DK3242102T3 - Fremgangsmåde til afkøling af afgangsluft fra en renseindretning, dampkondensator og renseindretning - Google Patents

Description

Beskrivelse [0001] Opfindelsen angår en fremgangsmåde til afkøling af afgangsluft fra en renseindretning ifølge indledningen til krav 1, en egnet dampkondensator til udførelse afen sådan fremgangsmåde ifølge indledningen til krav 10 og en renseindretning med en sådan dampkondensator ifølge indledningen til krav 14.

[0002] I renseindretninger, som f.eks. rense- og desinficeringsindretninger, der ofte anvendes i medicinsk praksis, men også i husholdningsopvaskemaskiner, opstår der i et rensekammer en stor mængde fugtig varm luft, der skal føres ud af renseindretningen uden en sundhedsrisiko for en bruger gennem mulig skoldning. Derfor afkøles den fugtige varme luft regelmæssigt, før den ledes ud af en renseindretning. Dette er især tilfældet med rense- og desinfektionsindretninger, der arbejder ved højere temperaturer på grund af den termiske desinfektion, der skal udføres, som "simple" renseindretninger.

[0003] For at afkøle den fugtige varme luft, anvendes regelmæssigt kondensatorer, såkaldte dampkondensatorer. I DE 10 2009 013 662 A1 beskrives en sådan dampkondensator, hvori en kondensation af dampen i afgangsluften af en renseindretning og en afkøling af denne afgangsluft opnås ved at blande afgangsluften med en sprøjtetåge afvand. I dette tilfælde kan der i dampkondensatoren etableres en dampspærre for at definere et udvidet strømningsområde for afgangsluften, der skal afkøles, og for således - ud over at komme i kontakt med de fineste vanddråber - at opnå yderligere afkøling af afgangsluften.

[0004] I EP 1 197 592 A2 beskrives en kombinationsindretning afen vaskemaskine og en tørretumbler. I dette tilfælde anvendes en standardkondensator, hvori vanddamp kondenseres. Denne kondensator afkøles med vand for bedre varmeoverførsel.

[0005] I EP 1 673 111 B1 beskrives en fremgangsmåde til afkøling af genstande, der skal rengøres i rense- og desinfektionsmaskiner, hvor afgangsluften ledes fra et rensekammer via en separat udstødningskanal til en kloak. Derved sikres det ved konstruktionsspecifikationer, at afgangsluften ikke kommer i kon takt med vand, som er i kloakledningen, men styres forbi dette vand.

[0006] En sammenlignelig løsning kendes også fra EP 2 120 672 B1 som beskriver en energioptimeret rensemaskine.

[0007] Den foreliggende opfindelse har til formål at tilvejebringe en fremgangsmåde til afkøling af afgangsluft fra en renseindretning, som kan udføres hurtigere og mere ressourcebesparende end kendte fremgangsmåder ifølge kendt teknik. Endvidere skal der tilvejebringes en indretning, der er egnet til udførelse af en sådan fremgangsmåde.

[0008] Dette formål opnås ved en fremgangsmåde til afkøling af afgangsluft fra en renseindretning, der har træk ifølge krav 1. Denne fremgangsmåde er kendetegnet ved to trin. I et første trin indføres et første volumen af vand i en dampkondensator af en renseindretning. Dette vand bruges til at opbygge en dampspærre mellem et indløb for afgangsluften i dampkondensatoren og et udløb for afgangsluften fra dampkondensatoren. Udtrykket "dampspærre" refererer til en forhindring, der ikke kan overvindes med damp eller fugtig varm afgangsluft under atmosfærisk tryk. I stedet kræves der generering af en trykforskel mellem en første side af dampspærren og en anden side af dampspærren for at tillade overvindelse af dampspærren for vanddamp eller afgangsluft fra en renseindretning.

[0009] I et andet fremgangsmådetrin føres afgangsluft fra et rensekammer af renseindretningen gennem dampspærren der er dannet af vandet, til udløbet for afgangsluften af dampkondensatoren. Afgangsluften kommer i direkte kontakt med vandet. Ledningen er en aktiv ledning, som opnås ved hjælp af en trykforskel mellem den første side af dampspærren og den anden side af dampspærren.

