DK152890B - Underlag til brug ved inkontinens - Google Patents

Description

DK 152890B

Den foreliggende opfindelse angår et underlag til brug ved inkontinens med det formål at holde den inkontinente patient i så tør en tilstand som muligt og at beskytte patientens seng eller stol mod at blive tilsmudset. Underlaget er særlig anvendeligt ved behand-05 lingen af inkontinente geriatriske voksne eller pædiatriske patienter og ved behandling af børn, som lider af enuresis nocturna.

En måde, hvorpå inkontinente voksne patienter plejes efter konventionel praksis, fremgår af figur 1 pi tegningen, som viser en typisk hospitalsseng, som den anvendes til behandling af en inkon-10 tinent voksen patient. Sengen vises under opredningen under anvendelse af det normale underlagen 1, over hvilket der er anbragt et uigennemtrængeligt beskyttende stykke 2 af gummi eller formstof og et stiklagen 3, som sædvanligvis er af svært bomuidsdrejl eller et lignende materiale. Over stiklagnet 3 er anbragt et engangs-in-15 kontinensunderlag 4, som består af adskillige lag absorberende papir fastholdt til et uigennemtrængeligt formstofbagstykke. Disse engangs-inkontinensunderlag lider af talrige ulemper. De mættes let og har tendens til at forblive våde efter passage af væske, hvilket især er en ulempe ved behandlingen af ældre eller paralyserede pa-20 tienter, som er tilbøjelige til at udvikle erythema og senere kan udvikle liggesår. Det er blevet skønnet, at konventionelle papirunderlag svigter i den forstand, at der sker en samtidig vædning af sengen i 65% af tilfældene (F.L. Willington, Nursing Times, April 3, 1975, p. 545-548). Desuden er papirunderlag tilbøjelige til at gå i 25 stykker og til at klæbe til patientens hud, hvilket er belastende for plejepersonalet, som har det arbejde at holde patienten ren og tør. Endvidere er konfuse patienter tilbøjelige til at sønderrive papir-underlag. Ikke desto mindre har papir-inkontinensunderlag en udbredt anvendelse og har haft det i mange år på trods af deres er-30 kendte ulemper. Ifølge Willington (ibid) skønnes det årlige forbrug i Storbritannien at være steget fra 25 millioner underlag i 1964 til 62 millioner underlag i 1972 alene inden for hospitalstjenesten. Det vil derfor være klart, at der er et behov, som har eksisteret i mange år, for et mere tilfredsstillende inkontinens-underlag.

35 Det er blevet foreslået at afhjælpe inkontinens ved anvendelse af indretninger omfattende et lag af ikke-absorberende hydrofobt materiale, gennem hvilket urin frit kan passere, og i det mindste ét

DK 152890 B

2 lag af absorberende hydrofilt tekstilmateriale bag det ikke-absorbe-rende lag til modtagelse og absorption af urin, som passerer gennem det ikke-absorberende lag (jvf. f.eks. GB-PS 871.435, 1.177.418 og 1.425.179, US-PS 2.905.176 og 3.523.536, FR-PS 1.441.872 og 05 2.165.001 og CH-PS 316.547). Skønt mange af de foreslåede indret ninger er tilfredsstillende til brug som engangsbleer, er teknikkens stade pi indeværende tidspunkt imidlertid, at der ikke eksisterer en pålidelig, genanvendelig og kommercielt levedygtig indretning til erstatning af papirunderlag til senge- eller stolebrug. Især tilveje-10 bringer den kendte teknik ikke en kommercielt levedygtig indretning, som vil absorbere og tilbageholde en betydelig urinmængde uden at nå mætning under det tryk, der normalt udøves af patientens krop, som i det væsentlige vil bevare sin styrke og kohæsion efter fugtning under brug eller vask, og som vil fordele urin ens-15 artet gennem det absorberende materiale bort fra det indledende absorptionssted .

Den foreliggende opfindelse har som formål at tilvejebringe et underlag, som er pålideligt, genanvendeligt og relativt billigt, som vil absorbere og tilbageholde en betydelig urinmængde uden at nå 20 mætning under det tryk, som sædvanligvis udøves af patientens krop, som i det væsentlige vil bevare sin styrke og sammenhæng efter fugtning under brug eller vask, som vil fordele urin ensartet gennem det absorberende materiale bort fra det indledende absorptionssted, og som således vil kunne erstatte de hidtil anvendte 25 papir-inkontinensunderlag.

I overensstemmelse hermed tilvejebringer opfindelsen et underlag til brug ved inkontinens omfattende i det mindste ét lag af ikke-absorberende hydrofobt tekstilmateriale, igennem hvilket urin frit kan passere, og i det mindste ét lag af absorberende hydrofilt 30 tekstilmateriale bag det eller de ikke-absorberende lag til modtagelse og absorption af urin, som passerer gennem det eller de ikke-absorberende lag, hvilket underlag er ejendommeligt ved, at det absorberende lag er dannet af orienterede cellulosestabelfibre med en længde på mindst 1,27 cm og en denierværdi i området fra 2 til 7, 35 som er udformet som et krydslagt væv og nålet til dannelse af en filt.

Det har vist sig, at man, når de absorberende og ikke-absor-

DK 152890B

3 berende lag er adskilt, får et særligt forbedret underlag ved anvendelse af et ikke-absorberende lag af såkaldt børstet nylon. Endvidere har det vist sig, at man ved at udforme det specificerede absorberende lag som en integreret nålet enhed med et ikke-absor-05 berende lag af stabelpolyesterfibre og indbefatte et formstoflærred får en let håndterlig enhed af god strukturel stabilitet.

