DK145947B - Indstikningsapparat til samling af tryksager - Google Patents

Description

i 145947

Opfindelsen angår et indstikningsapparat af den i den indledende del af krav 1 angivne art.

Der kendes et apparat af denne art, hvor samtlige operationer, der kræves til indstikning af løsblade, foregår rykvis ved hver halve omdrejning af cellehjulet. Denne operationsrækkefølge kræver en vis minimumstid, i bedste fald af størrelsesordenen 2-3 sekunder, hvilket er indlysende, når man betænker, at produkterne i reglen består af relativt ømfindtlige papirprodukter, der yderligere skal tilføres og bortføres.

Sætter man på den anden side disse egenskaber ved det kendte apparat i relation til produktionskapaciteten på moderne rotationstrykkemaskiner, der har en kapacitet af størrelsesordenen ca. 50 000 eksemplarer eller mere pr. time, forstås det, at det kendte apparat kun er i stand til at modtage den fra en rotationspresse udkommende mængde af eksemplarer, hvis cellehjulet har ca. 100 afdelinger ved et maksimalt omdrejningstal på 12 omdrejninger pr. minut, når der skal regnes med en kapacitet på maksimalt 20 eksemplarer pr. sekund med en forarbejdningstid på 2,5 sekunder. Dette kræver et meget omfangsrigt apparat.

Tidligere er man derfor gået således frem, at man fra en trykkerimaskine har tilført det udkommende materiale til en række parallelt arbejdende apparater, hvilket arrangement kræver et stort antal apparater samt forårsager en forøgelse af arbejdstiden.

Det er opfindelsens opgave at angive et apparat af den angivne art, der er således indrettet, at produktionskapaciteten i forhold til det kendte apparat er flere gange forøget, uden at apparatet samtidigt tager mere plads op.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved et indstikningsapparat 2 145947 af den i den kendetegnende del af krav 1 beskrevne konstruktion. Endvidere angives i opfindelsen en hensigtsmæssig drivanordning til fremføringen af emnerne som nærmere angivet i krav 2.

Medens emnerne ved det kendte apparat ved tilførselsstedet gennemløber en bane i form af en relativ kort cirkelbue, dvs, en todimensional bane, følger emnerne i det apparat, der angives i opfindelsen, en skruelinie, dvs. en rumlig kurve, ved hvilken de transporteres fra indleveringsstedet til udtagelsesstedet for slutproduktet gennem flere fuldstændige omløb om cellehjulsaksen.

Opfindelsens fordele opnås, som det vil fremgå af den efterfølgende beskrivelse af et udførelseseksempel ifølge opfindelsen, ikke kun ved indstikning, men også ved enhver bearbejdning, som f.eks. sammenføjning med skiftevis overlapning, samling, snitning, falsning eller adressering af trykkeriprodukter.

Opfindelsen skal i det følgende nærmere beskrives med hen-- visning til tegningen, hvor: fig. 1 og la viser en forenklet, perspektivisk afbildning af to varianter af et apparat til indstikning af løsblade i et omslag, -fig. 2 og 2a viser et forenklet sidebillede af en del af apparatet ifølge fig. 1, henholdsvis la, fig. 3 viser i afviklet form et billede af den ydre overflade af cellehjulet i apparatet ifølge fig. 1, hvor de enkelte funktionsforløb i tidsmæssig henseende er vist, fig. 4a-4f viser skematiske snit langs linien a-a, b-b, c-c, d-d, e-e og f-f i fig. 3, 145947 3 fig. 5 viser som i fig. 3 et udsnit af cellehjulet, dog med en anden indstilling, fig. 6, henholdsvis 6a - fig. 9, henholdsvis 9a viser i skematisk fremstilling snit langs linierne VI-VI, VII — VII’ — VII”, VIII-VIII'-VIII", henholdsvis IX-IX i fig. 2, henholdsvis fig. 2a, hvor det bemærkes, at snittene langs linierne VI-I-VII'-VII" såvel som VIII-UIII ·-VIII" er lagt på langs af i forhold til cellehjulsaksen koaksiale skruelinieflader , fig. 10 viser et skematisk snit gennem et afsnit af cellehjulet i retning af pilen X i fig, 2, i hvilket snit man kan se opbygningen af de i forhold til afdelingerne i cellehjulet samvirkende fremføringsmidler såvel som holdemidler, fig. 11 viser en konstruktionsdetalje ved forbindelsen af de enkelte afsnit i cellehjulet og dettes lejring, og fig. 12 viser i akseretningen bag hinanden liggende snit (svarende til fig. 6-9) ved et apparat til sammenføring af tilstrømmende overlappende emner.

