt skiftes fortegn på knækvinklerne. Derved kan de samme endestop anvendes til samtlige plader.

Fig. 3 viser, hvorledes den bukkede underreflektor er placeret i den ligeledes bukkede sugeskål, og hvorledes lyskilden 1 er 30 placeret i forhold til disse. Det fremgår heraf, at underreflektorens tre flige for oven og for neden er bukket 90° nedad til dannelse af anlæg for underreflektorens placering i sugeskålen. Anlægget bliver korrekt, hvis de to yderste plader på underrelfektoren har et knæk på 40® i opadgående retning, som 35 vist i fig. 3. Optikken er samlet på en metalskinne med fatninger til lyskilden 1. Lyskilden 1 er placeret i forhold til underreflektoren således, at den ligger i en afstand af ca. 3

Claims (2)

10 Fladebelysningsapparatet ifølge opfindelsen er især velegnet i forbindelse med kontaktkopieringsbokse, hvor man ønsker en forholdsvis ensartet belysning af en plan flade samtidigt med, at afstanden imellem fladen og lyskilden skal være mindst mulig. Den bedre udnyttelse af lyskilden bevirker desuden, at 15 man kan klare sig med en lavere effekt, eksempelvis 200 W. Endvidere løser man problemerne med øjeblikkelig start, idet lyskilden vedvarende vil kunne køre på halv effekt, uden at der af den grund forbruges og afgives særlig meget effekt. Lyskilden kan f.eks. være af typen Philips HPA400. 20 De afviklere, der tilnærmes, er f.eks. omtalt i artiklen "Principper for spejlende reflektorer" i LP-NYT 471. Opfindelsen beror bl.a. på, at man videreudvikler dette princip således, at det vil kunne anvendes i forbindelse med reprodukti-25 onsudstyr, eksempelvis i forbindelse med en kontaktkopi box af typen Eskofot 280 DL. Patentkrav. 30

1. Fladebelysningsapparat til reproduktionsudstyr omfattende en aflang lyskilde og en reflektor, kendetegnet ved, at reflektoren omfatter mindst fire dele, der i hovedsagen har form som afviklere og fortrinsvis er anbragt parvis 35 symmetrisk.

2. Fladebelysningsapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den enkelte reflektordel er sammensat af plane 4 * ' * * 8 DK 160165B flader, der i hovedsagen er kileformede.