Det har været foreslået på forskellig måde at anvende cellulosestabelfibre i inkontinens-indretninger, især bleer og absorberende kirurgiske forbindsstoffer. Specielt beskrives i US-PS 3.301.257 10 en absorberende kirurgisk forbinding dannet af pladeformet materiale, som er fremstillet ved anbringelse af et væv af hydrofile fibre på den ene overflade af en plade af cellulært svampemateriale, hvorefter nåle med modhager er stukket gennem vævet ind i svampe-pladen til dannelse af bundter af hydrofile fibre, som strækker sig 15 fuldstændigt gennem den cellulære svampeplade. Svampematerialet er fortrinsvis, men ikke nødvendigvis hydrofobt. De hydrofile fibre er fortrinsvis rayonfibre med en længde på 1,27 til 7,62 cm og en denierværdi på 1 til 6. Vægten af fibervævet angives at være mindre end 170 g/m2. Forbindingerne dannes ved at anbringe to af 20 pladerne mod hinanden med fibervævsiderne vendende indad. Det kan ikke udledes, at pladerne kan anvendes alene til noget formål, og det er klart, at de ville være ude af stand til at opfylde absorptionskravene eller de andre krav, der stilles til inkontinens-under-lagene ifølge den foreliggende opfindelse.

25 I US-PS 3.523.536 beskrives absorberende engangs-underlag, herunder bleer og underlag omfattende en blanding af korte, ikke kartbare fibre, såsom bomuldsgrunduld og lange hydrofile cellulose-fibre, såsom rayonfibre på 2,54 til 4,13 cm. Underlagene er indesluttet i et væskegennemtrængeligt materiale. Det fremgår imidlertid 30 ikke, at man kan forbedre absorptionen og holdbarheden af puderne ved nåling af krydslagte cellulosefibre, således som det sker ifølge den foreliggende opfindelse. I de illustrerede udførelsesformer i ovennævnte patentskrift blandes rayon blot med de korte fibre til dannelse af et luftlagt væv.

35 I US-PS 3.545.442 beskrives blandt andet et absorberende for bindsstof, hvori et foraminifert lag af hydrofobe termoplastiske fibre er forbundet med et absorberende mellemliggende lag af f.eks. nålet

DK 152890 B

4 bomuldsvat tf I et absorptionslag, som fortrinsvis er et kartet væv af rayonfibre af en længde pi 2,54 til 5,08 cm og en denierværdi på ca. 3. Lagene kan forenes ved anvendelse af frem- og tilbagegående, med modhager forsynede nåle, som fører hydrofobe fibre ind 05 i de absorberende lag. Rayonfibrene er ikke krydslagte, og den påtænkte anvendelse for produktet er som en engangs-forbinding. Det ville ikke være egnet til brug ved afhjælpning af inkontinens.

I US-PS 3.888.H48 beskrives en abdominaltampon eller en kirurgisk forbinding, hvori en absorberende kerne af f.eks. nåle-10 stukket rayon er dækket med overliggende lag af rivningsmodstandsdygtigt stof og polyethylen. Der angives ingen detaljer vedrørende den nålestukne rayon, og det kan ikke deraf udledes, at indretninger af den deri beskrevne art kunne være til nogen brug ved afhjælpning af inkontinens. Kravene, specielt med hensyn til 15 absorptionsevne, er helt forskellige til kirurgiske forbindinger og til in kontinens-underlag. De beskrevne tamponer eller forbindinger tænkes bortkastet efter brug og ville ikke være egnde til afhjælpning af inkontinens.

I FR-PS 1.495.510 beskrives en pude til brug som hygiejnebind 20 med overlejrede ikke-vævede hydrofile og hydrofobe lag, som er nålet sammen. Det øvre lag er fortrinsvis af polyvinylchlorid og det nedre lag af viscose, men der er ingen forslag om at bearbejde vis-cosefibrene til et nålefiltet lag som ifølge den foreliggende opfindelse. Det beskrevne bind er naturligvis beregnet til bortkastning 25 efter brug.

Som det vil fremgå af den foranstående omtale af den kendte teknik, har der, skønt cellulosefibre, og især rayonfibre, er blevet anvendt eller foreslået til brug i bleer, ikke tidligere været nogen anvisninger på eller forslag i retning af det særlige nålefilt-absorp-30 tionsiag ifølge den foreliggende opfindelse. Den nærmeste anvisning på brug af nålet absorberende materiale er inden for det beslægtede, men anderledes kirurgiske forbindsstofområde, hvor der kun er relativt små væskevolumener at absorbere og ingen krav om genbrug. Den foreliggende opfindelse anses derfor for at udgøre et 35 væsentligt og betydningsfuldt fremskridt inden for inkontinens-plejeområdet.

Det ikke-absorberende materiale er fortrinsvis et ikke-vævet,

DK 152890B

5 filtet stykke stof, specielt en nålefilt, men det kan være fibervævet, strikket, forsynet med luv, vævet eller sammen smeltet. Materialet kan være farvet eller ufarvet. Egnede hydrofobe materialer omfatter polyamider, specielt nylon, og bløde polyestere. Det har 05 vist sig, at et såkaldt børstet nylonstof fremstillet af en blanding af 20/1 monofilament og 40/13 multifilament denierfibre og med en vægt på 50 til 250 g/m2 er særlig tilfredsstillende. Børstet nylon foretrækkes, fordi børstefremgangsmåden giver materialet en passende tæthed og tykkelse til frembringelse af en høj grad af patientkom-10 fort og urinpermeabilitet med deraf følgende tørhed for patienten.

Det ikke-absorberende lag kan sys, bindes, quiltes eller svejses til det nålefiltede absorberende lag. I en foretrukket udførelsesform, som beskrives senere, udgør lagene en integreret konstruktion .

