DK145425B - Fremgangsmaade til fremstilling af uvaevet stof - Google Patents

Description

(19) DANMARK VrS/

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT αυ U5425 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 1816/75 (51) Intel* D 04 H 1/54 (22) Indleveringsdag 24. Bpr. 1975 D 04 H 3/14 (24) Løbedag 24. apr. 1975 D 04 Η 5/06 (41) Aim. tilgængelig 27. Okt. 1975 (44) Fremlagt 15· nov. 1982 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. - (30) Prioritet 26. apr. 1974, 18569/74, GB 20. eep. 1974, 41066/74, GB .

7. feb. 1975, 5282/75, GB 11. apr. 1975, 18569/74, GB tu. ¢1., (71) Ansøger IMPERIAL CHEMICAL INDUSTRIES LIMITED, London SW1 P 4QG, GB, (72) Opfinder David Charles Cumbers, GB: David Williams, GB.

(74) Fuldmægtig Firmaet Chas. Hude.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af uvævet stof.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et uvævet stof og af den i indledningen til krav 1 angivne art,·.,

Inden for den ældre kendte teknik er det blevet foreslået at benytte to punktvis mønstrede valser og holde disse i absolut register, så- ® ledes at over for hinanden værende punkter af mønsteret fuldstændigt

O

\j dækkede hinanden. Dette forslag svigtede på grundlag af vanskelig** ^ heden ved at holde et register på denne måde. Den næste udvikling var 0 1 brugen af én mønstret valset mod en glat umønstret valse, men dette-førte til, at stoffet blev stift på grund af, at hele den ene overflade έ 3 2 1A 5 Λ 2 5 af stoffet kom i berøring med den glatte valse. Endelig kendes fra beskrivelsen til USA patent nr. 3.507.943 en fremgangsmåde, der benytter to valser, der hver er mønstret med kontinuerte rundtgående fremspring, som frembringer pletvise bindinger, hvor fremspringene krydser hinanden. Dette gør det overflødigt at holde fremspringene i register, da mønstrene ikke kan gå i indgreb med hinanden, men det resulterer i et mønster af bindinger af ens størrelse og form, der er fordelt på en regelmæssig måde hen over stoffladen. Det derved dannede regelbundne mønster medfører på grund af de dobbelte kontinuerte flader en vis stivhed, der kan være uønsket med hensyn til både udseende og manglende fleksibilitet til at regulere stofegenskaberne, der afhænger af bindingernes størrelse og fordeling. Desuden er overfladen af på denne måde fremstillet stof for en stor dels vedkommende ikke optaget af segmentære bindinger, og her forekommer en overfladisk eller sekundær binding på grund af berøring med overfladen af kun det ene fremspring med fiberbanen. Dette vil være til stede på begge sider af stoffet og give anledning til utilfredsstillende stofegenskaber såsom greb og fald, specielt i den ubehandlede tilstand, hvori mange uvævede stoffer benyttes.

De optimale fysiske og visuelle egenskaber af bundne stoffer står direkte eller omvendt i forhold til mængden af binding, og følgelig er de opnåede egenskaber i stoffet et resultat af et kompromis.

Hidtil tilgængelige stoffer har ikke opnået den bedste kombination af egenskaber til alle formål, og dette gælder især for stoffer til påklædningsbrug, hvor man ønsker egenskaber, der så nært som muligt ligner kendte vævede eller strikkede stoffer, og har et attraktivt ydre. Sådanne kendte stoffer har almindeligvis et geometrisk regelmæssigt mønster med primære bindinger således som vist i USA patentskrift nr. 3.507.943.

Det er den foreliggende opfindelses formål at fremstillet et uvævet stof med et for øjet uregelmæssigt bindingsmønster uden den overdrevne sekundære binding, der findes i de kendte stoffer, f.eks. sådanne som er fremstillet på grundlag af det i DE-offentliggØrelses-skrift nr. 2.313.873 og US patentskrift nr. 3.507.943 anførte.