[0010] Ved en sådan aktiv udledning af afgangsluft gennem dampspærren der er dannet af vandet, kan en signifikant bedre afkøling og en væsentligt hurtigere affugtning af afgangsluften overraskende opnås. Mens for eksempel den fra DE 10 2009 013 662 A1 kendte fremgangsmåde har til formål at tilvejebringe den største mulige overflade til kondensering afvanddamp og afkøling af afgangsluft ved en finsprøjtning af vand, blev det overraskende fundet af opfinderne af den foreliggende opfindelse, at en sådan finfordeling afvand og tilvejebringelse af en stor vandoverflade ikke er afgørende for en hurtig afkøling og god dampkondensation. I stedet kan der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ske en hurtigere køling af afgangsluft og isæren hurtigere affugtning af afgangsluften. Som det kunne vises, skyldes dette en samtidig kontakt af afgangsluften, der skal afkøles, med en større mængde vand end ved den kendte sprøjtefremgangsmåde ifølge kendt teknik. Samtidig reduceres den samlede mængde vand, der kræves til afkøling af afgangsluften, tydeligt sammenlignet med testmetoden. Således er den foreliggende opfindelse baseret på den oprindeligt tilsyneladende selvmodsigende erkendelse, at i stedet for en stor vandoverflade og et stort volumen afvand at anvende et kompakt, mindre volumen vand til afkøling.

[0011] Som det vil blive vist i forbindelse med en udførelsesform, kan vandforbruget mere end halveres sammenlignet med sprøjtemetoden der er kendt fra den kendte teknik. Samtidig kan den tid, der kræves til afkøling af afgangsluften, reduceres til væsentligt mindre end en tredjedel af den tid, der kræves af den kendte fremgangsmåde ifølge kendt teknik.

[0012] Ifølge en variant frembringes en trykforskel mellem den første side af dampspærren og den anden side af dampspærren ved en ventilator, der suger eller trykker den fugtige varme afgangsluft fra rensekammeret i renseindretningen. Overtrykket eller undertrykket der genereres af denne ventilator, forårsager derefter, at afgangsluften ledes gennem dampspærren, hvorved afgangsluften stiger i form af bobler i dampspærren. Ved gennemledningen afgiver afgangsluften en del af sin termiske energi til vandet af dampspærren. Dette vand kan derfor også kaldes kølevand. Samtidig sker der en kondensation afvanddamp der er indeholdt i afgangsluften. Dette resulterer i sidste ende i en opvarmning af kølevandet, hvor opvarmningshastigheden afhænger af forholdet mellem volumenet af afgangsluften, der skal afkøles, og det første volumen af vand.

[0013] Det første volumen af vand kan for eksempel være et volumen i området på fra 300 ml til 3 liter, især på 500 ml til 2,5 liter, især på 600 ml til 2,0 liter, især på 700 ml til 1,5 liter, især på 800 ml til 1 liter 3 I, især på 900 ml til 1,2 I mængde.

[0014] Ifølge en variant fjernes vandet, som befinder sig i dampkondensatoren som en dampspærre, efter at et defineret volumen afgangsluft er ført gennem vandet. Alternativt kan vandet også fjernes, når det har nået en bestemt forudbestemt temperatur. For eksempel kan en tærskelværdi specificeres, ud over hvilken yderligere effektiv køling af afgangsluften ikke længere er mulig, således at fjernelse af det første volumen af vand er hensigtsmæssigt. Alternativt kan afgangsluftens temperatur måles. Overskrider temperaturen af afgangsluften en bestemt tærskel, hvorved skader på en bruger ved varm luft ikke sikkert kan udelukkes, er evnen af vandet der er indeholdt i dampkondensatoren til yderligere afkøling af afgangsluften tilsyneladende opbrugt. I dette tilfælde skal vandet ledes ud af dampkondensatoren.

[0015] Fjernelse eller udledning afvand fra dampkondensatoren kan udføres i en variant ved pumpning. Alternativt kan vandet også udføres ved anvendelse af tyngdekraften.

[0016] Ifølge en variant indføres en anden vandmængde i dampkondensatoren efter det første volumen af vand er blevet fjernet fra dampkondensatoren. Denne anden vandmængde tjener igen - som det første volumen af vand - til at opbygge en dampspærre mellem udløbet af afgangsluften af dampkondensatoren og indløbet af afgangsluften af dampkondensatoren. Når dampspærren er etableret, udføres der igen aktivt udluftning fra rensekammeret af renseindretningen gennem vandet til udløbet af afgangsluften. Afgangsluften - som beskrevet ovenfor - kommer i direkte kontakt med vandet, der danner dampspærren.

[0017] I princippet kan volumenet af det andet volumen afvand afvige fra volumenet af det første volumen af vand. Det kan være større eller mindre end det første volumen af vand. I en variant er mængderne af det første volumen af vand og det andet volumen afvand imidlertid i det væsentlige ens.

[0018] De ovenfor beskrevne trin til konstruktion af en dampspærre ved hjælp af vand, gennemledning af afgangsluft gennem vandet og udledning af vandet kan gentages så ofte som ønsket for at opnå en effektiv afkøling af afgangsluften. Derved skal vandet, der anvendes til afkøling af afgangsluften, udskiftes, jo lavere den anvendte volumen vand er.

