DK142298B - Kobling til overføring af telegraf- og datasignaler med vilkårlig høj hastighed over et af symmetriske og galvanisk gennemkoblede ledninger bestående jævnstrømstransmissionsanlæg. - Google Patents

Description

\£a/ OD FREMUE66ELSESSKR1FT 142298 DANMARK <»’> in,, α.» Η 04 t 25/00 §(21) Ansøgning nr. 1506/69 (22) Indleveret den 19· mar. 19^9 (24) Løbedag I9. mår. 1969 (44) Ansøgningen fremlagt og fremlaggelsessknftet offentliggjort den 6. Okt · 1980

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet bageret fra døn

20. mar. 1968, 4158/68, CH

(71) SIEMENS AKTIENGESELLSCHAPT, Berlin und Muenchen, Wittelsbacherplatz 2, 8 Muenchen 2, BE.

(72) Opfinder: Hans Blauert, Kaerntner-Platz 5, 8 Muenchen 21, BE: Ernst Schuhbauer, Prochintalstrasse 6, 8 Muenchen 54, BE.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Internationalt Patent-Bureau. ___ (54) Kobling til overføring af telegraf- og datasignaler med vilkårlig høj hastighed over et af symmetriske og galvanisk gennemkoblede ledninger bestående jævnstrømstransmissionsanlæg.

Opfindelsen angår en kobling til overføring af telegraf- og datasignaler med vilkårlig høj hastighed over et af symmetriske og galvanisk gennemkoblede ledninger bestående jævnstrømstransmissionsanlæg, i hvilket senderens og modtagerens indre modstande begge udviser en lavohmsk, fejltilpasning til ledningen, hvorhos sender og modtager i en endestation ved totråds-duplexdrift indgår i hver sin tværgren af en brokobling, hvor den ene af de med senderen parallelt liggende brogrene indeholder overføringsledningen og en første brokompletteringsmodstand og den anden parallelle brogren indeholder en kunstig ledning og en anden brokompletteringsmodstand.

Inden for fjernskriveteknikken er det kendt at overføre de enkelte telegrafelementer i tegnene i form af jævnstrømsimpulser. Hvis der som ledning anvendes et kabel, optræder der som følge af de mellem de enkelte lederpar i kablet optrædende kapacitive og induktive koblinger krydstaleforstyrrelser. Inden for talefrekvens- 2 142298 båndet tiltager krydstaleforstyrrelserne omtrent proportionalt med overføringshastigheden. Da der med hensyn til krydstaleforstyrrelsen må overholdes bestemte krav, kan overføringshastigheden på sådanne ledninger ikke vælges vilkårligt højt.

Til formindskelse af krydstaleforstyrrelsen er det kendt at vælge telegrafsendespændingen så lav, at krydstaleforstyrrelserne holdes under en fastsat værdi.

Da der imidlertid samtidig med formindskelsen af telegrafsendespændingen optræder en forøgelse af forvrængningen, er det nødvendigt at tage særlige forholdsregler for på denne måde at nå en tilfredsstillende løsning. Til dette formål kendes en kobling, som tillader en betydelig forøgelse af telegraferingshastigheden i et sådant jævnstrømstransmissionsanlæg og til trods herfor gør det muligt at undgå de ovennævnte ulemper i form af krydstaleforstyrrelser og forvrængninger. Dette opnås gennem en reduktion af ledningernes tidskonstanter. Til dette formål formindskes de indre modstande i de i sende- og modtageindretningeme tilstedeværende sendere og modtagere oVerfor ledningens indgangs- og udgangsmodstand i omtrent samme forhold som telegraferingshastigheden skal stige ud fra en grundtelegraferingshastighed.

Med en sådan lavohmsk fejltilpasning på begge sider af ledningen lykkes det at holde ledningens tidskonstanter så små, at den med en jævnstrømstransmission forbundne opladning og afladning af ledningskapaciteteme sker så hurtigt, at også de korteste, ved en meget høj hastighed optrædende telegrafelementer når den indsvingede tilstand på modtagersiden. Herved formindskes forvrængningerne, eller med samme forvrængning muliggøres der en transmission over længere ledninger.