Dette formål tilgodeses ved, at den indledningsvist omtalte fremgangsmåde til fremstilling af uvævet stof er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte„ Fordelen ved denne frem- 3 U5425 gangsmåde er, at det er blevet muligt at regulere bundne stoffers egenskaber og reducere den sekundære binding til et minimum samti- υ dig med en meget stor fleksibilitetsgrad for denne regulering.'

Ved det i krav 2 anførte opnår man på enkel måde at kunne variere bindingsmønstret under brug af det samme grundliggende bindingsmønster .

Den i den kendetegnende del af krav 3 anførte fremgangsmåde sikret ' på effektiv måde, at allé fremspring lapper over hinanden. #

Det i den kendetegnende del af krav 4 anførte medfører en lav pri-· mær og en lav sekundær binding. '

Ved at holde det i den kendetegnende del af krav 5 angivne forhold undgår man en uforholdsmæssig stor binding på den ene side, spéci~ elt i forhold til det, der fregår af EE-o f f en ti iggørelsesskrift nr. 2.313:^73.

·. ; .i i i i

Ved ordene "kontinuerligt fremspring" menes her et fremspring,*dér5 forløber i det væsentlige rundt om en fuld omkreds eller hen ad i*' det væsentlige den fulde længde af en valse. Sådanne fremspring ! 'v kan f.eks. formes som cirkulære eller' elliptiske ringe, som' sfcfrié-:i° linier eller som langsgående noter eller lister. Ved adskilte, ø- agtige fremspring forstås sådanne, der på alle sider er omgivet af.....

fordybninger.

Samvirket mellem én kalandervalses fremspring med det overfor' liggeridé fremspring på den anden valse af valseparret beskrives nedenfor i forhold til valsespaltelinien. Det! er Selvfølgelig ikke en statisk’situation, og denne linie forskydes til stadighed, efterhånden som valserne feterer. Med valser, der har eri diameter på nogle centimeter 6g;0pJtils 30 cm eller mere, vil tryk påført i valseSpalten ved ethvert' øjeblik over en endelig periferibredde af valsespalten i praksis omfatte* ' !s flere fremspring i periferiretningen. Ved drift vil således sairivifket af over for hinanden liggende fremspring være mere kompliceret end-beskrevet her for den statiske situation, og valsespaltelinien héir* ingen endelig defineret bredde. Fluktuationer i det relative register eller den nøjagtige overensstemmelse mellem valserne på grund af slør eller andre mekaniske uregelmæssigheder i kalandermekapismen vil foranledige en forøgelse af de over hinanden gribende arealer mellem 4 145425 nogle over for hinanden liggende fremspring og reduktion af over hinanden gribende arealer mellem andre over for hinanden liggende fremspring. X det resulterende bindingsmønster vil ændringer på grund af variationer eller fluktuationer i det væsentlige ikke bemærkes på grund af variationen af mønstringen, der automatisk indgår i et stof fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse.

