DK148126B - Drivkredsloeb til skrivehoved - Google Patents

Description

14812$ i

Den foreliggende opfindelse angår et drivkredsløb, der er indrettet til i afhængighed af en række indgangs-impulser at tilvejebringe drivimpulser for skrivetråde i et skrivehoved i en matrixskriver, hvilket drivkredsløb 5 omfatter styreorganer i kredsløbsforbindelse med en elektrisk energikilde og skrivehovedet, hvilke styreorganer er indrettet til i afhængighed af indgangsimpulserne at tilvejebringe tilsvarende drivimpulser til skrivehovedet.

10 En ret almindelig skrivertype er en punktmatrixskri- ver. Denne skrivertype har et antal skrivetråde eller -nåle, som er anbragt i en eller flere lodrette rækker og holdes i et i indbyrdes afstand liggende arrangement i et skrivehoved. Hovedet er understøttet på en vogn, 15 som igen bringes til at gennemvandre en bevægelseslinie henover et optegningsmedium. Et punktmønster af almindelig type har en 5 x 7 matrix. Når vognen forskyder skrivehovedet gennem de efter hinanden følgende søjler henover en bevægelseslinie på optegningsmediet, frembrin-20 ges et 5 x 7 punktmønster af alfanumeriske tegn eller symboler på optegningsmediet ved selektivt at drive eller føre de enkelte skrivetråde udad i deres efter hinanden følgende søjlepositioner for at slå mod optegningsmediet gennem et farvebånd.

25 Hver skrivetråd eller -nål har typisk et drivkreds løb til at styre sin drift. Signaler fra en tilhørende kilde, såsom et tastatur, føres til en matrixkoder, som omformer dem til signaler af matrixformat til styring af skrivetrådsdrivkredsløbene. Drivkredsløbene søger sædvan-30 ligvis at levere drivimpulser med konstant energi baseret på den antagelse, at drivimpulser med konstant energi altid frembringer konstante slagkræfter og ensartet skrivestyrke.

Det har imidlertid vist sig, at denne antagelse er 35 forkert, når et elektromagnetisk skrivehovedelement arbejder ved eller i nærheden af en maksimal gentagelseshastighed bestemt af dynamikken af dets fjeder-massesystem, hvor denne hastighed overstiger reaktionsdygtigheden for det indgående elektromagnetiske 148126 2 system. Navnlig når gentagelseshastigheden, ved hvilken skrivetrådene påvirkes, forøges udover en forudbestemt tærskelhastighed, nås en tilstand, hvor der er utilstrækkelig tid mellem hosliggende drivimpulser til at tillade 5 fuldstændig henfalden af det magnetiske felt i skrivehovedet. Ved udløsningen af den næste drivimpuls er der således nogen magnetisk energi fra den forudgående impuls tilbage i skrivehovedet. Hvis ens energi anvendes for alle drivimpulser, vil denne energi følgelig blive 10 adderet til restenergien, som er tilbage fra den foregående impuls, og vil bevirke, at skrivetrådene slår hårdere ved skrivehastigheder, som nærmer sig den maksimale skrivehastighed, end de gør ved lavere skrivehastigheder, som tillader tilstrækkelig tid til en fuldstændig 15 henfalden af den magnetiske energi i skrivehovedet mellem drivimpulser.

Denne uensartede skrivning, som forekommer, når skrivehovedet drives ved eller i nærheden af sin maksimale normerede hastighed, frembyder et betydeligt pro-20 biem, da det har vist sig, afhængigt af skrivemønstret, at ca. 35% af de skrevne punkter i en typisk tekst kræver reaktion af skrivehovedet ved maksimal hastighed.

Foruden uensartet skrivning kan de for store kræfter hidrørende fra overstyringen af de hurtige punkter 25 resultere i båndbeskadigelse samt overopvarmning og/eller for stort slid på skrivehovedet. Når hurtigt aktiverede skrivetråde således "overstyres", kan skrivetrådene endvidere slå imod og prøve at vende tilbage til deres hvilestillinger, før magnetfelterne, som driver dem, 30 begynder at henfalde. Restmagnetfeltet kan modvirke returbevægelsen af skrivetrådene og derved begrænse skrivehastigheden og indføre uønskede effekter, såsom variation i punktafstand og oversprungne punkter.

Det er heller ikke muligt at reducere energien af 35 alle drivimpulserne til et niveau, som vil frembringe den korrekte skrivestyrke ved impulser med høj gentagelseshastighed, da dette energiniveau vil være utilstrækkeligt til at frembringe passende skrivestyrke af impulser skrevet ved lavere hastigheder. Der er 148126 3 derfor tydeligvis behov for et middel til frembringelse af ensartet skriveintensitet ved alle skrivehastigheder.