Den vigtigste bestanddel af det i fig. 1 viste apparat 10 udgøres af et langstrakt cellehjul 11 med vandret akse, hvilket hjul er underdelt i flere, i aksial retning ved hinanden anbragte og drejeligt med hinanden forbundne afsnit. I fig. 1 og fig. 2 ses fra venstre til højre et indleveringsafsnit 12, til hvilket der er tilsluttet to tilførselsafsnit 13 og til slut et udtagelsesafsnit 14. Disse afsnit 12-14 er, som allerede nævnt tidligere, og som skal beskrives nærmere i forbindelse med fig. 11, drejefast, men dog løseligt forbundet med hinanden, hvorved de ringformede forbindelseselementer mellem afsnittene 12-14 samtidig danner skinner, på hvilke tællehjulet 11 i fri oplægning er lejret på frit drejelige ruller 15. Rullerne 15 er ved den 4 145947 øvre ende lejret i kraftige støtter 16, der på sin side er placeret opadtil på en grundplade . 17. Grundpladen 17 er på sin side underdelt ved op til hinanden stødende og med hinanden forbundne afsnit ligesom cellehjulet, og det fremgår af fig. 1, at de ved tilførselsafsnittet samvirkende afsnit 18 af grundpladen 17 har fire støtter 16, medens de efter afsnittet 18 følgende afsnit 19 udgør tilbygningsafsnit, der hver har to støtter 16. Som det skematisk er vist i fig. 1, sker drivbevægelsen af cellehjulet 11 via en drivmotor 20, hvis drivhjul 21 er koblet til en kæde eller via en tandrem 23 til en med indleverings-afsnittet 12 fast forbundet drivskive 22. Rotationen af cellehjulet er vist ved pilen 24.

* Indleveringsafsnittet 12 såvel som tilførselsafsnittene 13 er her udformet som tilførselsapparater i form af transportbånd 25, henholdsvis 26 for et omslag HP, henholdsvis for. to løsblade VP^ og VP^· Udtagelsesafsnittet 14 er ligeledes arrangeret som bortførelsesorgan i form af transportbånd 27 for slutproduktet EP. Som det ses af fig. 1, er hvert afsnit 1-2—14' underdelt i et lige antal i det væsentlige radielle og udefter åbne kamre 50, hvor for enkelthedens skyld adskillelsesvæggene mellem nabokamre er udført som plane, tynde plader, medens, som det ses af fig. 10, skillevæggene mellem nabokamrene i det mindste delvis også er udformet som samvirkende drivmidler. Det er tilstrækkeligt her at bemærke, at der ved hver afdeling ud for afsnittene 12-14 findes drivmidler, der er i stand til at skubbe indholdet i afdelingerne aksialt i retning af det aksialt næstfølgende afsnit.

Af fig. 2 fremgår tydeligt, hvorledes den relative stilling * af indholdet i kamrene er som følge af vinkelstillingen af cellehjulet. Af fig. 1 kan man ligeledes se, at den mod grundpladen vendende del af omkredsfladen af cellehjulet afsnitsvis dækkes af et endeløst, medløbende bånd 28 således, 5 U5947 at indholdet af kamrene er sikret imod udfald, når kamrene som følge af drejebevægelsen af cellehjulet 11 vender mod grundpladen 17.