15 Laget af absorberende tekstilmateriale består af cellulosefibre med en længde på mindst 1,27 cm, sædvanligvis mindst 2,54 cm, og navnlig ca. 3,8 cm. Disse fibre orienteres f.eks. ved oprivning eller kartning og formes til et krydslagt væv, som dernæst nåles til dannelse af eri filt. Vævet nåles hensigtsmæssigt til en stof- eller 20 islætunderstøtning til forøgelse af den mekaniske styrke og dimensionsstabiliteten af det absorberende lag. Stoffet er fortrinsvis af inert formstof, specielt et vævet polypropylenstof.

Den absorberende cellulose-nålefilt har sædvanligvis en vægt i området fra 200 til 1000 g/m2, fortrinsvis 500 til 850 g/m2, og især 25 ca. 650 g/m2, og en tykkelse, som hensigtsmæssigt er op til 1,25 cm, især ca. 0,35 cm. Celiulosefibrene har en vægt på 2 til 7 denier, specielt ca. 2,5 denier. Den foretrukne cellulosefiber er rayon, som kan være af forskellig type afhængigt af fremstillingsmetoden, f.eks. viscose, acetat eller cuprammonium. Inden for op-30 findeisens rammer er viscose, og især såkaldt mat viscose, den mest foretrukne type.

Det er betydningsfuldt, at nålingen udføres således, at det absorberende lag gives en filtet struktur med en passende konsolideringsgrad og med en passende mikrostruktur, således at det, før 35 mætning nås, optager mindst 350 vægt%, og fortrinsvis mindst 450 vægt% urin baseret på den tørre vægt af stoffet, og således at urin, som passerer ind i det absorberende lag, fordeles lateralt og

DK 152890B

6 ensartet bort fra absorptionsstedet ved hjælp af kapillarvirkning, således at den tilbageholdes i stoffet. Kapillarvirkningen kan suppleres med kanaldannelse, f.eks. ved sammenquiltning af de absorberende og ikke-absorberende lag. Under forudsætning af, at det 05 absorberende materiale ikke er mættet, vil væsken ikke undslippe fra dets kanter og vil ikke undslippe i uønskede mængder fra dets for- eller bagside, når materialet påføres et tryk inden for det område, der sædvanligvis optræder som resultat af, at en patient sidder eller ligger på underlaget. Det skønnes, at det tryk, der sæd-10 vanligvis udøves på et sengeunderlag af et voksent menneske, som befinder sig i tilbagelænet stilling, er ca. 0,1 kg/cm2, og det er ønskeligt, at mængden af væske, som frigives fra stoffet ved "tilbageslag" under påføring af et sådant tryk, ikke udgør mere end 10 vægt% af den væskemængde, som findes i stoffet. En sådan op-15 førsel er en markant kontrast til opførslen af konventionelle papirunderlag eller stiklagner, hvor mætning nås, når underlaget udsættes for relativt små mængder væske, hvor overfladen af underlaget forbliver fugtig over for berøring, og væske let uddrives fra underlaget, når der udøves et ringe tryk derpå. Den foretrukne 20 tæthed af nålestikningerne, som skal tilvejebringe den nødvendige kohæsion og mikrostruktur af stoffet, er mellem 232 og 310 stikninger pr. cm2, fortrinsvis ca. 265 stikninger pr. cm2.

Underlaget ifølge opfindelsen vil sædvanligvis være i stand til at absorbere og tilbageholde mindst 250 ml væske og er fortrinsvis i 25 stand til at tilbageholde mindst 500 ml væske. I den foretrukne tykkelse kan det have en mætningskapacitet på ca. 2500 ml/m2, hvorimod et konventionelt papirunderlag har en mætningskapacitet på blot ca. 600 ml/m2.

Til afhjælpning af inkontinens hos voksne patienter eller til af-30 hjæipning af enuresis nocturna hos børn vil underlaget sædvanligvis være dimensioneret til hensigtsmæssigt at passe på en seng, idet dimensionerne af det absorberende lag varierer fra 61 til 102 cm i bredden og fra 61 til 102 cm i længden, afhængigt af de forekommende senge-standardstørrelser. Sådanne absorberende lag vil sæd-35 vanligvis have væskekapaciteter før mætning på omkring 1000 til 3000 mi væske, hvilket er betragteligt højere end det område af væskekapaciteter, der sædvanligvis findes ved engangs-papirunder-

DK 152890 B

7 lag eller konventionelle stiklagner. Det ikke-absorberende lag vil sædvanligvis være af samme bredde som det absorberende lag, men nogle cm længere på grund af behovet for sikring af, at det tørreste lag til hver en tid er i kontakt med patientens hud.

05 Ved anvendelse til en kørestolspatient benyttes det absorbe rende materiale sædvanligvis i form af plader med en bredde på 30 til 61 cm og en længde på 30 til 61 cm. Sædvanligvis anbringes der flere plader af det absorberende materiale, typisk 3 sådanne plader, i et hensigtsmæssigt dimensioneret betræk af det ikke-absorberende 10 materiale, som så anbringes på stolen, som skal beskyttes. En sådan indretning vil sædvanligvis have en væske kapacitet før mætning på 750 ml eller derover.

I overensstemmelse med en foretrukket udførelsesform af opfindelsen kombineres de absorberende og ikke-absorberende lag i en 15 integreret enhed, især en sådan, hvori lagene er nålefiltet sammen.