[0019] Ifølge en variant fjernes det andet volumen vand fra dæmningskondensatoren under sammenlignelige betingelser som det første volumen af vand. Kriterierne der anvendes til at bestemme, om det andet volumen vand skal fjernes fra dampkondensatoren, kan således være et volumen af den afgangsluft, der skal afkøles, kølevandets temperatur eller afgangsluftens temperatur efter gennemledning af kølevandet gennem vandet. I den forbindelse henvises der til ovenstående forklaringer vedrørende den mulige definition af en tærskel i forhold til de enkelte kriterier.

[0020] Ifølge en variant indføres et tredje volumen vand i dampkondensatoren, efter at et tidligere volumen af vand er fjernet fra dampkondensatoren. Det tredje volumen afvand tjener til at producere en dampspærre mellem et indløb for afgangsluft i dampkondensatoren og et tilløb afvand fra dampkondensatoren ind i rensekammeret af renseindretningen. Volumenet af det tredje volumen vand adskiller sig fra den mængde vand, der kræves for at etablere en dampspærre mellem indløbet for afgangsluft i dampkondensatoren og udløbet af afgangsluft fra dampkondensatoren. Som regel er det tredje volumen mindre end de tidligere anvendte mængder. I den henseende er det tredje volumen ikke egnet til at etablere en dampspærre mellem indløbet for afgangsluft i dampkondensatoren og udløbet for afgangsluft fra dampkondensatoren. Når den tredje vandmængde er til stede i dampkondensatoren, kan afgangsluft, der kommer ind i dampkondensatoren, derfor gennemløbe dampkondensatoren uden at passere gennem det tredje volumen vand.

[0021] Dette fremgangsmådetrin er især nyttigt, hvis der allerede er foretaget en betydelig afkøling af afgangsluft og tørring af afgangsluft, således at yderligere afgangsluft kan føres ud af rensekammeret af renseindretningen uden direkte kontakt med vand gennem dampkondensatoren og ud af dampkondensatoren. Denne variant er særligt velegnet, når dampkondensatoren er udstyret med et indbygget indløb for vand til en renseindretning, der er tilsluttet til dampkondensatoren. Derved forhindrer dampspærren der er dannet ved hjælp af det tredje volumen vand, effektivt kontakt mellem damp og vandindløbet. Dette kan være fornuftigt og/eller foreskrevet af lovmæssige krav af hensyn til at forhindre forurening af vandforsyningen.

[0022] Det tredje volumen vand kan for eksempel være et volumen i området på fra 10 ml til 250 ml, især på fra 20 ml til 200 ml, især på fra 30 ml til 150 ml, især på fra 40 ml til 100 ml, især på fra 50 ml til 90 ml, og især på fra 60 ml til 80 ml.

[0023] I en variant føres afgangsluften i på hinanden følgende pulser gennem kølevandet til udløbet af afgangsluft. Ved en sådan pulserende passage af afgangsluften gennem vandet kan en for hurtig opvarmning af vandet undgås. En pulserende gennemledning af vandet er særlig nyttig, hvis det tilgængelige volumen er lavt i forhold til afgangsluften, der skal ledes igennem. For eksempel er der en pulserende gennemledning af afgangsluften ved et volumen af vand på mindre end 1,5 I, især mindre end 1,2 I, især mindre end 1 I, især mindre end 0,8 I.

[0024] I princippet er det imidlertid også muligt i en anden variant, selv med et lille volumen af kølevand, at gennemlede afgangsluften kontinuerligt gennem vandet. Endvidere egner en kontinuerlig gennemledning af afgangsluften sig, når volumenet af kølevandet der danner dampspærren, er 1,5 I eller mere, især 1,7 I eller mere, især 2 I eller mere, især 2,5 I eller mere. Egnede øvre grænser for volumenet af kølevandet, der danner dampspærren, er for eksempel 6 I, især 5 I, især 4 I, især 3 I. Eventuelle ønskede intervaller kan dannes ud fra de ovennævnte eksempler på nedre og øvre grænser af volumenet.

[0025] Når afgangsluften pulseres gennem kølevandet, anbefales det først at bruge 1,2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10 pulser. Især er 2, 3, 4 eller 5 pulser, især 3, 4 eller 5 pulser, især 3 eller 4 pulser og især 3 pulser, for at tilvejebringe en effektiv køling af afgangsluften i det første volumen af vand.

[0026] Når det første volumen af vand erstattes af det andet volumen vand, er det hensigtsmæssigt at anvende 5,6,7,8,9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19 eller 20 pulser til en pulserende gennemledning af afgangsluften for at arbejde gennem det andet volumen afvand. Især 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 eller 18 pulser, især 11,12,13,14,15,16 eller 17 impulser, især 12, 13, 14, 15 eller 16 pulser, især 13, 14 eller 15 pulser, især 13 eller 14 pulser og især 13 pulser, for at tilvejebringe en effektiv køling af afgangsluften i det andet volumen af vand.