I USA patentskrift nr. 3.866.533 er angivet organer til ændring af bredden af drivimpulser, som tilføres 5 skrivehamrene i en hurtigskriver for at kompensere for variationer i kildespændingen og variation i tykkelsen af optegningsmediet, hvorpå der skrives.

I USA patentskrift nr. 3.172.353 er angivet organer til at forøge længden af drivimpulserne udover det 10 tidspunkt, hvor skrivehammeren slår mod optegningsmediet, så at skrivehovedets magnetfelt vil modvirke skrivehammerens prel og derved forbruge en del af prelenergien for således at minimere returstop.

Ingen af disse patentskrifter vedrører en matrixskri-15 ver, men viser derimod hver en skriver af den type, hvor hver skrivehammer skriver et fuldstændigt tegn. De maksimale gentagne slaghastigheder i disse patentskrifter er derfor nødvendigvis faste og betydeligt mindre end i en matrixskriver, hvor et antal gentagne skrivetrådsslag 20 i forskellige mønstre er påkrævet for at skrive de fleste tegn, hvilket giver anledning til forskellige gentagelseshastigheder for forskellige dele af tegnene.

De ovennævnte patentskrifter beskæftiger sig derfor ikke med uensartet skrivestyrke, som hidrører fra 25 behandlingen af et bredt område af skrivehastigheder, som indebærer en ufuldstændig magnetfelthenfalden mellem efter hinanden følgende impulser.

Fra USA patentskrift nr. 4.027.761 kendes en matrixskriver, hvor anslagsenergien ønskes holdt i det væsent-30 lige konstant, men hvor det antages at anslagsenergien er direkte proportional med den elektriske drivenergi.

Det er derimod ikke i henhold til dette patentskrift erkendt, at denne antagelse ikke er gyldig over en eller anden hastighed. Anslagsenergien kan desuden varieres 35 ved variationer i papirtykkelsen.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et drivkredsløb til en matrixskriver, som tilvejebringer ensartet skrivestyrke for alle punkter samtidig med undgåelse af "overstyring" af skrivehovedet.

4 146126

Et yderligere formål med opfindelsen er at tilvejebringe et drivkredsløb af den angivne art, som medfører større skrivehastighed og forlænget skrivehovedlevetid.

Ifølge opfindelsen opnås dette med et drivkredsløb 5 af den indledningsvis angivne art, som er ejendommeligt ved kredsløbsorganer, der er indrettet til, når tidsintervallet mellem efter hinanden følgende indgangsimpulser er mindre end en forudbestemt værdi, henholdsvis når frekvensen af indgangsimpulseme overstiger en forudbestemt 10 værdi, at reducere energien af drivimpulseme, som føres til skrivehovedet, med en størrelse, der varierer som en funktion af det nævnte tidsinterval henholdsvis den nævnte frekvens.

Energien af drivimpulserne reduceres således som en 15 funktion af tidsintervallet mellem efter hinanden følgende indgangsdrivimpulser for at opretholde konstant anslagsenergi også over den angivne forudbestemte skrivehastighed.

Yderligere egenskaber ved opfindelsen vedrører det 20 særlige arrangement af delene i drivkredsløbet, hvorved de ovenfor nævnte og yderligere driftsegenskaber opnås.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et blokdiagram over en udførelsesform for 25 kredsløbet ifølge opfindelsen, fig. 2 en grafisk afbildning af visse principper ifølge opfindelsen, fig. 3 et skematisk kredsløbsdiagram over et skriveho-veddrivkredsløb' udført i overensstemmelse med 30 en første udførelsesform ifølge opfindelsen til afgivelse af drivimpulser med konstant bredde og variabel amplitude til skrivehovedet, fig. 4(a) - 4(c) spændingsbølgeformer ved forskellige dele af kredsløbet i fig. 3, 35 fig. 5 et skematisk kredsløbsdiagram over et drivkreds løb udført i overensstemmelse med en anden udførelsesform ifølge opfindelsen til afgivelse af drivimpulser med 5 148128 konstant amplitude og variabel bredde ' til skrivehovedet, fig. 6(a) - 6(d) spændingsbølgeformer ved forskellige dele af kredsløbet i fig. 5 og 5 fig. 7 en afbildning af drivimpulsbredde i for hold til indgangsimpulsgentagelsesinterval for drivkredsløbet i fig. 5.