Som det ses af fig. 1 og specielt af fig. 3, har kamrene i indføringsafsnittet 12 og udtagelsesafsnittet 14 såvel som de to tilførselsafsnit 13 en ensartet opbygning. I indleveringsafsnittet 12 og udtagelsesafsnittet 14 er kamrene begrænset af sidevægge, som er udformet som plader, og som også tjener som fremføringsmiddel, hvilket fremgår af fig. 1 og 3. Et som eksempel vist fremføringsmiddel beskrives nedenfor i forbindelse med fig. 10. Yderligere er der i hvert afsnit 12-14 arrangeret et trykelement 29 (i fig. 3 i et af kamrene fremstillet i afsnittet 12 som en cirkel), hvilket trykelement 29 i den aktuelle afdeling kan skubbes frem og tilbage fra den ene til den anden sidevæg på styret måde og som derved tjener til at udøve et tryk på indholdet i kammeret, hvorved dette dermed også trykkes imod fremføringsmidlet. Lidførelsesformer af dette trykelement 29 beskrives nedenfor i forbindelse med fig. 10.

Alle kamre i tilførselsafsnittet 13 har chikaner, der, set i omdrejningsretningen, dvs. i fig. 3 fra venstre til højre, omfatter en spredekile 30, hvis sideflader overgår i to ledeplader 31 og 32, der indgriber fra ydersiden i det aktuelle kammer (sammenlign også fig. 4c) og mellem sig afgrænser en slids 33, der tjener til optagelse af et enkelt løsblad I/Pjj henholdsvis \lI den i fig. 3 viste indstilling aflukker spidsen af spredekilen i afdelingen af det andet tilførselsafsnit 13 (til højre) umiddelbart ved enden af ledepladen 32 i kammeret det forangående tilførselsafsnit.

Som allerede nævnt tidligere er afsnittene 12, 13 og 14 drejelig forbundet med hinanden, men de kan dog indstilles i deres relative drejningsstilling, hvad der f.eks. er antydet ved overgang fra kammeret i afsnittet 12 til det første kammer i afsnittet 13 i fig. 3.

6 145947

Betragter man nu funktionsmåden ifølge fig. 3 og fig. 4a til 4f, skal bemærkes følgende: Det i et kammer i indleveringsafsnittet 12 værende omslag HP bliver som følge af omdrejningen af cellehjulet 11 fremskubbet i retning mod det næstfølgende tilførselsafsnit 13, henholdsvis i et af dettes kamre. Før overgangen fra kammeret i indleveringsafsnittet 12 til kammeret i tilførselsafsnittet 13 får omslaget en sideværts påtrykningskraft ved trykelementet 29 og buer herved, som det ses af fig. 4, let udad således, at der i omslaget HP dannes en spalte, i hvilken spidsen af spredekilen 30 i det næstfølgende kammer kan indtrænge. Da fremskubningsbevægelsen sker med tvang, indtrænger spredekilen 30 i omslaget HP og åbner dette, hvilket kan ses i fig. 4b, henholdsvis i det næstøverste kammer af det til venstre viste tilførselsafsnit i fig. 3. Således . bliver påtrykningskraften af det i fig. 3 ikke yderligere viste trykelement ophævet, og det åbnede omslag falder ud fra bunden af kammeret og ned i tilførselsafsnittet 13, hvor ledepladerne 31 og 32 holder det åbnede omslag HP åbent. I denne tilstand bliver via slidsen 33, der er vist i fig. 3 og i fig. 4c, det første løsblad UP^ indskudt således, at det kun kan falde ind i det åbnede omslag HP.. Som allerede nævnt tidligere flugter spidserne af spredekilerne 30 i det i fig.. 3 til højre viste tilførselsafsnit med ledepladerne 32 i de tilsvarende kamre i det til venstre viste tilførselsafsnit 13 således, at en overgang af med løsbladet UP^ forsynede omslag fra tilførselsafsnittet til venstre til det næstfølgende tilførselsafsnit ikke bevirker en åbning af det første løsblad UP·^, men at. der kun, som det ses i fig. 4d, sker en sideværts skubning af dette løsblad VP^,·-hvorved der skaffes rum for indskydningen af det andet løsblad VP^ (fig. 4e). I udtagelsesafsnittet 14 bliver herefter det videre fremskubbede, nu dannede slutprodukt EP opstillet parat til udtagelse, hvilket beskrives nedenfor i forbindelse med fig. 9.