[0027] Hvis afgangsluften gennemledes med tryk gennem den med vand dannede dampspærre, kan det komme til dannelse og efterfølgende udbrud af store bobler af afgangsluft og komme til en dermed tilhørende udvikling af støj. Ifølge en variant føres afgangsluften gennem en fordelingsindretning, enten før den kommer i kontakt med kølevandet eller mens det allerede er i kølevandet. Fordelingsindretningen sikrer en ensartet fordeling af afgangsluften over et bestemt område. For eksempel kan fordelingsindretningen være designet som et filter eller en perforeret plade. Derefter stiger afgangsluften i mindre bobler af i det væsentlige homogen størrelse op i vandet, der danner dampspærren. Dette fører til en maksimering af varmeoverførslen mellem afgangsluften og vandet samt til en reduktion af støjudviklingen. Denne variant er særlig nyttig, når man arbejder med afsaltet vand eller deioniseret vand eller demineraliseret vand. Grundlæggende er den her beskrevne fremgangsmåde egnet til anvendelse af de ovennævnte vandkvaliteter, men også til anvendelse af ledningsvand med forskellige hårdhedsgrader.

[0028] Ifølge en variant bestemmes volumenet af vandet, der indføres i dampkondensatoren, ved hjælp afen passende sensor, såsom en flowmåler. Ved en sådan sensor kan bestemmes meget nøjagtigt, hvilket volumen afvand der fak tisk blev indført i dampkondensatoren. I et yderligere alternativ er indløbstiden forudbestemt, under hvilken vandet indføres i dampkondensatoren. Hvis den maksimalt mulige strømningshastighed for vandet ved vandindløbet er kendt, og den maksimalt mulige strømningshastighed anvendes, kan mængden af vand, der faktisk indføres i dampkondensatoren i løbet af indløbstiden, let bestemmes.

[0029] Opfindelsen angår også en dampkondensator til en renseindretning med træk ifølge krav 10. En sådan dampkondensator har et strømningsområde for afgangsluft fra en renseindretning, et udløb for afgangsluft der er anbragt i den ene ende af strømningsområdet og et indløb for vand. Gennem vandindløbet kan vand indføres i dampkondensatoren.

[0030] Dampkondensatoren ifølge opfindelsen er kendetegnet ved, at strømningsområdet er formet på en bestemt måde. Som følge heraf skal afgangsluften, som strømmer til udløbet for afgangsluften fra renseindretningen, strømme gennem en del af strømningsområdet, som er fuldstændigt fyldt med vand under normal drift af dampkondensatoren. Det vil sige, at afgangsluften tvinges gennem en dampspærre der er dannet af vand (hvilket, som beskrevet ovenfor, kun er muligt ved en tilsvarende lufttryksforskel mellem den første side af dampspærren og den anden side af dampspærren). Ved gennemstrømning af dette strømningsareal, kommer afgangsluften også i direkte kontakt med vandet. Dampkondensatoren har således ingen ledning, som danner bro over dampspærren, og gennem hvilken afgangsluften kan strømme.

[0031] Da en dampspærre af vand godt kan dannes, især i en nedre del af dampkondensatoren, indføres afgangsluften fortrinsvis i en nedre del af dampkondensatoren eller føres til en nedre del af dampkondensatoren for der at gennemstrømme det som dampspærre fungerende vand og dampkondensatorens yderligere strømningsområde.

[0032] Ifølge en variant er en spærre anbragt i dampkondensatorens strømningsområde. Derved sikre spærren, at vandet, som ved dampkondensatorens normale drift befinder sig i inde i dampkondensatoren og danner dampspærren, ikke kan komme fra en første side af spærren til en anden side af spærren. I modsætning hertil kan afgangsluften overvinde spærren, altså komme fra den første side af spærren til den anden side af spærren. Udtrykket "ikke overvinde" eller "ikke kan komme" skal fortolkes som opfyldt, hvis 90 % eller derover, navnlig 95 % eller derover, navnlig 97 % eller derover, navnlig 98 % eller derover, navnlig 99 % eller mere , især 99,5 % eller mere af vandet, der er på den første side af barrieren, ikke når den anden side af barrieren.

[0033] Spærren kan f.eks. konstrueres ud fra en eller flere afbøjningsplader. Hvis flere afbøjningsplader anvendes, er det fordelagtigt at arrangere dem parallelt med hinanden. Derved kan afbøjningspladerne f.eks. være anbragt over vandet der danner dampspærren i dampkondensatoren, således at vandet, når damp ledes gennem det, presses mod undersiden af de respektive afbøjningsplader. Den første side af spærren ville være undersiden af den nederste afbøjningsplade, mens den anden side af spærren ville være oversiden af den øverste afbøjningsplade.