Det har vist sig, at væske hurtigt fordeles ind i et sådant integreret stof og tilbageholdes i det absorberende lag, og at det ikke-absorberende lag efter et kort stykke tid kun føles svagt fugtigt ved berøring, eller det kan endog føles fuldstændig tørt. Derudover 20 har den integrerede enhed sædvanligvis større styrke og dimensionsstabilitet end tilsvarende ikke-integrerede enheder (d.v.s. med adskilte absorberende og ikke-absorberende lag).

Ved det integrerede nålefiltede underlag foretrækkes det, at det ikke-absorberende lag består af stabelfibre, især polyesterfibre, 25 i en længde på mindst 1,27 cm, fortrinsvis mindst 2,54 cm, med en denierværdi fra 2 til 7, fortrinsvis ca. 2,5, og at det ikke-absorberende lag i underlaget har en vægt i området fra 50 til 300 g/m2, fortrinsvis 150 til 200 g/m2, og især ca. 170 g/m2. Det absorberende lag består fortrinsvis af hydrofile matte viscoserayon-stabelfibre, 30 som forefindes i en vægtmængde på 200 til 1000 g/m2, især 500 til 800 g/m2, og med en fiberlængde på mindst 1,27 cm og fortrinsvis ca. 3,8 cm, og en vægt på ca. 2 til 7 denier, fortrinsvis ca. 2,5 denier. Som et alternativ til konventionelle hospitalsstiklagner kan der imidlertid fremstilles en letvægtsversion af materialet til behand-35 ling af normalt kontinente patienter, og i et sådant letvægtsmateriale har det ikke-absorberende lag en vægt på ca. 50 til 150 g/m2, fortrinsvis ca. 100 g/m2, og det absorberende lag har en vægt på ca.

DK 152890B

8 200 til 300 g/m2. De nævnte foretrukne fibre kan også anvendes i de ikke-integrerede underlag ifølge opfindelsen.

De absorberende fibre oprives eller kartes og udformes som et nålet krydsiagt væv og kan omslutte et stykke stof af f.eks. poly-05 propylen. Et væv af ikke-absorberende fibre anbringes pi den ene side af førnævnte væv til frembringelse af det ikke-absorberende lag, hvorefter indretningen nilestikkes til frembringelse af et integreret filtet stof af passende konsolideringsgrad og kapil larstruk-tur. Det integrerede stof vil sædvanligvis have en tykkelse på op 10 til 1,25 cm, fortrinsvis 0,5 cm, og en vægt op til 1350 g/m2.

Det er fordelagtigt, at vævene anbringes horisontalt og nålestikkes med med modhager forsynede nåle. Virkningen af denne nå-ling skaber "tappe1' i stoffet, hvilke tappe omfatter vertikale fibre omgivet af horisontale fibre. På grund af den nære kontakt mellem 15 de to lag fremmer disse tappe yderligere fordelingen og indtrængningen af urinen i det absorberende lag og fremmer sammen med eventuelt tilstedeværende stof dimensionsstabiliteten af de hydrofile (ag.

De horisontale fibre er enten sådanne, som er blevet omgået af 20 alle nålene, eller er den forbindende del af fibrene mellem "tappene". "Tappene" skabes af nålene, og deres størrelse afhænger af størrelsen og typen af nålene, den oprindelige vævtykkelse, graden af nålegennemtrængning og nåletætheden.

Skønt sædvanligvis polyester- eller andre ikke-absorberende 25 stabelfibre vil være nålet til rayonet eller andre absorberende stabelfibre, indbefatter opfindelsen også den omvendte fremgangsmåde, hvorved de absorberende fibre nåles til de ikke-absorberende fibre.

De foretrukne ikke-absorberende stabelfibre til det integrerede nålede underlag er hydrofobe polyesterfibre med høj trækstyrke. I 30 et specielt foretrukket nålet underlag er polyesterfibrene sammenflettet med viscoserayonmaterialet, som er understøttet af et netformet polypropylenstof eller indlægsstof til dannelse af et sammensat nålestukket stofunderlag med multiple lag.

Underlagene ifølge opfindelsen kan holdes på plads på sengen 35 eller stolen ved hensigtsmæssige fastgørelsesanordninger, som kan omfatte et eller flere bindebånd, lapper af "VELCRO", tape eller stropper til at stoppe ind under madrassen i en seng eller hynden

DK 152890B

9 pi en stol. Disse anordninger kan forenes med underlagene eller med et eller flere af lagene, underlagene består af, ved syning eller pi andre hensigtsmæssige måder.

Et yderligere særskilt lag af enten bestandigt eller ikke-be-05 standigt hydrofobt, urin-permeabelt stof kan anbringes oven på det øvre lag for at forhindre faeces i at komme i kontakt med under laget ifølge opfindelsen. Det yderligere lag bør være let af vægt og bør have mellemrum, som er tilstrækkeligt fine til at tilbageholde faeces, men store nok til at tillade passage af urin. Det kan være 10 af vævet, strikket eller sammensmeltet stof og kan være farvet eller ufarvet.

Det absorberende lag i underlaget ifølge opfindelsen kan være behandlet med et antimikrobielt middel, såsom chlorhexidin, picloxy-din og deres salte eller med en antimikrobiel kvartær ammoniumfor-15 bindelse, såsom benzalkoniumchlorid eller cetylpyridiniumchlorid for at tildele det antimikrobiel virkning. Under brug kan det antimikro biel le middel anbringes på materialet under den rutinemæssige vask deraf. Det har vist sig, at brugen af antimikrobiel le midler kan hjælpe til at reducere urinlugt, skønt den bemærkede urinlugt, når 20 et underlag ifølge opfindelsen benyttes, sædvanligvis allerede vil være meget mindre end ved konventionelle plejeteknikker. Lugt, og også risikoen for bakteriel krydsinfektion, er alvorlige problemer ved vask af tilsmudsede materialer, og brugen af et antibakterielt middel hjælper i den henseende.