Som tidligere nævnt er matrixskrivere med skrivetråde eller -nåle i og for sig velkendte. En ret alminde-lo lig type vist i fig. 1 har et antal skrivetråde 1 eller nåle, som er anbragt på en lodret række. Disse tråde holdes i et i indbyrdes afstand liggende arrangement i et skrivehoved 2. Hovedet er understøttet på en vogn 3, som igen af en drivanordning 4 bringes til at bevæge sig langs en bevæ-15 gelseslinie henover et optegningsmedium 6, såsom papir, i afhængighed af styresignaler fra en datakilde 5. Et punktmønster af sædvanlig type har en 5 x 7 matrix. Hvis vognen bevæger skrivehovedet gennem efter hinanden følgende søjler henover en bevægelseslinie på optegningsmediet, frembrin-2o ges et 5 x 7 punktmønster af tegn eller symboler på optegningsmediet ved selektiv forskydning eller udstrækning af de enkelte skrivetråde i deres successive søjleposition for at slå mod optegningsmediet gennem et farvebånd. Fig. 1 viser skematisk en vogn 3, som bærer et skrivehoved 2, der 25 indeholder et sæt af skrivetråde 1, som normalt er i en ikke forskudt stilling. Data fra kilden 5 styrer drivmekanismen 4 for bevægelse af vognen henover en linie på optegningsmediet 6 i begge retninger foran et farvebånd 7. Datakilden 5 tilvejebringer også indgangsimpulser, som bestem-3o mer symbolerne, der skal skrives, i successive søjlepositioner af vognen under dens bevægelse henover optegningsmediet. Kredsløbsorganer 8, der er koblet til en elektrisk energikilde 9, tilvejebringer selektivt drivenergiimpulser til elektromagnetiske aktiveringsorganer lo hørende til 35 hver skrivetråd 1 for selektivt at forskyde de ønskede skrivetråde i hovedet 2 for at bevirke, at et punkt skrives på optegningsmediet 6 ved hjælp af båndet 7. Til skrivning af f.eks. bogstavet L skal alle trådene i det lodrette sæt 6 148126 således aktiveres samtidigt i afhængighed af indgangsim-· pulser for at ’bevirke skrivning af den første del af symbolet L. Derefter skal kun én af nålene successive aktiveres i de øvrige fire mellempunktpositioner for at 5 fuldføre tegnet. Dette betyder, at der for dannelse af bogstavet L ved hjælp af en 5x7 matrix aktiveres en skrivetråd i den øverste del af stammen én gang, medens den nederste skrivetråd, som danner rækken af punkter, som udgør det nederste ben i bogstavet L, skal påvirkes lo op til fem gange.

Fig. 2 viser nogle af principperne for den foreliggende opfindelse. Som tidligere nævnt er den maksimale skrivehastighed af en skriver begramset af dynamikken af skriverudformningen og af det magnetiske kreds-15 løb, som anvendes til at bevirke skrivning ved hjælp af nålene. Hvis skrivehastigheden er dynamisk optimeret med hensyn til skrivehastighed ved passende hensyntagen til fjedermasse, friktion, mekaniske ledsystemer og dæmpning osv., bliver den magnetiske udformning sædvanligvis den 2o primære skrivehastighedsbegrænsning. Dette opstår på grund af den endelige tid, som hvirvelstrømme og andre fænomener i de elektriske kredsløb kræver for at henfalde. Fig. 2, hvori tidsintervallet mellem efter hinanden følgende impulser er afsat som abscisse, viser grænserne af zonerne, 25 hvori konstant og fremadskridende reduceret energi skal tilføres. Tærsklen for magnetisk begrænsning bestemmer det område, hvor den kontinuerte tilførsel af konstante energiimpulser ved hjælp af skrivetrådsdrivkredsløbene resulterer i uensartet og uønsket skrivning. Den dynamiske skriveha-3o stighedsgrænse bestemmer det område, hvor skrivning ikke længere kan udføres på anvendelig måde på grund af mekaniske begrænsninger. Mellem disse to områder kan forbedret skrivning finde sted i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse ved fremadskridende at reducere drivenergi-35 impulserne som en funktion af tidsintervallet mellem efter hinanden følgende indgangsimpulser.

Der henvises nu til fig. 3 på tegningen, hvor der er vist et drivkredsløb, der generelt er betegnet med 148126 7 11, og som afgiver drivimpulser med konstant' bredde og variabel amplitude til skrivehovedaktiveringsorganet lo i en punktmatrixskriver, hvilket skrivehovedaktiveringsorgan er repræsenteret ved det ækvivalente 5 kredsløb omfattende en modstand 12 og en induktans 13 forbundet i serie. Selv om der kun er vist en enkelt modstands- induktanskombination i skrivehovedaktiveringsorganet lo, vil det forstås, at skrivehovedaktiveringsorganet lo i praksis indeholder et antal skrivetråde eller -nåle, lo som ligger i indbyrdes afstand på en lodret række, og som hver er forbundet med et drivelektromagnetaktiveringsor-gan lo. Et drivkredsløb 11 forefindes således for hver af elektromagnetaktiveringsorganerne lo i skrivehovedet, der f.eks. kan være af den type, som er vist i USA patent-15 skrift nr. 3.991.869.