145947 7

Som nævnt tidligere viser fig. 3 og 4a til 4f en tidsmæssig fremstilling af fremgangsmåden. Derimod viser fig. 6-9 den skematiske momentoptagelse af tværsnittene af afsnittene 12-14, hvor tilstandsstillingen, af indholdet af de tilsvarende kamre er vist i afhængighed af disses vinkelstilling i forhold til cellehjulets 11 drejeaksel.

I fig. 5 er antydet, at det ved en indstilling af det andet tilførselsafsnit 13 (til højre) i afhængighed af det foregående tilførselsafsnit 13 er muligt at rette spidsen af spredekilen 30 også efter mellemrummet mellem ledepladerne 31 og 32 i det foregående kammer. Derved er det også muligt ved overgang fra det første tilførselsafsnit 13 til det næstfølgende tilførselsafsnit 13 midtvejs at åbne det først indskudte løsblad VP^ således, at det herefter indskydelige løsblad VP^ kommer til at ligge i løsbladet VP^.

Til lettelse af forståelsen af beskrivelsen til fig. 6-9 er der i disse figurer med bogstaverne A-B-C-D angivet fire kvadranter, i hvilke der hver befinder sig seks kamre af de tilsvarende afsnit 12, 13 og 14 af cellehjulet 11. Da hvert kammer har sin vinkelstilling, kan fremstillingerne ifølge fig. 6 også tjene som overlejrede afbildninger af et kammer i 24 forskellige vinkelstillinger. Af fig. 6 fremgår, at et eksemplar af det af fremførselsorganet 25 tilførte omslag er i begreb med at indfalde i det andet kammer i kvadranten AB. Dette fortsætter i det tredje kammer, indtil falsen når bunden af kammeret (femte kammer).

Denne tilstand fortsætter, indtil kammeret indtræder i kvadranten BC og begynder at drejes nedad (andet kammer i kvadranten BC). Dermed begynder omslaget at kure radialt udad, indtil det kommer til at ligge an mod det ved cellehjulet 11 vendende remstykke af båndet 28 (femte kammer i kvadranten BC). Ved overgang fra kvadranten BC til kvadranten CD begynder det med kammeret samarbejdende skubbeorgan at blive virksomt 165947 8 i alcsial retning, og samtidigt bevæges trykelementet 29 fra den ene side af kammeret til den anden side af kammeret og trykker hermed omslaget HP mod fremføringsappa-ratet (andet kammer i kvadranten CD). Ved trykpåvirkningen af trykelementet 29 dannes i omslaget HP en udbuling (tredje kammer i kvadranten CD), og da tilmed omslaget skubbes aksialt fra indleveringsafsnittet 12 til det næstfølgende tilførselsafsnit 13, løber den ved udbulingen opståede spalte op mod spidsen af spredekilen 30 ved det næstfølgende tilførselsafsnit 13. Fremføringsbevægelsen af omslaget fortsættes til kvadranten DA således, at omslaget skubbes ud af kammeret i indleveringsafsnittet 12 og ind i det aksialt følgende kammer af det næstfølgende tilførselsafsnit 13. Med andre ord bliver kammeret i indleveringsafsnittet 12 tømt under gennemløbet gennem kvadranten DA, og samtidigt vandrer trykelementet 29 igen tilbage til sin klemstilling mod den overfor liggende sidevæg i kammeret (fjerde til sjette kammer i kvadranten DA og første kammer i kvadranten AB).