Fibrøse baner til brug for den foreliggende fremgangsmåde kan omfatte stabelfibre eller kontinuerte filamenter, dvs. filamenter med stor længde, eller blandinger af disse. Stabelfiberbaner er hensigtsmæssigt tilberedt ved at karte en masse af stabelfibre, og kontinuerte filamenter kan tilberedes ved hjælp af kendte luftlægningsfremgangsmåder under brug af en luftstrøm til at transportere filamenterne fra en kilde og sprede disse på tilfældig måde på en transportør med huller. Filamenterne kan være påført en elektrisk ladning for at.forøge deres adskillelse før lægningen på transportøren. Stabelfiber baner kan tilberedes udfra kendte, krusede fibre, og tilfredsstillende bundne baner fremstilles udfra disse. Det er imidlertid konstateret, at et bundet stof med forbedrede fysiske egenskaber, især med hensyn til brud- og overrivningsstyrke, kan frembringes ved som nævnt at anvende en fremgangsmåde ifølge den foreliggende opfindelse i forbindelse med en bane af ikke-krusede stabelfibre. Den manglende krusning af stabelfibrene påvirker på uheldig måde ensartetheden af en bane fremstillet ved kartning alene, men denne vanskelighed kan reduceres eller overvindes ved at behandle fibrene før kartningen med en belægning, som forøger friktionen mellem fibrene, som f.eks, en smørende blanding, som omfatter partikler af et inaktivt, fast stof, såsom kiselsyreanhydrid. Alternativt kan banen fremstilles ved hjælp af en kartning efterfulgt af en luftlægningsproces med tilfældig lægning eller direkte ved hjælp af en luftlægningsproces med tilfældig lægning. En hensigtsmæssig maskine til at udføre lægningen ved hjælp af luft er den såkaldte Rando-Webber fremstillet af Curlator Corporation, hvor fibrene dispergeres to gange i en strøm af atmosfærisk luft og lægges som en bane på en transportør med huller, som adskiller dem fra den atmosfæriske luft. Den endelige bane er i det væsentlige anisotropisk til forskel fra en kartet bane, hvor fibrene udviser en fremherskende orientering i maskinret-ningen.

Et termoplastisk materiale, der udgør en del af den bane, som benyttes ved den foreliggende opfindelse, kan omfatte partikler af et mate 5 145425 riale, der er fordelt gennem fiberbanen, eller det kan antage form af fordelte fibre med lavere blødgørings- eller smeltepunkt end de øvrige banefibre, eller for det tredje kan banen bestå helt eller delvis af bikomponentfibre, hvor den ene af komponenterne er i det mindste delvis til stede i overfladen af fibrene og har et lavere blødgørings- eller smeltepunkt end den anden komponent. Fibrene af en bane kan omfatte naturlige eller kunstige fibre eller syntetiske • fibre spundet udfra lineære, organiske,polymere materialer, som f.eks. smeltede, spindbare polyestre, polyamider og copolymere af disse grupper af organiske, lineære polymere.

Begge de mønstrede valser kan være stive, eller én eller begge kan have nogen indbygget eftergivelighed. eller begrænset fleksibilitet til at optage og udligne små trykforskelle hen ad valsen, i hvilket tilfælde en stiv støttevalse, der drives imod den eftergivende valse, kan være nødvendig.

De adskilte fremspring, der udgør mønsteret på én valse af et kalan-dervalsepar, kan have forskellig form, som,f.eks. små punkter med flade eller let kuplede topflader og med kvadratisk, rektangulær , cirkulær eller anden tværsnitsform med et tværsnitsareal ved spidserne på nogle få tiendedele eller hundrededele af en kvadratmillimeter. Fremspringene kan udformes på valseoverfladen ved hjælp af hensigtsmæssig maskinbehandling eller ved gravering eller ætsning. Kontinuerte fremspring, der kan have en bredde fra 0,1 til 1 mm, fremstilles nemmest ved maskinbehandling på en drejebænk eller fræsemaskine eller ved roulettering. Hvis afstanden mellem fremspringene ikke er den samme på hver valse, kan den afvigende relative anbringelse af over for hinanden liggende fremspringsflader opnås ved at vælge størrelsen og anbringelsen af mønstre af adskilte fremspring. Hvis mellemrummene mellem fremspringene er ens,. er en skråstilling af det ene mønster i forhold til det andet under en lille vinkel den enkleste måde til at opnå afvigende relativ anbringelse af over for hinanden liggende fremspring. Denne fremgangsmåde har også den fordel, at det primære bindingsmønster, der påtrykkes et stof, radikalt kan ændres ved simpelthen at fremstille et mønster med andre skråningsvinkler.