[0034] Da især afbøjningspladen eller afbøjningspladerne, som er orienteret tættere på vandet, kan oversprøjtes delvist af vand, er det fornuftigt, at afbøjningspladerne ikke er helt horisontale, men lidt skrå for at sikre et godt udløb af vandet fra oversiden af afbøjningspladen.

[0035] Ifølge en yderligere variant har dampkondensatoren ikke kun et indløb for vand, med hvilket vand kan ledes ind i dampkondensatorens indre for at opbygge en dampspærre. I stedet er dampkondensatoren i denne variant også forsynet med en vandforsyning til en renseindretning, der er forbundet til dampkondensatoren. Det er således fornuftigt at arrangere vandindløbet til dampkondensatoren og vandforsyningen til renseindretningen i et fælles rum inden i dampkondensatoren. Dette rum er ikke beregnet til at blive gennemstrømmet af vanddamp. For at opbygge dampspærren er det imidlertid nødvendigt, at vandet fra dette fælles rum står i forbindelse med udstrømningsområdet for afgangsluften via en tilsvarende strømforbindelse. Derved er denne strømnings forbindelse fortrinsvis udformet således, at den kan konfigureres uigennemtrængelig for gasser i form af en dampspærre, hvis det er nødvendigt ved optagelse afvand. Vandforsyningen for renseindretningen kan f.eks. konfigureres som frit udløb.

[0036] Ifølge en yderligere variant er der tilvejebragt en fordelingsindretning i sektionen af dampkondensatoren, hvori en dampspærre under normal drift skal strømmes igennem af afgangsluften, hvilket sikrer en ensartet fordeling af afgangsluften over et afgrænset område.

[0037] Som allerede nævnt ovenfor kan en sådan fordelingsindretning for eksempel være et filter eller en perforeret plade. Fordelingsindretningen sikrer dannelsen affine luftbobler i vandet, hvorved en varmeoverførsel fra afgangsluften til vandet maksimeres og udvikling af støj reduceres. Fordelingsindretningen er anbragt på en sådan måde i den førnævnte del af dampkondensatoren, at afgangsluften ikke kan strømme forbi fordelingsindretningen, men skal passere gennem fordelingsindretningen. Selvom det øger den modstand, som afgangsluften skal overvinde for at kunne strømme gennem dampkondensatoren. Ved at anvende et tilsvarende tryk på afgangsluften - f.eks. med en ventilator -kan dette ekstra modtryk let overkommes.

[0038] Opfindelsen angår også en renseindretning der er udstyret med en dampkondensator ifølge de foregående forklaringer. Fordelene ved en sådan renseindretning, som f.eks. kan være en rense- og desinfektionsindretning, især en rense- og desinfektionsindretning til medicinske og/eller dentalmedicinske overførselsinstrumenter og indretninger, resulterer direkte fra de tidligere forklaringer for dampkondensatoren og fremgangsmåden til afkøling af afgangsluften fra en renseindretning.

[0039] Især er det muligt ved effektivt at afkøle afgangsluften af renseindretningen at udlede afgangsluften i en forreste del af renseindretningen til renseind-retningens omgivelser. En sådan fremadrettet udledning af afgangsluften fra renseindretningen er kun mulig, hvis afgangsluften er blevet effektivt afkølet. El lers er der risiko for skade for en bruger. En fremadrettet udstrømning af afgangsluften fra renseindretningen er imidlertid betydeligt mere fordelagtig i forhold til en udluftning fra siden eller bagud. Fordi renseindretninger normalt er installeret i en række af indretninger. Hvis en afgangsluft (som stadig indeholder resterende fugt) nu udledes i et område til siden eller bagud af en sådan række indretninger, opstår der kondensering af den resterende fugtighed og efterfølgende dannelse af skimmel. Dette undgås effektivt ved at udlede afgangsluften fremad. Alternativt er det også muligt at forbinde udløbet for afgangsluften fra dampkondensatoren af renseindretningen til et (dentalt) udsugningsanlæg for effektivt at forhindre udledning af afgangsluften til omgivelserne af renseindretningen.

[0040] Foretrukne udførelsesformer og varianter af den beskrevne fremgangsmåde kan overføres på en analog måde til den beskrevne dampkondensator og det beskrevne renseindretning og omvendt. I dette tilfælde kan alle de beskrevne udførelsesformer og varianter kombineres med hinanden på en hvilken som helst ønsket måde.