Et efter dette princip arbejdende jævnstrømstransmissionsanlæg muliggør udover firetråds-duplexdrift eller totråds-simplexdrift også totråds-duplexdrift. Totråds-duplexdrift er kendt inden for jævnstrømstelegrafi. Ved denne driftsform danner overføringsledningen, en efter dennes ledningslængde tilpasset kunstig ledning og to modstande en brokobling. Sender og modtager er anbragt i brodiagonalerne. Herigennem opnås, at en given endestations egen modtager forbliver upåvirket ved sending fra stationen. Hver af en sender og en modtager bestående endestation kræver imidlertid en kunstig ledning, der er individuelt afstemt efter den foreliggende ledningslængde. Der må i denne forbindelse skiftevis foretages en udligning af den kunstige ledning i to stationer, der står i forbindelse med hinanden. Da en sådan udligning af kunstige ledninger er meget vanskelig og er forbundet med et stort opbud af nøjagtigt indstillelige komponenter, har denne form for totråds-duplexdrift ikke vundet udbredelse ved jævnstrømstelegrafi.

Ved opfindelsen tilsigtes det at fjerne de med totråds-duplexdrift forbundne ulemper ved kendte anlæg.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved, at senderens indre modstand uafhængigt af modtagerens indgangsmodstand er yderst lavohmsk i forhold til bromodstandene.

Den ved opfindelsen foreslåede løsning gør det muligt at foretage en uafhængig udligning af den kunstige ledning i hver af de to endestationer på enkel måde. Det 142298 3 til udligning af den kunstige ledning nødvendige opbud af komponenter reduceres væsentligt. Endestationens indgangsmodstand bestemmes af senderens indre modstand, således at de væsentligt højere parallelkoblede impedanser i den kunstige ledning i praksis er virkningsløse.

Ifølge en videreudvikling af opfindelsen foreslås det, at senderens indre modstand ved firtrådsdrift uafhængigt af modtagernes fejltilpasning udviser en yderst lavohmsk fejltilpasning til ledningen. Herved undgås et andet problem, som optræder ved et jævnstrømstransmissionsanlæg med lav sendespænding. Dette problem består i, at informationsforbindelser med høj sendespænding og informationsforbindelser med lav sendespænding i naboledere påvirker den samme kreds, hvilket kan forårsage krydstalefrembringelser, som medfører forvrængninger eller fuldstændige forfalskninger.

Opfindelsen forklares under henvisning til figuren. Denne viser en sendedel TnS og en modtagerdel TnE i en abonnentstation. En videreførende ledning L muliggør med sine to tråde a og b totråds-duplexdrift med en anden, på samme måde opbygget, men ikke her vist abonnentstation. En overføringsledningen efterlignende kunstig ledning er betegnet med N. En til sendedelen knyttet, elektronisk tele-grafsignaloverdrager er betegnet med ETSI og en til modtagerdelen knyttet, elektronisk telegrafsignaloverdrager med ETS2. Til modtagerdelen er desuden knyttet en med LV betegnet forstærker. Ved hjælp af to bromodstande RI og R2, overførings-ledningen og den kunstige ledning dannes den fra jævnstrømstelegrafien kendte brokobling for totråds-duplexdrift. I denne kobling indgår senderen i den ene og modtageren i den anden brodiagonal. Ifølge opfindelsen er senderens indre modstand uafhængigt af modtagerens indgangsmodstand valgt yderst lavohmsk i forhold til bromodstandene L, N, RI og R2 således , at endestationens modstand er bestemt herved. I dette tilfælde er senderens indre modstand, som udgøres af modstanden af den elektroniske telegrafsignaloverdrager ETSI, betydeligt mindre end modtagerens indre modstand, som i dette tilfælde er indgangsmodstanden for forstærkeren LV.

Denne modstand er på grund af den allerede omtalte lavohmskefejltilpasning til ledningen i sig selv mindre end ledningens bølgemodstand. Den kunstige ledning N er på i og for sig kendt måde opbygget af modstande og kondensatorer. De forholdsvis høje impedanser i den kunstige ledning ligger parallelt med den lave indre modstand i senderen. Den i forhold til senderens indre modstand forholdsvis store indre modstand i modtageren er delvis serieforbundet med impedanserne i den kunstige ledning. Dette betyder, at endestationens indgangsmodstand er bestemt af den lave indre modstand af senderen. Der kan derimod ses bort fra de væsentlige højere, paråDelforbundne impedanser i den kunstige ledning. På denne måde er det muligt at foretage udligningen af de kunstige ledninger i hver af endestationerne uafhængigt af hinanden.