Skrivehovedaktiveringsorganet lo er forbundet i serie med et skrivehastighedskompensationsnetværk, der generelt er betegnet med 15,og omfatter parallelforbindelsen af en modstand 16 og en kondensator 17. Den ene termi-2o nal på skrivehovedaktiveringsorganet lo er forbundet med det ene forbindelsespunkt mellem modstanden 16 og kondensatoren 17, medens det andet forbindelsespunkt af disse er forbundet med den ene terminal 18 på en tilhørende spændingskilde, hvis anden terminal 19 er forbundet med 25 emitteren i en transistor 2o, hvis kollektor er forbundet med den anden terminal på skrivehovedaktiveringsorganet lo.

En modstand 21 er forbundet over basis-emitterovergangen i transistoren 2o, hvis basis også ved hjælp af en modstand 22 er forbundet med en impulsindgangsterminal 23. Serie-3o forbindelsen af en diodeensretter 24 og en zenerdiode 25 er forbundet mellem terminalen 18 og kollektoren i transistoren 2o for at beskytte transistoren 2o mod induktive stød frembragt af skrivehovedaktiveringsorganet lo under afbrydelse af dette.

35 Der henvises nu også til fig. 4a-4c på tegnin gen for at beskrive virkemåden af drivkredsløbet 11. Fig.

4a viser spændingsbølgeformen for indgangsimpulserne, som ankommer på indgangsterminalen 23 fra en tilhørende matrix- 8 148126 koder. Impulserne PI og P2 repræsenterer indgangsimpulser, der ankommer ved en lav skrivehastighed, medens impulserne P3 og P4 repræsenterer indgangsimpulser, som ankommer ved en høj skrivehastighed. Fig. 4b viser bølgeformen af 5 spændingen Vi over skrivehastighedskompensationsnetværket 15, medens fig. 4c viser bølgeformen af spændingen V2 over skrivehovedaktiveringsorganet lo. I alle tilfælde er spænding afsat i volt som ordinat,og tid i mikrosekunder er afsat som abscisse.

lo Normalt holdes transistoren 2o spærret, således at skrivehovedaktiveringsorganet lo's kredsløb er åbent.

Når den første indgangsimpuls Pi i en række impulser med lav hastighed ankommer på indgangsterminalen 23, overføres den til basis i transistoren 2o for derved at gøre denne 15 ledende og tillade strømforsyning af skrivehovedaktiveringsorganet lo. I én udførelsesform var terminalerne 18 og 19 på den tilhørende spændingskilde normalt på henholdsvis +25 volt jævnspænding og 0 volt jævnspænding, og når forflanken af indgangsimpulsen Pi ankommer til basis i 2o transistoren 2o, optræder den fulde spænding på 25 volt umiddelbart over skrivehovedaktiveringsorganet lo, som angivet ved punkt 26 i fig. 4c.

Under indgangsimpulsen Pi er summen af spændingerne VI og V2 over skrivehastighedskompensationsnetværket 25 15 og skrivehovedaktiveringsorganet lo altid lig med forsy ningsspændingen på 25 volt. Under indgangsimpulsen Pi oplades kondensatoren 17 således til et punkt 27, medens spændingen V2 over skrivehovedaktiveringsorganet lo samtidigt reduceres med samme hastighed, så at summen af VI og V2 3o forbliver i det væsentlige konstant. Ved enden af indgangsimpulsen PI falder spændingen V2 øjeblikkeligt til en negativ værdi ved punkt 28, medens spændingen VI over skrivehastighedskompensationsnetværket 15 henfalder som ved 29, medens kondensatoren 17 aflades gennem modstanden 16.

35 Tidskonstanten for skrivehastighedskompensa tionsnetværket 15 er en sådan, at intervallet mellem den første indgangsimpuls Pi og den næste indgangsimpuls P2 ved lave skrivehastigheder er tilstrækkelig til at tillade 148126 9 spændingen VI at henfalde til nul. Under den næste indgangsimpuls P2 er bølgeformerne af spændingerne VI og V2 de samme, som de var for indgangsimpulsen Pi. Spændingen V2 over skrivehovedaktiveringsorganet lo danner således 5 en række ens energidrivimpulser ved lave skrivehastighe der.