Ved ifølge den foreliggende opfindelse at benytte en afvigende relativ anbringelse af over for hinanden liggende fremspringsoverflader erstattes de stereotype eller regelmæssige mønstre af segmentvise 6 145425 bindinger, der er karakteristiske for de hidtidige metoder, hvori bindingerne også er af i det væsentlige regelmæssig størrelse og form, af et mønster med bundne områder, specielt med primære bindinger, som ikke har en regelmæssig form eller en regelmæssig størrelse, og hvor det regelmæssige mønster af fremspring på hver kalandervalse brydes og ikke kan genkendes i det totale mønster i det resulterende bundne stof. Som et resultat vil de geometriske tyngdepunkter for området af disse bundne områder umiddelbart stødende op til enhver imaginær ret linie hen over stoffet afvige med hensyn til deres afstand fra denne. Dette udligner ændringer i det relative register for over for hinanden liggende fremspringsområder på valserne under deres drejning på grund af slør i tandhjulssystemet eller andre mekaniske uregelmæssigheder ved at skjule de resulterende ændringer i bindingsområderne i det totale bindingsmønsters uregelmæssigheder og resulterer i et stof af et tiltalende og attraktivt udseende med et godt greb og gode fald-egenskaber.

Et stof, der er bundet ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, vil på begge sider udvise flademønstre af kraftigt bundne segmenter, der er formet, hvor over for hinanden liggende fremspringsoverflader ligger hen over hinanden i valsespalten, og mønstre med relativt svagt bundne områder, hvor banen har været i kontakt på kun én side med et opvarmet fremspring, idet varmen er tilstrækkelig til at frembringe nogen sammensmeltning af til hinanden stødende fibersegmenter. Sådanne svagere bindinger kan være vanskelige at opdage uden hjælpemidler, men opdages nemt ved en mikroskopisk undersøgelse. .For nemheds skyld refereres der her til de kraftigt bundne segmenter som de primære bindinger og de svagt bundne områder som de sekundære bindinger. Desuden vil der i stofferne forefindes i det væsentlige fuldstændigt ubundne områder, som ikke har været i berøring med et fremspring på nogen af valserne. De synlige forskelle mellem de tre arter for områder på en bundet stofoverflade kan forøges ved overflademetallisering af stofoverfladen.

For at udvise de bedst mulige egenskaber, især med hensyn til greb og fald, kan stofferne efter binding kræve en let mekanisk bearbejdning som f.eks. den bøjning og fleksion, der påtvinges ved at skylle og farve stoffet. Stoffer fremstillet udfra udvalgte fiberblandinger, især blandinger af bikomponent- og monokomponent-syntetiske polyamid- eller polyesterfibre, udviser i den ubehandlede tilstand 7 U5425 umiddelbart efter bindingen udmærkede egenskaber med hensyn til greb, uden behov for nogen let mekanisk behandling, og fremstillingen af sådanne stoffer kan følgelig forenkles.

Opfindelsen illustreres på tegningen, På denne viser fig. 1 en mønsterfordeling af fremspring på en kalandervalse og udformet som parallelogramformede, adskilte fremspring med flade toppe anbragt i tæt trappevis forskudt stilling, fig. 2 en mønsterfordeling af kontinuerte fremspring på en kalandervalse omfattende en række af med ensartet afstand anbragte, rundgående ringe, fig.3 en mønsterfordeling på en kalandervalse, fremstillet ved gravering eller ætsning, fig. 4 en side af et bundet stof fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen med et mønster af primære bindinger opstået ved at blive ført igennem et par kalandervalser, hvoraf den ene er udformet som vist i fig. 1 og den anden som vist i fig. 2, og hvoraf det ene mønster er skråtstillet under en vinkel på 2° i forhold til det andet, fig. 5 et stof fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og bundet mellem valserne som i fig. 4, men med det ene mønster anbragt skævt under en vinkel på 8° i forhold til et andet mønster, fig. 6 en side af et stof bundet ved at være blevet ført imellem en valse af fig. 2-arten og en valse af fig. 3-arten, idet mønsterfordelingen er rettet op aksialt og perifert på den tilhørende valse, fig. 7. en side af et stof fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen og bundet mellem valserne som i fig. 6, men med det ene mønster anbragt skævt under en vinkel på 5° i forhold til det andet mønster, og fig. 8 en skitse i forstørret målestok med de i fig. 1 og 2 viste fremspring placeret i valsespalten og anbragt skævt under en større vinkel i forhold til hinanden.