25 Et underlag ifølge opfindelsen kan også være underkastet flammesi kringsbehand I ing.

Et uigennemtrængeligt stykke fremstillet af f.eks. polyethylen eller gummi kan anbringes under det absorberende lag for at virke som en sikkerhedsbarriere i tilfælde af overmætning. Det uigennem-30 trængelige stykke er fortrinsvis, men ikke nødvendigvis, adskilt fra de ikke-absorberende og absorberende lag.

Den foreliggende opfindelse beskrives i det efterfølgende nærmere ved eksempler og under henvisning til tegningen, hvor figur 2 til 6 viser foretrukne udførelsesformer af underlaget ifølge opfindel-35 sen.

Figur 1 viser en hospitalsseng under opredning og et konventionelt engangs-papirinkontinensunderlag,

DK 152890 B

10 figur 2 viser en hospitalsseng under opredning og et underlag ifølge opfindelsen, som er anbragt derpå, figur 3 viser i perspektiv det i figur 2 viste underlag, figur 4 viser et tværsnit taget langs linien 4-4 i figur 3, 05 figur 5 viser et tværsnit af et integreret nålefiltet stof ifølge opfindelsen, figur 6 viser et skematisk tværsnit af det i figur 5 viste nåle-filtede stof i forbindelse med et beskyttende overlag og et uigennemtrængeligt underlag, 10 figur 7 viser i perspektiv et underlag ifølge opfindelsen i form af et stolebetræk med et stykke fjernet, og figur 8 viser i perspektiv et underlag ifølge opfindelsen af to sammenquiltede lag.

Figur 1 er allerede omtalt i beskrivelsens indledning.

15 Figur 2 viser en seng redt op med et konventionelt bomulds lagen 21, et konventionelt væske-uigennemtrængeligt beskyttende gummiunderlag 22, et absorberende underlag 23 af nålefiltet viscose-rayon (prøve A i eksempel 1) fastholdt ved hjælp af bomuldssideflige 24, som er stukket ind under madrassen, og et øvre underlag 20 25 af børstet nylon (prøve A i eksempel 1) med bomuldssideflige 26 til indstikning under madrassen. Underlagene 23, 25 danner et underlag i overensstemmelse med en foretrukket udførelsesform af opfindelsen.

Rayon- og nylonmaterialet kan erstattes med andre henholdsvis 25 hydrofile og hydrofobe materialer af de tidligere beskrevne typer.

De i figur 2 til 4 viste arrangementer er blevet vurderet ved afprøvning på et hospital og er blevet fundet af holde patienterne mere tørre og mere komfortable end hidtil tilgængelige teknikker til patientbehandling, og patienter, som er blevet plejet under anven-30 delse af de pågældende underlag, har en nedsat forekomst af erythema på tryksteder. Ved anvendelse af underlaget ifølge opfindelsen kræves mindre hyppigt skift af sengelinned end ved konventionelle plejeteknikker, og der er reduceret urinlugt og formindsket uorden i sengetøjet. Materialerne, som anvendes til det omhandlede 35 underlag, kan vaskes ved konventionelle hospitaisvasketeknikker, og det har indtil dato vist sig, at de vaskede stoffer ikke lider af nogen usædvanlig bakteriologisk kontaminering, således at der ikke

DK 152890 B

11 er nogen øget risiko for krydsinfektion ved anvendelse af underlaget.

Figur 5 viser et tværsnit af et integreret nålefiltet stof ifølge opfindelsen, som ved pleje af inkontinente patienter giver de samme 05 fordele som det i figur 2 til 4 illustrerede underlag. Stoffet omfatter et lag af polyesterfibre 31 og et lag af stabel-rayonviscosefibre 32, som er nilestukket til et polypropylennetstof 33 (prøve B i eksempel 1). Som det vil fremgå, er virkningen af nålingen at skabe tappe 34, som strækker sig fra det ikke-absorberende lag 31 ind i det ab-10 sorberende lag 32, og hvis størrelse afhænger af den oprindelige tykkelse af lagene, graden af nåleindtrængning og nåletætheden. Tappene 34 består af vertikale fibre omgivet af horisontale fibre, som enten er blevet forbigået af nålene eller er de forbindende dele af fibrene mellem tappene 34. På grund af den nære kontakt mellem 15 lagene 31 og 32 medvirker tappene 34 til indtrængning og fordeling af fluidum gennem det ikke-absorberende lag 31 til det absorberende rayonlag 32. Virkningen af sammennåling af lagene 31 og 32 er, at fluidum ved en "væge"-virkning hjælpes til at passere fra det ikke-absorberende lag 31 ind i det absorberende lag 32, hvor det forde-20 les ved kapillarvirkning bort fra det oprindelige sted. Det integrerede stof er stærkere og også billigere end et tilsvarende underlag af to adskilte stof lag.

Som vist i figur 6 kan det integrerede stof fra figur 5 anvendes i forbindelse med et ikke-absorberende fluidum-permeabelt be-25 skyttende stykke 41 og med et fluidum-impermeabelt beskyttende understykke 42.