Ved skrivehastigheder, som nærmer sig den maksimale skrivehastighed for punktmatrixskriveren, ankommer indgangsimpulserne P3 og P4 med mindre intervaller, lo Betragtes indgangsimpulsen P2 som den første af en række impulser med høj hastighed, har spændingerne VI og V2 under indgangsimpulsen P2 de samme bølgeformer som beskrevet ovenfor i forbindelse med den lave skrivehastighed.

Ved enden af indgangsimpulsen P2 begynder spændingen VI 15 at henfalde på samme måde som beskrevet ovenfor, men før den kan henfalde til nul, ankommer den næste indgangsimpuls P3 og bevirker, at kondensatoren 17 igen begynder at oplades. Men denne gang begynder kondensatoren 17,i stedet for at oplades fra et jævnspændingsniveau på 0 volt, 2o at oplades fra et positivt spændingsniveau ved punkt 3o.

Da summen af spændingerne VI og V2 skal forblive 25 volt, vil spændingen V2 over skrivehovedaktiveringsorganet lo være mindre end 25 volt ved begyndelsen af indgangsimpulsen P3 som angivet ved 31.

25 Under indgangsimpulsen P3 vil kondensatoren 17 oplades med den samme hastighed,som den gjorde under indgangsimpulsen P2, og da den begyndte at oplades igen ved et positivt spændingsniveau, vil den oplades til et spændingsniveau ved punkt 32, som er højere end den ladning, 3o der blev nået ved punktet 27. Spændingen V2 over skrivehovedaktiveringsorganet lo vil således være blevet reduceret under indgangsimpulsen P3 til et niveau ved punkt 33, som er mindre end niveauet ved enden af indgangsimpulsen P2 og vil derpå øjeblikkeligt falde til et negativt spændingsni-35 veau ved punktet 34 under niveauet ved punktet 28.

Middelniveauet af spændingen V2 under indgangsimpulsen P3 er følgelig mindre end middelniveauet under . indgangsimpulsen P2, hvilket resulterer i, at mindre energi 148126 lo afgives til skrivehovedaktiveringsorganet lo. Når denne reducerede mængde af tilført energi under indgangsimpulsen P3 adderes til restenergien, som er tilbage i skrivehovedaktiveringsorganet lo som følge af den ufuldstændi-5 ge henfalden af de magnetiske kræfter mellem indgangsim

pulserne P2 og P3, resulterer dette imidlertid i,at skriveelementerne drives med den samme energi under indgangsimpulsen P3 som under indgangsimpulsen P2 for at frembringe den samme slagkraft og skrivestyrke, lo På tilsvarende måde begynder spændingen VI

ved enden af indgangsimpulsen P3 at henfalde til niveauet ved punkt 35, hvorpå den næste indgangsimpuls P4 ankommer, hvilket bevirker, at kondensatoren 17 igen begynder at oplades til punkt 37, medens spændingen V2 reduceres til 15 punkt 38.

I en konstruktionsmodel af drivkredsløbet 11 har kredsløbselementerne følgende værdier: modstanden 12 er 2 ohm, induktansen 13 er 1,6 mH, modstanden 16 er lo ohm, kondensatoren 17 er loo /uF, modstanden 21 er looo 2o ohm, og modstanden 22 er 33o ohm. Diodeensretteren 24 er en 1 ampere ensretter, medens zenerdioden 25 er normeret til 15 volt. Transistoren 2o kan være en General Electric D44E2, undertiden betegnet som en Darlington transistor.

Der henvises nu til fig. 5 på tegningen, hvor 25 der er vist en anden udførelsesform for et drivkredsløb, der generelt er betegnet med 5o, og som er udført i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse for at afgive drivimpulser med konstant amplitude og variabel bredde til skrivehovedaktiveringsorganet lo. Skrivehovedaktiverings-3o organet lo er forbundet med kollektoren i transistoren 2o, hvis kollektor også over en serieforbindelse af diodeensretteren 24 og zenerdioden 25 er forbundet med den positive terminal 51 på en tilhørende hovedstrømforsyning, idet emit-teren i transistoren 2o er forbundet med den anden terminal 35 52 på strømforsyningen på samme måde som beskrevet ovenfor i forbindelse med udførelsesformen i fig. 3. I drivkredsløbet 5o er strømforsyningsterminalen 51 imidlertid i én udførelsesform vist at være en jævnspænding på +3o volt.