8 145425 På tegningen repræsenterer de hvide områder fremspringene i fig.

1-3 og primære bindinger i fig. 4-6.

Af de i fig. 4 og 5 viste primære bindingsmønstre ses umiddelbart den større opbrydning af liniemønstret i fig. 2 ved at benytte en større skrå vinkel. Af fig. 4 og 5 fremgår også de afvigende bindingsarealer hen ad en imaginær valsespaltelinie (idet fremstillingsretningen er nedad papiret), frembragt ved hjælp af den afvigende relative anbringelse af overfor hinanden anbragte fremspringspar.

Fig. 6 viser et mønster af primære bindinger af forskellige arealer opnået ved valg af de pågældende bindingsmønstre, uden brug af skråstilling.

Fig. 7 viser overlejringsvirkningen af mønstervalget som i fig. 6 og skråstilling af et mønster i forhold til det andet under en lille vinkel.

Opfindelsen forklares nærmere i de følgende eksempler, hvor krusningsforholdet beregnes ud fra forholdet udstrakt længde - kruset længde „ kruset længde

Faldkoefficienten måles i overensstemmelse med fremgangsmåden anvist af Cusick, J.Text.Inst., 1968, 59, T253.

Nogle egenskaber er målt i to retninger, nemlig den langsgående eller fremstillingsretningen og den tværgående retning, og disse er henholdsvis angivet som MD og CD i de følgende eksempler.

Eksempel 1

Nylig smeltespundne filamenter af skedekernebikomponentform, hvor skeden er nylon 6 og kernen nylon 66 i forholdet 35:65 efter vægt, strækkes delvis og aflejres ved hjælp af et luftlægningsorgan på en transportør med huller, idet luftlægningsorganet føres 9 145425 på tværs hen over transportøren for at frembringe en tilfældigt 2 lagt materialebane med en vægt på 70 g/m', hvor filamenterne har en styrke på 2,5 g/decitex, en brudforlængelse på 120% og en de-citex på 4. ‘

Banen behandles derpå med en hastighed på 7,5 m/min. ved hjælp af varme og tryk i valsespalten mellem kalandervalser, der er 1 meter brede, og som begge er opvarmet til en temperatur på 200°C, pg søm. tvinges mod hinanden med et valsespaltetryk på 20 kg/cm, og som begge bærer et overflademønster med fremspring, hvoraf det ene er kontinuert og det andet er diskontinuert og med mellemliggende fordybninger. Mønstret med diskontinuerte, adskilte fremspring på den ene valse er af den i fig. 3 viste art og form, hvor topfladerne af hvert fremspring måler 2,64 x 0,90 mm og er anbragt med en indbyrdes af-r stand ved topfladerne i aksial og langsgående retning med 1,28 mm, og hvor fremspringene er 1,0 mm høje. Diameteren af denne valse er 195 mm. Mønstret af kontinuerlige fremspring har form af noter, der måler 0,38 mm i bredden ved fladen, og som er 0,73 mm høje og adskilt ved fladerne med 1,42 mm. Den sidstnævnte valse har også nogen efterglvelighed for at udligne valsespaltetryk ved at være. fremstillet udfra et stålrør med en vægtykkelse på 13 mm og én u<J-vendig diameter på 127 mm. Mønstret af diskontinuerte, adskilte fremspring på den øvre valse er oprettet aksialt og perifert, og noterne på den nedre valse er aksialt parallelle.