[0041] Den foreliggende opfindelse vil blive forklaret mere detaljeret under henvisning til figurer og et eksempel på udførelsesformer. Der viser:

Fig. 1 en udførelsesform af en dampkondensator i en første driftstilstand, set i en afbildning i et snit;

Fig. 2 dampkondensatoren ifølge Fig. 1 i en anden driftstilstand, set i en afbildning i et snit;

Fig. 3 dampkondensatoren ifølge Fig. 1 i en tredje driftstilstand, set i en afbildning i et snit;

Fig. 4 dampkondensatoren ifølge Fig. 1 i driftstilstanden der er vist i Fig. 2, set i en afbildning fra siden der er roteret 90° i forhold til Fig. 2; og

Fig. 5 dampkondensatoren der vist i Fig. 1 til 4, set i en isometrisk afbildning.

[0042] Fig. 1 viser en dampkondensator 1, som er en del af en renseindretning, som ikke er vist i Fig. 1. Renseindretningen er designet som en rense- og desinficeringsindretning. Fig. 1 viser en driftstilstand for dampkondensatoren 1 under et rensningstrin eller et desinfektionstrin af rensefremgangsmåden der gennemføres af renseindretningen. I denne første driftstilstand af dampkondensatoren fyldes et nedre område af dampkondensatoren med vand 2.

[0043] I dette tilfælde er der et første vandniveau 3 af vandet 2 over et indløb for afgangsluft 4, gennem hvilket afgangsluft fra renseindretningen stort set kan forekomme i dampkondensatoren 1. På grund af det første vandniveau 3, der står over indløbet af afgangsluften 4, er det imidlertid ikke muligt for afgangsluften at komme ind i dampkondensatoren gennem indløbet af afgangsluften 4. I stedet virker vandet 2 som en dampspærre mod afgangsluften, der undslipper renseindretningen til dampkondensatoren.

[0044] For at sikre trykudligning mellem et rensekammer i renseindretningen og dampkondensatoren 1 eller et miljø, der omgiver rensningsindretningen, har dampkondensatoren 1 et bypass for afgangsluft 5, som er anbragt over det første vandniveau 3. Gennem dette bypass for afgangsluften 5 kan afgangsluft 6 komme ind fra renseindretningen i dampkondensatoren til at strømme omkring et antal afbøjningsplader 7 gennem dampkondensatoren 1 og til sidst forlade dampkondensatoren 1 gennem et udløb til afgangsluft 8.

[0045] Størrelsen af bypasset for afgangsluft 5 er dimensioneret således, at kun små volumener af afgangsluft 6 passerer gennem bypasset for afgangsluften 5 og i sidste ende kan komme ud gennem udløbet for afgangsluften 8 fra dampkondensatoren. Sådanne udstødningsvolumener afkøles tilstrækkeligt på vej gennem dampkondensatoren, så de ikke udgør nogen trussel for en bruger, og der er ikke noget uddrevet vanddamp på forsiden af indretningen. By passet for afgangsluften 5 - som allerede angivet ovenfor - tjener især til en trykudligning mellem rensekammeret af rensningsindretningen og omgivelser af rensningsindretningen.

[0046] I denne driftstilstand af dampkondensatoren 1 bør derfor ingen større mængder afgangsluft 6 ledes ud af renseindretningen eller dampkondensatoren 1.

[0047] For at føre vandet 2 ind i det nedre område af dampkondensatoren 1, har dampkondensatoren 1 et indløb for kølevand 9, som virker som et indløb for vand. Gennem dette kølevandindløb 9 kan kølevand 10 føres ind i dampkondensatoren 1 og - som vist i Fig. 1 - opbevares som vand 2 i dampkondensatorens 1 nedre del.

[0048] Dampkondensatoren 1 har desuden en fri udgang 11 og et vandindløb 12 til et rensekammer af den forbundne renseindretning. Den fri udgang 11 og vandindløbet 12 til rensekammeret danner sammen en vandforsyning 13 til renseindretningen. Derved strømmer rensevand 14 fra den fri udgang 11 ind i vandindløbet 12 og derfra til rensekammeret af renseindretningen.

[0049] Indløbet af kølevand 9 og vandforsyningen 13 er anbragt i et fælles rum 15 af dampkondensatoren. På denne måde er det muligt at holde indløbet for kølevand 9 og vandforsyningen 13 rumligt tæt på hinanden, hvilket letter tilslutning af indløbet for kølevand 9 og vandforsyningen 13 til en ekstern vandledning.

[0050] I rummet 15 er der også tilvejebragt et overløb 16, som i tilfælde af ulykker tillader lækage afvand fra det fælles rum 15 til det laveste punkt af renseindretningen.

[0051] Kølevandet 10 ledes fra indløbet af kølevand 9 gennem det fælles rum 15 til et nedre område af dampkondensatoren 1.1 dette nedre område dannes en kølevandssifon 17. Ved en nedre ende af kølevandssifonen 17 er der også tilvejebragt et afløb for kølevand 18, gennem hvilket vandet 2 kan fjernes fra dampkondensatoren 1, for eksempel ved at pumpe det væk. I den første driftstilstand, som er vist i Fig. 1, lukkes kølevandsafløbet 18 imidlertid indledningsvis således, at vandet 2 i dampkondensatoren 1 forbliver stationært.