148126 11

Drivkredsløbet 5o indeholder et RC netværk, ‘ der generelt er betegnet med 55, og et integreret tidsstyrekredsløb 6o, der fortrinsvis er af den type, som sædvanligvis er kendt som et "555 tidsstyrekredsløb". Net-5 værket 55 indeholder serieforbindelsen af en kondensator 53 og modstande 54 og 56, hvor kondensatoren 53 er forbundet med strømforsyningsterminalen 52, og modstanden 56 er forbundet med terminalen 57 på en styrestrømkilde på +12 volt jævnspænding. Tidsstyrekredsløbet 6o har en lo forsyningsspændingsterminal Vcc, som er forbundet med +12 volt spændingsforsyningen, en jordterminal G, der er forbundet med strømforsyningsterminalen 52, en udladningsterminal DIS, som er forbundet med forbindelsespunktet mellem modstandene 54 og 56, og en tærskelterminal TH, 15 der er forbundet med forbindelsespunktet mellem modstan den 54 og kondensatoren 53. Tidsstyrekredsløbet 6o har også en udgangsterminal UD, der over en modstand 61 er forbundet med basis i transistoren 2o, og en triggertermi-nal TR, der er forbundet med en terminal 62 på en tilhø-2o rende triggerimpulskilde.

Der henvises nu også til fig. 6a-6d på tegningen for at beskrive virkemåden af drivkredsløbet 5o. Fig.

6a viser bølgeformen af et tog af indgangstriggerimpulser.

Fig. 6b viser bølgeformen af spændingen Vc over kondensa-25 toren 53. Fig. 6c viser bølgeformen af rækken af udgangsimpulser på udgangsterminalen på tidsstyrekredsløbet 6o.

Fig. 6d viser bølgeformen af spændingen Vh over skrivehovedaktiveringsorganet lo.

Når tidsstyrekredsløbet 6o er afbrudt, holdes 3o kondensatoren 53 afladet gennem modstanden 54 og udladeterminalen på tidsstyrekredsløbet 6o. Der optræder ikke noget udgangssignal på udgangsterminalen på tidsstyrekredsløbet 6o, og transistoren 2o holdes afbrudt, således at skrivehovedaktiveringsorganet lo's kredsløb er åbent. Når 35 en negativ triggerimpuls Ti optræder på triggerterminalen på tidsstyrekredsløbet 6o fra en tilhørende matrixkoder, fås en udgangsimpuls 65 på udgangén af tidsstyrekredsløbet 6o, hvilken udgangsimpuls føres til basis på transistoren 12 148126 2o for at gøre denne ledende og aktivere skrivehovedaktiveringsorganet lo. Hele spændingen på 3o volt fra hoved-strømforsyningen tilføres over skrivehovedaktiveringsorganet lo, så længe tidsstyrekredsløbets udgangsimpuls 65 5 varer. Indkoblingen åf tidsstyrekredsløbet 6o muliggør også, at kondensatoren 53 oplades over modstandene 56 og 54.

Når spændingen Vc på kondensatoren 53 når et tærskelniveau (ca. +8 volt) bestemt af det indre kredsløb lo i tidsstyrekredsløbet 6o, afbrydes tidsstyrekredsløbet 6o til tidspunktet t^ for derved at afslutte' udgangsimpulsen 65 på udgangsterminalen og igen åbne skrivehovedaktiveringsorganet lo's kredsløb. I én udførelsesform har tidskonstanten for kondensatoren 53. og modstandene 54 og 15 56‘en sådan værdi, at udgangsimpulsen 65 fra tidsstyre kredsløbet 6o har en varighed på ca. 4o5 mikrosekund.

Efter at tidsstyrekredsløbet 6o er afbrudt, tillades kondensatoren 53 at udlades gennem modstanden 54 og udladningsterminalen på tidsstyrekredsløbet 6o, 2o idet tidskonstanten for kondensatoren 53 og modstanden 54 har en sådan værdi, at spændingen Vc henfalder til nul før ankomsten af den næste triggerimpuls T2 ved lave skrivehastigheder. Når den næste triggerimpuls T2 optræder, bliver tidsstyrekredsløbet 6o igen indkoblet for at akti-25 vere skrivehovedaktiveringsorganet lo på samme måde som beskrevet ovenfor. Ved lave skrivehastigheder vil en række drivimpulser, der hver har en bredde på ca. 4o5 mikrosekund, således blive ført til skrivehovedaktiveringsorganet lo.