Betingelserne i valsespalten foranlediger, at skedekamponenten af filamenterne bliver klæbende eller adhæsiv, medens kernekomponenten forbliver i det væsentlige upåvirket, og ved køling dannes primære og sekundære bindinger mellem hinanden berørende filamenter med et mønster af primære bindinger i lighed med det i fig. 6 viste. -Produktet har et tiltalende udseende, et udmærket fald efter VéSk'øg egenskaber, der er nævnt nedenfor efter en enkel vaskning 'ved tx-' 60°C i vand.

145425 ίο

Ubehandlet Efter

Egenskab tilstand vask

Arealvægt g/m^ 73 84

Faldkoefficient, % 73 27

Brudstyrke, Kg/g/cm . MD 356 286 CD 411 386

Brudforlængelse i % MD 61 48 CD 75 74 2

Overrivningsstyrke, g/g/m MD 38 31 CD 29 27 MD = målt i maskinretningen.

CD- = målt vinkelret på maskinretningen.

Eksempel 2

Polyesterbikomponentfilamenter med en kerne af poly(ethylenterephtha- lafc) med en indre reel viskositet (IV) på 0,65 dl/g, jf. nedenfor, hvor I-V måles ved 25°C i en opløsning i o-chlorophenol og en skede af 15 mol%. ethylenisophthalat/terephthalatcopolyester (IV 0,55 dl/g), hvilke komponenter er til stede i forholdet 2:1, smeltespindes og strækkes til en decitex på 3,3, kruses mekanisk i et hydraulisk krusningskammer til 3,5 krusninger/cm med et krusningsforhold på .34 og skæres til længder på 50 mm. De således frembragte stapelfib- re blandes med en lige så stor vægt af stapelfibre af poly(ethylen* terephthalat) med IV på 0,63 dl/g,3,3 decitex, 50 mm længde, 3,5 krusninger/cm og et krusningsforhold på 34% og formes til en bane, 2 der vejer 142 g/m , ved hjælp af et kendt luftlægningsudstyr (Rando-: .Webber-maskinen fremstillet af Curlator Corporation). Banen forstærkes let ved nådling m.ed 36 gauge 5 barb nåle, der er anbragt i et tilfældigt mønster på et nålebræt, og hvor nålene trænger gennem banen til en dybde på 4 mm. Banen føres gennem nålebommen med 2 en hastighed, som sikrer ca. 46 nålegennemtrængninger pr. cm .

Indre reel viskositet er defineret som

Lim ί η " η0 1

c-*° V η0 c J

hvor

c er koncentrationen udtrykt som gram opløst i 1 dl opløsningsmiddel ved 25°C

η er opløsningens viskositet, og nQ er opløsningsmidlets viskositet (lim for c—> 0) IV har dimensionerne for omvendt koncentration, dvs. dl/g.

Banen kalandreres derpå med en hastighed på 3 m/min. mellem mønstrede valser som benyttet i eksempel 1, hvor.hver valse er opvar-met til en temperatur på 195 C og tvunget sammen til at yde et valsespaltetryk på 31 kg/cm.

Det pletvis bundne stof i dets ubehandlede tilstand har følgende egenskaber: 2

Arealvægt, g/m 142

Faldkoefficient, % 79

Brudstyrke, g/g/cm MD 60 CD 138

Brudforlæn'gelse i % . : - MD 19 CD 62 2

Rivestyrke, g/g/m MD 12 , CD 11

Eksempel 3 o

En let konsolideret eller afstivet bane, der vejer 133 g/m , tilberedes som beskrevet i eksempel 2 udfra en ^landing af lige vægtdele uld og bikomponent-polyamidstapelfibré af den samme sammensætning som filamenterne i eksempel 1 med en decitex på 3,3, en længde på 100 mm, 5,3 krusninger/cm og et krusningsforhold på 20%.