Ved overgang i et kammer i det aksialt følgende tilførsels-afsnit 13 (fig. 7, tredje kammer i kvadranten CD) løber, som tidligere nævnt, omslaget imod spidsen på spredekilen 30, hvorved omslaget åbnes under den fremad skubbende bevægelse imod spredekilen, hvorefter skubbebevægelsen af kammeret i tilførselsafsnittet ophører med at være virksom, og trykelementet vender samtidigt tilbage til sin hvilestilling (sjette kammer i kvadranten CD og første kammer i kvadranten BA, fig. 7). Det nu via ledepladerne 31 og 32 i åben stand holdte omslag bliver med sin efterløbende kant igen fremskubbet ind i det tilsvarende kammer i tilførselsafsnittet 13, og falder herved (fjerde til sjette kammer i kvadranten DA, fig. 7) igen tilbage på bunden af kammeret, hvorefter det i åben V-form drejer videre. I det andet kammer i kvadranten AB, fig. 7, bliver et eksemplar af løsbladet VP^ indskubbet i det pågældende kammer ved slidsen 33's 145947 9 indvirkning, hvor det kommer til at ligge i åbningen i det i kammeret allerede værende omslag HP (andet til fjerde kammer i kvadranten AB, fig. 7). Således gentages i princippet disse operationer som beskrevet i tilknytning til kvadranten BC i fig. 6 med den forskel, at de udspilles i et kammer i et tilførselsafsnit og derfor omfatter såvel omslaget som også det deri allerede indeholdte første løsblad VP^.

Den i fig. 8 på en vis måde som øjebliksoptagelser viste fremgangsmåde svarer til fig. 7, idet her dog det andet løsblad VP2 bliver behandlet. I femte og sjette afdeling af kvadranten B-C i fig. 8 er hermed slutproduktet EP (svarende til HP + VP^ + VP2) praktisk taget færdigt og klar til aflevering. Til dette formål bliver slutproduktet først fremskubbet i det tilsvarende kammer i udtagelsesafsnittet 14, der i modsætning til kamrene i tilførselsafsnittet 13 ikke har særlige chikaner. Denne fremgangsmåde er vist i fig. 9, andet kammer i kvadranten C-D til sjette kammer i kvadranten B-A i fig. 9. Efter en vis forsinkelsestid falder slutproduktet EP enten ved sin egenvægt eller understøttet af fast anbragte føringsskinner 34 (fig. 9) ned på den under udtagelsesafsnittet 14 bortførende transportør 27.

Det er allerede tidligere omtalt, at hvert kammer i afsnittene 12-14 har såvel fremføringsmidler som også mindst ét trykelement 29. En udførelsesform af disse fremføringsmidler og trykelementer 29 beskrives i forbindelse med fig. 10. I denne figur er vist et skematisk snit, f.eks. gennem indleveringsafsnittet 12 eller udtagelsesafsnittet 14, i begge tilfælde set i retning af pilen X i fig. 2. I denne figur ses først, at der i nærheden af skillevæggene mellem nabokamrene findes valsebaner, bestående af radialt fremstikkende valser 35, der ved 37 er frit drejeligt lejret i en rørformet kerne 36 i cellehjulet 11. Hver af valserne 35 har en akseltap 38, der rager ind i det indre af kernen 36.