[0052] Fig. 2 viseren anden driftstilstand fordampkondensatoren 1 i Fig. 1. Denne anden driftstilstand indtræder, når afgangsluften skal fjernes i en større mængde fra renseindretning der er forbundet til dampkondensatoren og afkøles af dampkondensatoren 1. Identiske elementer af dampkondensatoren 1 er betegnet med samme henvisningstal som i Fig. 1. I det følgende diskuteres kun forskellene fra den første driftstilstand for dampkondensatoren 1 der er vist i Fig. 1.

[0053] I den anden driftstilstand er en større mængde vand 20 til stede i det nedre område af dampkondensatoren 1. Denne større mængde vand 20 kan også betegnes som det første volumen afvand og er blevet indført som kølevand 10 gennem indløbet til kølevand 9 i dampkondensatoren 1.

[0054] Det andet vandniveau 30 af den større vandmængde 20 dækker nu både indløbet for afgangsluft 4 og bypasset for afgangsluft 5. Som et resultat i den anden driftstilstand er trykudligning ikke mulig som i den første driftstilstand mellem rensekammeret og omgivelserne. Dette er heller ikke nødvendigt, fordi i den anden driftstilstand aktiveres en ventilator, som trykker afgangsluft fra rensekammeret gennem dampkondensatoren 1. Det tryk, der er opbygget af ventilatoren, er så stærkt, at dampspærren, som genereres af den større mængde vand 20, kan overvindes af afgangsluften 6, og afgangsluften 6 kommer ind i dampkondensatoren 1 fra rensekammeret gennem indløbet for afgangsluft 4. Afgangsluften 6 strømmer gennem den større mængde vand 20 og kommer i direkte kontakt med vandet. Derefter strømmer afgangsluften 6 rundt om afbøjningspladerne 7 og forlader dampkondensatoren 1 gennem udløbet for afgangsluften 8.

[0055] Hvis afgangsluften 6 presses af den større mængde vand 20, dannes der bobler i den større mængde vand 20. Dette forårsager, at vandet skubbes opad og afbøjer mod den nederste afbøjningsplade 7a og eventuelt til undersiden af den midterste afbøjningsplade 7b. Ved den forskudte indretning af de tre afbøjningsplader 7a, 7b og 7c undgås effektivt, at vandet fra den større mængde vand 20 kommer fra siden der vender mod undersiden af den nederste afbøjningsplade 7a, til siden af dampkondensatoren der vender mod toppen af den øverste afbøjningsplade 7c. I sidste ende strømmer vandet altid tilbage til den nedre del af dampkondensatoren 1, mens afgangsluften 6 kan undslippe fra dampkondensatoren 1 efter afkøling med den større mængde vand 20.

[0056] Når afgangsluften 6 forlader dampkondensatoren 1, afkøles afgangsluften 6 så længe, at skoldning afen bruger kan udelukkes, selvom brugeren kommer i direkte kontakt med afgangsluften 6. Dette skyldes en varmeoverfør-sel fra afgangsluften 6 til den større mængde vand 20. Ved direkte kontakt mellem afgangsluften 6 med en større mængde vand 20 sker der også en kondensation afvanddamp, der er indeholdt i afgangsluften 6. Dette reducerer yderligere energiindholdet af afgangsluften 6.

[0057] For en effektiv afkøling af afgangsluften 6 kan den større mængde vand 20 udveksles én eller flere gange for en sammenlignelig ny mængde vand. Til dette formål aflades eller pumpes den større mængde vand 20 gennem afløbet for kølevand 18. Derefter lukkes afløbet for kølevand 18 igen og indfører nyt kølevand 10 ledes gennem indløbet for kølevand 9 ind i dampkondensatoren. Ventilatoren som fører afgangsluften ud fra rensekammeret til dampkondensatoren 1, deaktiveres under afløbet af vandet fra dampkondensatoren 1, således at ingen relevant mængde afgangsluft kommer ind i dampkondensatoren 1 i løbet af denne tid. Først når den ved den større mængde vand 20 opbyggede dampspærre igen er oprettet, aktiveres ventilatoren igen, således at - som vist ovenfor - afgangsluft 6 kommer ind i dampkondensatoren 1 gennem indløbet for afgangsluften 4.

[0058] Fig. 3 viser den fra Fig. 1 og 2 kendte dampkondensatoren 1 i en tredje driftstilstand. Igen anvendes de samme referencenumre til de samme elementer i dampkondensatoren 1, og igen forklares kun forskelle fra de tidligere driftsbetingelser.