3o Når skrivehovedaktiveringsorganet lo arbejder ved eller i nærheden af sin maksimale hastighed, bliver triggerimpulserne ført til tidsstyrekredsløbet 6o ved reducerede intervaller i én udførelsesform på ca. 7oo mikrosekunder. I dette tilfælde bliver tidsstyrekredsløbet 35 6o, idet triggerimpulsen T2 betragtes som den første af en række triggerimpulser med høj hastighed, indkoblet til tidspunktet t2 for derved at frembringe en udgangsimpuls 65 til at gøre transistoren 2o ledende og strømforsyne skri- 13 148126 vehovedaktiveringsorganet lo og tillade kondensatoren 53' at oplades. Til tidspunktet t3 efter ca. 4o5 mikrosekunder når spændingen Vc på kondensatoren 53 tærskelniveauet og afbryder tidsstyrekredsløbet 6o for at afbryde strømtilfør-5 sien til skrivehovedaktiveringsorganet lo. Kondensatoren 53 begynder dérpå igen at udlades gennem modstanden 54 som beskrevet ovenfor indtil tidspunktet t^, hvor den næste triggerimpuls T3 ankommer for igen at indkoble tidsstyrekredsløbet 6o og bringe kondensatoren 53 til igen at begyn-lo de at oplades over modstandene 54 og 56.

Til tidspunktet t^ har spændingen Vc imidlertid ikke haft tid til at henfalde til nul, hvorfor genopladningen af kondensatoren 53 begynder ved et positivt spændingsniveau og når derfor det forudbestemte .tærskelni-15 veau hurtigere,end den gjorde i afhængighed af triggerim-pulsen T2. Efter ca. 36o mikrosekunder i §n udførelsesform når spændingen Vc således tærskelniveauet og afbryder tidsstyrekredsløbet 6o for derved at afslutte drivimpulsen 68 til skrivehovedaktiveringsorganet lo. På lignen-2o de måde henfalder spændingen Vc fra tidspunktet tg til tidspunktet tg, på hvilket tidspunkt den næste triggerimpuls T4 ankommer, før spændingen Vc er henfaldet til nul. Kondensatoren 53 begynder således igen at genoplades fra et positivt spændingsniveau indtil tidspunktet t^, hvor 25 tærskelniveauet nås for at afbryde tidsstyrekredsløbet 6o i én udførelsesform efter ca. 37o mikrosekunder for derved at afslutte drivimpulsen 69 til skrivehovedaktiveringsorganet lo.

Da tidsstyrekredsløbet 6o kun er indkoblet fra 3o det tidspunkt, hvor det trigges, indtil det tidspunkt, hvor spændingen Vc over kondensatoren 53 når tærskelniveauet, bliver drivimpulserne, som føres til skrivehovedaktiverings-organet lo, kortere, når skrivehastigheden forøges, som det fremgår af bølgeformen af skrivehovedspændingen Vh. Da dis-35 se drivimpulser alle har den samme amplitude, er energien, som derved afgives til skrivehovedaktiveringsorganet lo, proportional med den varierende impulsbredde, men for hver drivimpuls er den samlede magnetiske energi hidrørende fra 14 148126 additionen af den magnetiske energi, som tilføres af driv-impulsen til den resterende magnetiske energi, som er tilbage fra den ufuldstændige henfalden efter den ’forudgående drivimpuls,altid konstant. Skriveelementerne bliver således 5 drevet med konstant kraft for at frembringe en konstant skrivestyrke uden hensyn til variationerne i skrivehastigheden .

Det vil bemærkes, at da drivimpulsen 68 er kortere end drivimpulsen 67, har spændingen Vc en lidt lo længere tid til at henfalde mellem tidspunkterne tg og tg end mellem tidspunkterne t^ og t^, så at den henfalder til et lidt lavere spændingsniveau til tidspunktet tg end til tidspunktet t^. Det tager følgelig lidt længere for spændingen Vc at nå tærskelniveauet i afhængighed af trigger-15 impulsen T4, hvilket resulterer i, at drivimpulsen 69 er lidt bredere end drivimpulsen 68.

I en konstruktionsmodul af drivkredsløbet 5o har kredsløbselementerne følgende værdier: kondensatoren 53 er på o,ol jaF *2%, modstanden 54 er 16,9 kohm *1%, 2o modstanden 56 er 2o,o kohm *1%, og modstanden 61 er 33o ohm. Tidsstyrekredsløbet 6o er et integreret kredsløb MC1555/ MC1455 fremstillet af Motorola, Inc.

Det vil forstås, at ved drivkredsløbet 5o vil begyndelsesdrivimpulsen i en række drivimpulser have 25 den samme maksimale bredde uden hensyn til skrivehastigheden. Ved lave skrivehastigheder vil de efterfølgende drivimpulser i rækken også alle have den samme bredde som begyndelsesimpulsen, men ved høje skrivehastigheder vil de efterfølgende drivimpulser have mindre bredde end begyndel-3o sesimpulsen. I fig. 7 på tegningen er bredden af begyndelsesdrivimpulsen af en række drivimpulser angivet ved linien 7o. Det kan ses, at denne bredde forbliver konstant ved ca.