145947 ίο

Af hver valsebane er i fig. 10 kun én valse 35 at se, da valsebanen strækker sig vinkelret på tegningens plan. Akseltappene 38 på de i en vis højde i forhold til cellehjulsaksen 11 arrangerede valser i alle valsebanerne danner således en slags tapkrans med indad rettede, frit drejelige tappe. Denne tapkrans løber i løbet af en omdrejning på en sidevange af en kulisse 39, der strækker sig over den sektor (enden af kvadranten B-C, kvadranten C-D og begyndelsen af kvadranten D-A), i hvilken fremføringsmidlerne drives. Ved friktionskontakten mellem akseltappene 38 og sidevangen af kulissen 39 bliver valserne i den nævnte sektor drevet således, at valsebanerne bliver virksomme i deres fremløbende baneflade i retning mod betragteren, se fig. 10. Tilstedeværelsen af en valsebane med periodevis drevne valser er imidlertid ikke nok til at sikre en sikker og tvunget fremføring af indholdet af kamrene.

Til dette formål er hvert kammer yderligere udstyret med et trykelement 29, der i udførelsesformen ifølge fig. 10 består af en kugle. Kuglen 29 er frit drejeligt lejret i den ene ende af en vinkelarm 49, der igen er hængslet til en med cellehjulets 11 akse parallelt forløbende tap 40, medens vinkelarmens anden ende, der strækker sig ind i kernen 36, bærer en med tappen 40 parallel, frit drejelig rulle 41.

Ved en ikke vist fjeder er vinkelarmen 49 forspændt i den i fig. 10 forneden til højre indtegnede stilling. Ved omdrejningen af cellehjulet 11 løber rullen 41 på den indvendige kant af kulissen 39 og giver herved vinkelarmen 49 en drejende bevægelse mod uret således, at trykelementet 29 løber over fra den ene sidevæg i vedkommende kammer til den anden sidevæg, hvilket kan ses i fig. 10 forneden til højre. Derved bliver indholdet i kammeret trykket imod valsebanen og fremskubbet i retning mod betragteren, hvis valsebanen er aktiveret. Så snart rullen 41 falder ned fra inderkanten af kulissen 39, skifter trykelementet 29 igen fra den ene sidevæg i vedkommende kammer over til den anden sidevæg, og dette kan ses af fig. 10 foroven fra venstre til højre.

11 1A 5 9 Λ 7

Af fig. 11 fremgår, at de enkelte afsnit 12, 13 og 14 af cellehjulet er forbundet ved hjælp af kantringe 42, 43. Kantringene 42, 43 er igen skruet sammen med hinanden og danner med deres ydre flader til en vis grad profilet af en cirkelformet skinne, der indgriber i løbespor imellem sporhjulene 15' og 15" i rullerne 15 (sammenlign fig. 1). Ved løsning af kantringene 42, 43 er det muligt på en let måde at indstille og faststille den relative vinkelstilling af på hinanden følgende afsnit, f.eks. den relative vinkelstilling af indleveringsafsnittet 12 i forhold til det første tilførselsafsnit 13, eller af det første tilførselsafsnit i forhold til det andet tilførselsafsnit. Yderligere tillader den afsnitsvise opbygning af cellehjulet 11 med kantringene 42, 43 som forbindelseselementer mellem på hinanden følgende afsnit en let demontering af en eller flere afsnit til reparations- eller vedligeholdelsesformål. Yderligere er ved denne opbygning af det ene eller flere afsnit den indvendige del af den rørformede kerne 36 på cellehjulet 11 let tilgængelig. Endelig kan man ved den afsnitsvise opbygning yderligere tilføre et antal yderligere tilførsels-afsnit til såvel cellehjulet 11 som til grundpladen 17, uden at drivsiden behøver at blive ændret.