Eksempel 1

En sammenligning af de absorberende egenskaber af underlag 30 ifølge opfindelsen med egenskaberne af konventionelle materialer udførtes under anvendelse af følgende prøver: A. Et underlag ifølge opfindelsen af et hydrofobt stofstykke af børstet nylon og et separat nålet absorberende stofstykke af rayon 35 med et polypropylennetstof. Nylonstoffet var et børstet nylonstof fremstillet af en blanding af 20/1 monofilament og 40/13 multifilament denierfibre med en vægt på ca. 70 g/m2. Rayonstoffet var fremstil-

DK 152890 B

12 let af 2,5 denter matte viscoserayonfibre med en længde pi ca. 3/8 cm. Disse rayonfibre kartedes og formedes til et krydslagt væv udlagt pi begge sider af polypropylennetstoffet og blev derefter nålet med 265 nilestikninger pr. cm2 til dannelse af en filt med en vægt 05 p| ca. 650 g/m2/ B. et integreret nålet stof ifølge opfindelsen med et overfladelag af polyesterstabelfibre og et underlag af rayonfibre og understøttet med et polypropylenstof. Polyesterfibrene var "Dacron"-fibre med en længde på ca. 2,54 cm og en denierværdi på ca. 2/5.

10 Rayonfibrene var som de i prøve A anvendte. Fibrene kartedes og anbragtes som krydslagte væv med polypropylenstoffet inden for rayonlaget og "Dacron" oven på dette lag. Den resulterende indretning niledes til dannelse af tappe af "Dacron"/ som strakte sig ind i rayonlaget. Vægten af "Dacron"-laget var ca. 170 g/m2, og væg-15 ten af rayonlaget var ca. 650 g/m2, C. et konventionelt papir-inkontinensunderlag bestående af 6 lag af ikke-nålet, bundet væv af cellulosefibre fastholdt til et væskeimpermeabelt bagstykke af formstof/ og D. en konventionel engangs-babyble bestående af en plade af 20 meget korte flokfibre indlagt mellem et papirlignende forstykke og et væske-impermeabelt bagstykke.

Prøver af ovennævnte fire materialer hver i en størrelse på 10 cm x 10 cm behandledes ved hjælp af en sprøjte med ca. 25 ml af en 25 vandig opløsning af et farvestof. Vandet indførtes gradvis i det omtrentlige centrum af hver prøve, og migreringen af vandet kunne følges ved iagttagelse af spredningen af farvestoffet. Hver stofprøve tillodes at stå i et tidsrum på 5 minutter, hvorefter det bemærkedes , at størstedelen af vandet i prøve A og B var migreret 30 ind i det absorberende lag, som udviste meget svag farve og føltes næsten tørt ved berøring. Der jagttoges ingen sådan virkning i prøve C og D, som udviste vedvarende overfladefugtighed. Prøverne vurderedes efter henstand i 5 minutter for fugtighed ved berøring, indledende bortløb af vand og tilbageholdelsesevne (bedømt ud fra 35 om vand kunne uddrives fra stoffet ved udøvelse af et let tryk derpå). Resultaterne vises i tabel I.

DK 152890B

13

TABEL I

Prøve Bortløb Overfladefugtighed Tilbageholdelsesevne A nej nej ja (intet vand uddrevet) 05 B nej nej ja (intet vand uddrevet) C ja ja nej D nej ja nej

Disse resultater demonstrerer overlegenheden af materialerne TO ifølge opfindelsen (prøve A og B), som efter fugtning havde en tør eller næsten tør overflade og udviste høj absorptionskapacitet uden noget bortløb. Disse resultater var silende forskellige fra de under anvendelse af prøverne C og D opnåede resultater, hvor overfladen efter vædnlng føltes meget fugtig ved berøring, vand let kunne ud-15 drives ved svagt tryk, og hurtigt styrketab resulterende i, at det ikke-vævede stof gik i stykker.

Eksempel 2

Absorptionshastigheden for vand i det absorberende lag i et 20 underlag ifølge opfindelsen vurderedes under anvendelse af det nålefiltede stof bestående af rayonfibr® nålebundet til et polypropy-lennetstof fra prøve A i eksempel 1. Hastigheden for absorption af fluidum, hastigheden for spredning af absorberet fluidum og den totale fluidumabsorption vurderedes som følger og sammenlignedes 25 med værdierne for et konventionelt engangs-papirunderiag og med et konventionelt kunstigt fåreskind dannet af syntetiske fibre.

Absorptionshastighed for fluidum og spredningshastighed for absorberet fluidum 30 Et 10 cm langt polystyrenrør med en indvendig diameter på 2 cm med en tilknyttet vægt på 100 g anbragtes vertikalt på en prøve af passende størrelse i midten af en markeret 13 cm cirkel, og 30 ml vand indeholdende indikatorfarvestoffet "yellow FCS C.1. (Ί957) 15985" sattes til røret. Absorptionshastigheden miltes som det tids-35 rum, det tog, før røret tømtes til underlagets niveau, og spredningshastigheden måltes som det tidsrum, det tog for fluidet at udspredes til en diameter pi 13 cm.

DK 152890B

14

Total fluidumabsorption

Den totale fluidumabsorption måltes ved en tilpasning af ASTM-metode D 461-72 ved total nedsænkning af det vejede tørrede underlag i vand pi 37°C i 1 minut, anbringelse af underlaget på absorbe-05 rende papir og valsning af det to gange med en 1 kg standardvalse.

Den totale fluidumabsorption registreredes som vægten af tilbageholdt fluidum udtrykt som en procentdel af vægten af det tørre underlag.