Η 145425 Η ed en hastighed på 3 m/min. mellem møn- PPi^^ ,ge opvarmes til en temperatur på 217°C og „.4.” ii ved et valsespaltetryk på 31 Kg/cm. Den ene .ønster som vist i fig. 3 med adskilte fremspring i eksempel 1 og den anden et skruelinieformet gevind med 5f2 gevind pr. cm og med i det væsentlige kvadra-rm og med en feltbredde på 0,32 mm. Den sidstnævnte valse .c eftergivende stålrør med henholdsvis 127 mm og 112,5 rom udvendig og indvendig diameter.

Det pletvis bundne frembragte stof har i dets ubehandlede tilstand følgende egenskaber:

Arealvægt, g/m2 133

Faldkoefficient, % 77

Brudstyrke, g/g/cm MD 132 CD 67

Strækning ved brud, % MD 27 CD 54 o

Rivestyrke, g/g/m MD 1,5 CD 7,5

Eksempel 4 2

En let afstivet eller konsolideret bane, der vejer 122 g/m , fremstilles som beskrevet i eksempel 2 udfra nylon 6 stapelfibre med en decitex på 6,7, en længde på 72,5 mm, 11,6 krusninger/cm og et 'krusningsforhold på 24%.

Banen kalandreres derpå ved en hastighed på 3 m/min. mellem mønstrede valser, der begge er opvarmet til en temperatur på 200°C og tvunget mod hinanden ved et valsespaltetryk på 31 Kg/cm. Den nedre, eftergivende valse bærer et mønster af noter som i eksempel 1, og den øvre valse med en diameter på 195 mm bærer et sluttet, trappevis opstillingsarrangement som vist i fig. 1 med parallelogramformede fremspring, der måler 3,22 mm og 0,84 mm henholdsvis i perifer iretnipgen og i aksial retning, og som er anbragt med indbyrdes afstand på 0,58 mm og 0,71 mm i henholdsvis periferi- og aksialret-ningen, idet den større dimension af felterne forløber i det væsentlige vinkelret på valsens akse.

13 145425

Det fremstillede, pletvis bundne stof har i ubehandlet tilstand følgende egenskaber: 2

Arealvægt, g/m 122

Faldkoefficlent, % 73

Brudstyrke, g/g/cm MD 93 CD 103

Brudforlængelse i % 1 MD 16 CD 34 2

Rivestyrke, g/g/m MD 5,2 CD 3,7

Eksempel 5 2

En let befæstiget eller afstivet materialebane, der vejer 129 g/m tilberedes som beskrevet i eksempel 2 udfra ep blanding af lige ' · vægtdele nylon 6 og nylon 66 stapelfibre. Nylon 6 fibrene et som de, der er benyttet i eksempel 4, og nylon 66 fibrene har én deel-'h tex på 3,3, en længdepå 51 mm, 5 krusninger pr. can og et krusnings-forhold på 18%. "

Banen kalandreres ved en hastighed på 3 m/min. mellem mønstrede ' valser som dem, der er benyttet i eksempel 4, ved de samme valse- ; temperaturer og det samme valsespaltetryk.

• ;-:>Q

Det frembragte pletvis bundne stof har i dets ubehandlede ti‘1- ;'i;· stand følgende egenskaber: ' '' - ¢( - 'i; -o 2

Arealvægt, g/m 129

Faldkoefficlent, % 79

Brudstyrke, g/g/cm MD 151 .

CD 211

Brudforlængelse i % MD 29 CD 34 .

2

Rivestyrke, g/g/m MD 12,9 CD 6,9

De foregående eksempler benyttede alle valser med en længde på 1 m, men andre valselængder og diametre eller to stive valser er lige så • - 14 145/,25 anvendelige ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse.