Fordelen ved det beskrevne apparat er tydelig, på den ene side er det muligt ved forlængelse af afdelingerne i cellehjulet i akseretningen at lade eksemplarerne under deres bearbejdning i det væsentlige gennemløbe en skrue-linieformet vej, dvs. at lade eksemplarerne forblive under flere omdrejninger af cellehjulet således, at den for bearbejdningen krævede minimumstid uden videre kan opnås uden derved at skulle forstørre diameteren af cellehjulet i en urealistisk stor størrelse. På den anden side kan man med relativt beskedne mål betjene den løbende maksimalproduktion fra en moderne rotationstrykkemaskine. Som eksempel skal nævnes, at allerede ved en ydre diameter på ca. 1200 mm, 12 145947 en dybde af hvert kammer på ca. 350 mm og et antal på 24 kamre såvel som et omdrejningstal på 25 omdrejninger pr. minut kan en produktion på 36 000 eksemplarer pr. time betjenes, så at der ved den nævnte udførelsesform til. gennemløb af et eksemplar gennem apparatet (fra indleveringsafsnittet til udtagelsesafsnittet) er ca. 4-5 sekunder til rådighed. Ydermere tillader den afsnitsvise opbygning af cellehjulet 11 en byggeklodsagtig opbygning, dvs. at apparatet ved tilføjelse af, henholdsvis fjernelse af en eller flere byggeklodser meget nemt lader sig tilpasse efter individuelle ønsker.

Som det fremgår af fig. la, og specielt af-figurerne 6a til 8a, bliver omslaget, henholdsvis løsbladene ved den anden variant af opfindelsen hver tilført ved hjælp af en generelt med 52 betegnet transportør, der er udrustet med i afstand beliggende klemtænger 53. Disse sidste griber - de på det øvre remstykke af en om en omløbsrulle 54 ført transportør i en overlapningsrække førte tryksager 55 i fremføringsretningen af den bageste kant af denne således, - at nar klemtængerne 53 løber ind over omløbsrullen 54 i nærheden af det nedre remstykke på transportøren 52, vil eksemplarerne, som vist ved 55', ét efter ét blive overført i hængende stilling. Det nedre remstykke af transportøren 52 forløber omtrent tangentielt i forhold til cellehjulet, hvorved klemtængerne svarende til delingen af cellehjulet er arrangeret i sådanne afstande, at de kan kæmme med kamrene afhængigt af arten af tandstænger og tandhjul. Herved bliver, som det også uden videre kan ses af tegningen, de nedad hængende eksemplarer 55' indført i kamrene af celle-hjulet og, som vist ved 56, frilagt i nærheden af nordpolen af cellehjulet ved åbning af tangen. Dette gælder såvel for eksemplarerne af omslaget som også for eksemplarerne af løsbladene. Ifølge fig. 6a bliver da eksemplarerne af omslaget skubbet frem og derved åbnet af spredekiler.ne, 145947 13 og under den videre fremskubning tilføres først det første løsblad og - i påkommende tilfælde efter åbning af dette - det andet løsblad.

I modsætning til det første udførelseseksempel bliver her eksemplarerne fastholdt i hvert hjulafsnit ved trykelementerne 29 (man kunne også kalde disse for klemelementer), endnu før at elmenterne forlader kvadranten A-B, og elementerne bliver yderligere fastholdt i kvadranten B-C, henholdsvis C-D imod udfald. Herved overflødiggøres den ved det endeløse bånd 28 dannede afslutning af de i de nævnte kvadranter gennemløbende kamre. En radial frem- og tilbagebevægelse af eksemplarerne optræder altså ikke her.

Sammenhængen imellem fig. 2a på den ene side og fig. 6a til 8a på den anden side er den samme som mellem fig. 2, henholdsvis fig. 6-8. Der er imidlertid i afløbet indbygget en faseforskydning, idet eksemplarerne ved den anden udførelsesform bliver indført i området ved kvadranten D-A og ikke først i kvadranten A-B. Det samme gælder naturligvis også for løsbladene. Afløbet er således i princippet uforandret således, at fig. 2a uden videre kan forstås på grundlag af forklaringen, der er angivet i forbindelse med fig. 2.