TABEL II

10

Absorp- Spred- Total tions- nings- fluidumhastig- hastig- Total absorp-

Prøvemateriale hed_ hed kapacitet_ tion **5 Uvasket 32 sek. 87 sek. - underlag* (6,5 g/100 cm2) Håndvasket 19 sek. 35 sek. 3050 ml/650 g 470% 20 underlag* underlag (6,5 g/100 cm2)

Hospitalsvasket 17 sek. ujævn 2630 ml/650 g 445% underlag* underlag 25 (6,5 g/100 cm2)

Engangs-papir- 15 sek. 30 sek. < 200 ml (bortløb) underlag 56 Acryl-fåreskind 13 sek. 80 sek. 1940 ml/543 g 370% (50,8 cm x 33 cm) underlag: (bortløb) *) Rayonstof som prøve A i eksempel 1 55 Det viste sig ved ovennævnte undersøgelse, at skønt den ind ledende absorptionshastighed for fluidum ved den nålefiltede rayonpude var fuldt ud tilfredsstillende, forbedredes absorptionshastig-

DK 152890B

15 heden efter forudgående vask/ og at denne forbedrede absorptionshastighed bevares efter yderligere vask. Det nålefiltede rayonunderlag var i stand til at modstå gentagen vask, skønt der opnåedes bedre resultater/ når der anvendtes et tæppevaskeprogram, end 05 når et linnedvaskeprogram fulgtes. Både papirunderlag og underlag af acryl-fåreskindstypen var utilfredsstillende, blandt andet på grund af bortløb. Som det vil blive forstået, spredes det absorberede fluidum i absorptionsmaterialet ifølge opfindelsen lateralt bort fra det indledende absorptionssted ved kapillarvirkning og tilbage-10 holdes derefter inden i stoffet.

Eksempel 3

Der udførtes en undersøgelse med det formål at vurdere underlaget ifølge opfindelsen som erstatning for konventionelle teknikker 15 ved pleje af inkontinente voksne patienter. Forsøgspersonerne var 32 kvindelige geriatriske og psykiatriske patienter pi en enkelt hospitalsafdeling. Patienterne blev delt i grupper på 10, 11 og 11 patienter, som på skift plejedes efter de i det følgende beskrevne metoder.

20

Behandling A

Der anvendtes et underlag ifølge opfindelsen i form af prøve A ifølge eksempel 1. Laget, som vendte mod patienternes krop, var stoffet af børstet nylon i en størrelse på 91,4 cm x 106,7 cm med 25 den børstebehandlede side øverst. Det underliggende lag bestod af det absorberende nålede rayonstof i en størrelse på 91,4 cm x 96,5 cm. Både det øverste lag og det underliggende lag var forsynet med merceriserede bomuldsflige, 45,7 cm brede, til at stikke ind under madrassen og holde underlaget på plads. Under det absorbe-30 rende lag var der et vandtest lag. Det generelle arrangement vises i figur 2.

Behandling B

Patienterne behandledes som i gruppe A, bortset fra at under-35 laget af absorberende nålet rayonstof behandledes med 20 ml "Resi-guard" (et antimikrobielt middel indeholdende 1% picloxydin og 12% benzalkoniumchlorid).

DK 152890B

16

Behandling C

Under anvendelse af konventionel praksis foldedes et stiklagen fremstillet af svært bomuldsdrejl og anbragtes under hver patient.

Der anvendtes ikke engangs-papirunderlag, fordi det pågældende 05 hospital i almindelighed betragtede dem som mindre tilfredsstillende end stiklagner alene.

Undersøgelsen var af 21 nætters varighed, og patienterne cirkulerede således, at de tilbragte 7 nætter i hver af grupperne A, B og C. Plejepersonalet blev instrueret om at undersøge patienterne 10 med regelmæssige 2-timers intervaller og at vurdere behovet for at skifte patientens sengelinned på basis af den bemærkede tørhed af patientens hud og også tage sengelinnedets tilstand og den tilsyneladende bekvemmelighed for patienten i betragtning. Begrundelsen for hvert skift af sengelinned registreredes, og patienterne under-15 søgtes for hudtørhed og for erythema på tryksteder. Tilstedeværelsen eller fraværet af urinlugt og krøllethed eller anden lignende uorden af sengelinnedet registreredes også.

Antallet af skift af sengelinned og intervalfet mellem skiftene er anført i tabel III.

20

TABEL III

Middelin- Skift

Antal eks- Antal terval mel- pr. 100 25 Behand- Patient- ponerings- efter- Antal lem skift i efter- ling antal timer_ syn skift timer_ syn A 32 2830 1039 243 11,6 23,4 B 32 2864 1024 293 9,8 28,6 C 32 2994 1051 657 4,6 62,5 30

Som det vil fremgå af de i tabel III anførte tal, kræver patienter, som behandles under anvendelse af et underlag ifølge opfindelsen, i gennemsnit skift af sengelinnedet med intervaller på 10,6 timer i sammenligning med et gennemsnit på 4,6 timer, når der an-55 vendes bomuldsstiklagner alene. Patienterne drager nytte af denne nye teknik ved at få mere rolige og mindre forstyrrede søvnperioder, fordi det er umuligt at undgå at vække patienterne under skift

DK 152890B

17 af deres sengelinned. Den reducerede skifthyppighed betragtedes også af plejepersonalet som en betragtelig og velkommen reduktion af deres arbejdsbelastning.

Tabel IV viser antallet af lejligheder, ved hvilke huden af den 05 enkelte patient i hver gruppe noteredes som værende fugtig, tør eller våd. På grund af stiklagners ringe urinabsorption havde patienter ved denne behandling hyppigere våd hud end patienter, som behandledes under anvendelse af underlaget ifølge opfindelsen, skønt stiklagnerne befandt sig under patienterne i et kortere tids-10 rum, end når underlaget ifølge opfindelsen anvendtes.

TABEL IV

Behand- Antal Hud registreret Totalt antal 15 ling gange tør som fugtig* som våd iagttagelser A 292 458 226 976 B 359 381 264 1004 C 386 1 659 1046 20 *) Blev af plejepersonalet udlagt som værende sved på patientens hud

Tabel V viser iagttagelserne med henblik på erythema på tryksteder og af urinlugt. Som det vil ses, giver brugen af et underlag 25 ifølge opfindelsen en meget reduceret forekomst af både urinlugt og af erythema. En yderligere reduktion af urinlugt noteres, når det antibakterielle middel er til stede i lagene af absorberende materiale.