4o5 mikrosekunder i én udførelsesform uden hensyn til impulsgentagelsesintervallet. Linien 75 repræsenterer afbild-35 ningen af bredden af den fjerde impuls i en række drivimpulser og viser den måde, hvorpå bredden af denne impuls aftager, når impulsgentagelsesintervallet aftager med højere skrivehastigheder.

148126 15

Det kan af den grafiske afbildning ses, at ved impulsgentagelsesintervaller over 13oo mikrosekunder svarende til en impulsfrekvens på ca. 77o Hz er den fjerde impuls i rækken i virkeligheden af samme bredde som den 5 første. Ved impulsgentagelsesintervaller mellem 13oo mi krosekunder og looo mikrosekunder (svarende til en impulsfrekvens på looo Hz), er den fjerde impuls i rækken meget lidt smallere end den første impuls, idet denne forskel i bredde repræsenterer restenergien, som er tilbage i lo skrivehovedet mellem drivimpulser, som i de tidligere skrivere ville bevirke en lille, men ikke mærkbar variation i skrivestyrke. Ved impulsfrekvenser større end looo Hz bliver forskellen i bredde mellem den første og fjerde impuls imidlertid signifikant, og tidskonstanter-15 ne for skrivehastighedskompensationsnetværkene 15 og 55 er derfor fortrinsvis valgt således, at spændingerne på kondensatorerne deri kun henfalder til nul ved skrivehastigheder mindre end looo Hz.

Betragtes igen det tidligere omtalte eksempel 2o med bogstavet L vil det ses, at uden anvendelse af den foreliggende opfindelse vil der ved skrivning med store hastigheder være en forskel i tæthed eller mørkhed af punkterne, som danner den lodrette stamme og det vandrette ben på grund af forskellen i aktiveringsorganets 25 gentagelsesfrekvens. Ved tilvejebringelse af et kompensationskredsløb 15 eller 55 for hvert af skrivetrådenes aktiveringsorganer opnås ensartet tæthed af punkterne over hele fladen af bogstavet L, selv ved høje skrivehastigheder.

Claims (5)

148126

1. Drivkredsløb, der er indrettet til i afhængighed af en række indgangs impulser (PI, P2 — ; TI, T2___ ) at tilvejebringe drivimpulser (66, 67, 68 og 69) for skrive-5 tråde (1) i et skrivehoved (2, 10) i en matrixskriver, hvilket drivkredsløb (11,50) omfatter styreorganer i kredsløbsforbindelse med en elektrisk energikilde (18,19; 51,52) og skrivehovedet (10), hvilke styreor ganer er indrettet til i afhængighed af indgangsimpulser-10 ne at tilvejebringe tilsvarende drivimpulser til skrivehovedet, kendetegnet ved kredsløbsorganer (15; 55,60), der er indrettet til, når tidsintervallet mellem efter hinanden følgende indgangsimpulser er mindre end en forudbestemt værdi, henholdsvis når frekvensen af 15 indgangsimpulserne overstiger en forudbestemt værdi, at reducere energien af drivimpulserne, som føres til skrivehovedet, med en størrelse, der varierer som en funktion af det nævnte tidsinterval henholdsvis den nævnte frekvens. '20 2. Drivkredsløb ifølge krav 1, kendeteg net ved, at det omfatter elektroniske skifteorganer (20) i serie med en jævnspændingsforsyning (18,19; 51,52) og skrivehovedet (10) og med åben og lukket stilling, hvilke elektroniske skifteorganer bliver 25 skiftevis henholdsvis lukket og åbnet for at indkoble og udkoble forsyningsspændingen fra skrivehovedet for således at levere en række drivimpulser dertil.

3. Drivkredsløb ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de nævnte kredsløbsorganer (15) er koblet 30. serie med de elektroniske skifteorganer (20) og jævnspændingsforsyningen og skrivehovedet.

4. Drivkredsløb ifølge krav 2, kendetegnet ved, at de nævnte kredsløbsorganer (60) er koblet til de elektroniske skifteorganer (20), og at indgangs- 35 impulserne ( TI, T2, T3, T4) føres til kredsløbsorganerne.

5. Drivkredsløb ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de nævnte kredsløbsorganer (15) formindsker amplituden af drivimpulserne i overensstemmelse med den størrelse, hvormed den nævnte forudbestem-