Procentdelen af stofarealet, der optages af primære bindinger, beregnet som produktet af procentarealet af hver valseflade a henholdsvis b optaget af fremspring, vises nedenfor sammen med forholdet ^ for fremspringsarealet på valserne:

Primær-bin- Forhold for frem-

Eksempel Fremspringsareal, % dingsareal, % springsarealerne a b a>b:100 a:b 1 25 og 21 5,3 1,2 2 25 og 21 5,3 1,2 3 25 og 18 4,5 1,4 4 46 og 21 9,7 2,2 5 46 og 21 9,7 2,2

Store bindingsarealer har en tendens til at frembringe stivere stoffer, og mindre .bindingsarealer frembringer mindre sammenhængende stoffer. Endvidere kan det samme primære bindingsareal frembringes ved hjælp af valser med ens fremspringsareal eller ved .hjælp af valser med forskelligt fremspringsareal, hvilket foranlediger større sekundær binding på én side, forøget stofstivhed og samtidig mindre sekundær binding på den anden side, hvorved man reducerer stoffets modstand mod slid og luvdannelse eller fnugdannelse.

Det foretrækkes derfor at benytte ens fremspringsarealer, hvilket giver stoffer med en afbalanceret binding på de to sider. Streng overholdelse af en afbalanceret binding giver imidlertid en unødvendig begrænsning med hensyn til valg af mønstre og viser sig at være unødvendig. Forskellige slutformål kan også give forskellige kriterier for stoffets karakter og egenskaber. Almindeligvis foretrækkes det at benytte valsepar, hvor produktet for fremspringsarealerne ligger mellem 2% og 20% og fortrinsvis mellem 5% og 12%, og for hvilke forholdet for fremspringsarealerne er mindre end 5:1. 1 fig. 8 ses i forstørret målestok situationen i valsespalten, hvor den ene kalandervalses overflademønster af kontinuerte fremspring 1 ligger hen over den anden kalandervalses overflademønster af adskilte, parallellogramformede, ø-agtige fremspring 3 anbragt i rækker. I fig. 8 er de kontinuerte fremspring 1 skråtstillet under en

Claims (2)

15 145425 vinkel i forhold til valsespaltelinien 5-5, men normalt foretrækkes det, at de adskilte fremspring 3 danner fremspringsrækker, der er skråtstillet under en lille vinkel i forhold til valsespalte-' linien. Som vist i fig. 8 er i det mindstérnogle af de adskilte fremspring 3's geometriske topfladetyngdepunkter 4, der samtidig er i valsespalten, anbragt med varierende afstand b2 fra den langsgående midterlinie 2 for det nærmeste kontinuerte fremsprings topflade, der samtidigt befinder sig i valsespalten 5-5. De varieren-' de afstande a^ a2 er afstandene mellem de nævnte geometriske tyngdepunkter og de nævnte midterlinier vinkelret på midterlinien, me-5 dens b^ b2 er udtryk for det samme som set i valsespaltens retning. Denne variation af afstandene medfører, at det bliver muligt at fremstille stoffer, der blandt andet har et bedre greb og fåld end’ det hidtil har været muligt at opnå ved den hidtil kendte tilsvarende teknik, således som den f,eks. kendes fra US patent nr. 3.507,?Ϊ3. Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til at fremstille et termisk pletvist bundet, uvævet stof ved at føre en fiberbane indeholdende i det mindste noget deri fordelt termisk bindbart materiale gennem valsespal- ; ten mellem roterende kalandervalser med forskellige, men regel- ·· mæssige overflademønstre indbefattende fremspring og fordybninger, og hvoraf mindst en valse er opvarmet, og hvoraf en har et overflademønster bestående af kontinuerte fremspring med lige stor indbyrdes afstand, kendetegnet ved, at overfla- : demønsteret på den anden valse består af adskilte, ø-agtige fremspring med flad top, og at det geometriske tyngdepunkt for topfladerne for i det mindste nogle af de ø-agtige fremspring, der ved samme tidspunkt befinder sig i valsespalten,er beliggende med varierende afstande fra den langsgående midterlinie for det nærmeste kontinuerte fremsprings topflade, der på samme tidspunkt er i valsespalten, således at de hinanden overlappende fremspring på de to valser overlapper hinanden i valsespalten med forskellig store arealer og derved danner pletvise bindinger med forskellig form øg størrelse på det fibrøse baneformede lag.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at