Også en reduceret forekomst af krølning og anden forstyrrelse af sengelinnedet bemærkes ud fra de i tabel V anførte resultater.

30

TABEL V

Forekomst af Iagttaget Bemærket

Behandling erythema (%) urinlugt (%) krølning (%) 35 A 6,4 5,3 14,3 B 7,8 2,5 7,9 C 37,8 26,7 40,9 18

DK 152890B

Undersøgelsen afslørede, at materialerne, som anvendes ifølge opfindelsen, let kan vaskes under anvendelse af konventionelt hospitalsudstyr og konventionelle fremgangsmåder. Det viste sig, at de bedst vaskedes under anvendelse af non-ioniske vaskemidler og an-05 vendelse af temperaturer op til 65°C, d.v.s. de samme vaske- og skyllefremgangsmåder, som anvendes til vask af uldtæpper. Det skønnedes, at levetiden af det absorberende og det ikke-absorbe-rende stof ville overstige 12 måneder under normal brug, og at intet betydende tab af urinabsorptionskapacitet vil være at forvente i 10 løbet af dette tidsrum, skønt en vis svag krympning af det sugende underlag kunne iagttages.

Med den heri anvendte betegnelse "cellulosefibre" menes fibre fremstillet ud fra cellulose eller med samme absorptionskarakteristika 15 som absorberende fibre fremstillet ud fra cellulose.

Opfindelsen illustreres yderligere i figur 7 og 8.

Figur 7 viser et stolebetræk 71 med et betræk 72 af pudevårs-type af hydrofobt børstet nylonstof, som er dimensioneret til at dække sædet 73 på en stol 74. Betrækket 72 indeholder to adskilte 20 lag 75 af absorberende nålet rayonstof. Betrækket 72 er forsynet med bindebånd 76 til fastgørelse af betrækket 71 til stolen 74. Stofferne er fortrinsvis som specificeret for prøve A i eksempel 1.

Figur 8 viser et underlag, som i det væsentlige er identisk med underlaget i figur 3 og 4, men hvori lagene 23 og 25 er quiltet 25 sammen ved hjælp af stikningen 81 og sammenbundet ved kanterne med stikningen 82.

30 35

Claims (13)

1. Underlag til brug ved inkontinens omfattende i det mindste ét lag af ikke-absorberende hydrofobt tekstilmateriale (25, 31), 05 igennem hvilket urin frit kan passere, og i det mindste ét lag af absorberende hydrofilt tekstilmateriale (23, 32) bag det eller de ikke-absorberende lag til modtagelse og absorption af urin, som passerer gennem det eller de ikke-absorberende lag, KENDETEGNET ved, AT det absorberende lag (23, 32) er dannet af orienterede 10 cellulosestabelfibre med en længde pi mindst 1,27 cm og en denier-værdi i området fra 2 til 7, som er udformet som et krydslagt væv og nålet til dannelse af en filt.

2. Underlag ifølge krav 1 KENDETEGNET ved, AT cellulosesta-belfibrene er viscoserayonfibre. 15 3, Underlag ifølge krav 1 eller 2 KENDETEGNET ved, AT ceilulosestabelflbrene har en længde pi ca.

3,8 cm og en deniervær-di på ca. 2,5, og at filten vejer 500 til 850 g/m2.

4. Underlag ifølge et hvilket som helst af de foregående krav KENDETEGNET ved, AT nålestikningen er udført med 232 til 310, 20 fortrinsvis ca. 256, stikninger pr. cm2.

5. Underlag ifølge et hvilket som helst af de foregående krav KENDETEGNET ved, AT stabelfibrene er nålet til et stof eller islætsunderstøtningsmateriale (33).

6. Underlag ifølge krav 5 KENDETEGNET ved, AT stoffet (33) 25 er et vævet polypropylenstof.

7. Underlag ifølge et hvilket som helst af de foregående krav KENDETEGNET ved, AT det hydrofobe materiale (25, 31) er børstet nylon dannet af en blanding af 20/1 monofilament og 40/13 multifila-ment denierfibre og har en vægt på 50 til 250 g/m2.

8. Underlag ifølge et hvilket som helst af de foregående krav KENDETEGNET ved, AT de absorberende (23, 32) og ikke-absorberende (25, 31) lag er sammenquiltet.

9. Underlag ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 6 KENDETEGNET ved, AT de absorberende (32) og ikke-absorberende 35 (31) lag er kombineret til et integreret nålefiltet materiale.

10. Underlag ifølge krav 9 KENDETEGNET ved, AT det hydrofobe materiale er dannet af stabelfibre med en længde på mindst DK 152890B 1,27 cm og en denierværdi i området fra 2 til 7, som er nålefiltet til et lag med en vægt i området fra 50 til 300 g/m2.

11. Underlag ifølge krav 10 KENDETEGNET ved, AT de hydrofobe fibre er polyesterfibre.

12. Underlag ifølge krav 10 eller 11 KENDETEGNET ved, AT de hydrofobe fibre har en længde på mindst 2,54 cm og en denierværdi på ca. 2,5, og at det filtede lag deraf vejer 150 til 200 g/m2.

13. Underlag ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 8 KENDETEGNET ved, AT det hydrofobe materiale er udformet som et 10 betræk (72) til dækning af et stolesæde (71), og at et eller flere lag (75) af det absorberende materiale er anbragt i betrækket. 15 25 30 35