Udtagelsen af endeprodukterne kan også ved den anden udførelsesform, som denne tidligere er blevet beskrevet, ske ved den i fig. 9 viste opbygning. Imidlertid er der som variant arrangeret en transportør 58, der for udtagelsen ligeledes er forsynet med klemtænger 57, se fig. 9a, hvor transportøren 58 er ført således om en omløbsrulle 59, at den med sit nederste remstykke løber som en krummet tangent over cellehjulet. Også her er anordningen således, at afstanden af klemtængerne 57 stemmer overens med celledelingen på cellehjulet således, at tængerne 57 kæmmer med kamrene. Hermed er der sørget for, at tængerne 57 ved gennemløb af rullen 59 åbner sig således, at eksemplarerne, som - 145947 14 vist ved 60, kan indføres i den åbne tangmund. Umiddelbart herefter bliver klemtængerne 57, som vist ved 61, lukket, således at de af disse omfattede eksemplarer efter passage af cellehjulets nordpol bliver trukket ud af kamrene. De i hængende stilling videre transporterede eksemplarer kan nu viderebearbejdes, f.eks. anbringes i en overlapningsrække, stables osv.

Som allerede bemærket tidligere indskrænkes forarbejdningen af tryksagerne ved hjælp af det ovenfor beskrevne apparat ikke blot til indstikning. Uafhængigt heraf eller kombineret hermed kan også talrige andre operationer gennemføres, hvilket der i det følgende skal gives forskellige eksempler på. Derved skal de forud beskrevne udførelsesformer benyttes som en integreret bestanddel i forbindelse med den nedenstående forklaring.

Ifølge fig. 12 tjener apparatet til at sammenføre to over-?lapningsrækker til en resulterende overlapningsrække. Nødvendigheden af en sådan operation kan f.eks. opstå ved, at em-· forud fra en rotationspresse udkommende overlapnings-• · · række skal opdeles i sektioner under hensyntagen til en indskrænket ydelse af bestemte forarbejdningsapparater.

Andre grunde kan også være bestemmende herfor. Man ser n-u af -fig. 12a, at det første afsnit i cellehjulet til-.føres eksemplarerne via en transportør 62, der er således synkroniseret med cellehjulet, at kun ét eksemplar indføres i hvert andet kammer. Det samme sker ved hjælp af en •anden transportør 63 ifølge fig. 12b i et naboafsnit i cellehjulet. Ved.aksial fremføring (betegnet med V^) bliver nu de af transportøren 62, henholdsvis 63 i cellehjulet indleverede eksemplarer forskubbet ind i det sidste afsnit af - : cje-llehju.let (se fig. 12c)-og herefter optaget ved hjælp af en transportør 64, der kan være indrettet på samme måde som beskrevet tidligere. Af det ovenfor omtalte forstås, at de to overlapningsrækker føres ind i hinanden på lynlåsagtig 145947 15 måde. De med transportøren 64 bortførte eksemplarer kan nu udlægges til en enkelt resulterende overlapningsrække.

Til yderligere klarlæggelse af funktionsforløbet er i fig. 12a til 12c drejeafsnittene antydet med, henholdsvis uden aksial fremføring.

Indser man, at indstikningen og den såkaldte samling er beslægtede operationer, kan man allerede ved de to varianter erkende et indstikningsapparat, der kan benyttes til samling af forskellige sektioner af et komplet tidsskrift eller lignende, idet - som beskrevet i sammenhæng med indstikningen - først omslaget og derefter sektionerne tilføres, og hvor hver sektion bliver åbnet. Til forskel fra andre operationer benævnes denne fremgangsmåde som samling udefra og indefter. Sektionerne kan også samles ved siden af hinanden i et åbent omslag, som f.eks. forekommer ved sammenføjning af bøger. Analogt til det ovenfor nævnte kan også en samling indefra og udefter gennemføres, hvor den inderste sektion ved enden af cellehjulet og derefter i rækkefølge de på hinanden følgende udefter liggende sektioner må tilføres.

Til slut skal bemærkes, at der til de enkelte kamre kan knyttes snitteværktøjer, falseværktøjer og lignende for at gennemføre hertil svarende operationer.