[0059] Dampkondensatoren 1 betjenes i den tredje driftstilstand, når afgangsluften 6 fra rensekammeret, med hvilken dampkondensatoren 1 er forbundet, allerede er afkølet tilstrækkeligt, og nu skal en tørring af det, der skal tørres i rensekammeret, finde sted. Til dette formål er der i dampkondensatoren 1 kun en mindre mængde vand 200, som repræsenterer et tredje volumen vand. Et tredje vandniveau 300 af den mindre mængde vand 200 ligger under niveauet for indløbet af afgangsluften 4 og bypasset af afgangsluften 5. Således udgør den mindre mængde vand 200 kun en dampspærre mellem indløbet af afgangsluften 4 og indløbet af kølevandet 9 eller det forudsete overløb 16 for tilfældet af en ulykke. Den nedre vandmængde 200 er imidlertid ikke egnet til at etablere en dampspærre mellem indløbet af afgangsluften 4 og udløbet af afgangsluften 8 af dampkondensatoren 1.

[0060] Hvis nu ventilatoren af renseindretningen aktiveres, hvorved afgangsluften fra rensekammeret kommer ind i dampkondensatoren 1 gennem indløbet for afgangsluften 4, kan afgangsluften 6 strømme uhindret gennem indløbet for afgangsluften 4 gennem dampkondensatoren 1. Afgangsluften 6 forhindres kun i at nå det fælles rum 15, hvor indløbet for kølevand 9 og vandforsyningen 13 er anbragt. På denne måde føres afgangsluften 6 gennem dampkondensatoren 1 uden at komme i direkte kontakt med vand eller kølevand. Som følge heraf er støjudvikling under dette tørretrin lavere, end når afgangsluften 6 ved gennemtrængning afvand danner bobler, der optræder med tilsvarende støjudvikling. Samtidig er den modstand, som afgangsluften 6 skal overvinde, når den strømmer gennem dampkondensatoren 1, lavere end i den anden driftstilstand, som er vist i Fig. 2.

[0061] Fig. 4 viser den anden driftstilstand for dampkondensatoren 1, der allerede er vist i Fig. 2 i en yderligere afbildning i et snit, der roteres 90° i forhold til afbildningen i et snit i Fig.2. Igen anvendes de samme henvisningstal til de allerede forklarede elementer i forbindelse med Fig. 1 til 3. Der henvises endvidere til ovenstående forklaringer vedrørende de enkelte elementer.

[0062] I denne afbildning ses en første tilslutning for afgangsluft 21 og en anden tilslutning for afgangsluft 22, som forbinder dampkondensatoren 1 med rensekammeret af renseindretningen. Ved den første tilslutning for afgangsluft 21 og den anden tilslutning for afgangsluft 22 og en kanal for afgangsluft 23, som forbinder den første tilslutning for afgangsluft 21 og den anden tilslutning for af gangsluft 22 med hinanden, strømmer afgangsluften 6 fra rensekammeret af renseindretningen til dampkondensatoren 1. Derved skal afgangsluften 6 allerede kort under den anden tilslutning for afgangsluft 22 indtræde i den større mængde vand 20, da det andet vandniveau 30 er lige under den anden tilslutning for afgangsluft 22.

[0063] Afgangsluften 6 strømmer derefter gennem den større mængde vand 20 og går gennem indløbet for afgangsluft 4 i det område af dampkondensatoren 1, der kan ses på afbildningen i snit i Fig. 2. Der fortsætter afgangsluften 6 gennem den større mængde vand 20 og strømmer derefter rundt om afbøjningspladerne 7, der ikke er synlige i Fig. 4, og kan derefter forlade dampkondensatoren 1 afkølet ud af udløbet for afgangsluften 8.

[0064] Fig. 5 viser et isometrisk afbildning af dampkondensatoren 1 uden vand indført i dampkondensatoren 1. Denne afbildning anvendes især til en bedre forståelse af dampkondensatorens strukturelle design 1. Igen anvendes de samme henvisningstal til de allerede forklarede elementer i forbindelse med Fig. 1 til 4. Der henvises endvidere til ovenstående forklaringer vedrørende de enkelte elementer.

Udførelseseksempel [0065] Dampkondensatoren der er vist i Fig. 1 til 5 blev anvendt til at afkøle afgangsluft fra en rense- og desinfektionsindretning. Der blev arbejdet med 700 ml kølevand som det første volumen af kølevand og 700 ml kølevand som det andet volumen af kølevand. Endvidere blev afgangsluften pulset gennem det afkølede vand. Således ledes afgangsluften gennem kølevandet i 2 sekunder. Efterfølgende fulgte en 3-sekunders pause. Denne puls eller dette interval blev udført i alt tre gange. Derefter blev det første volumen af kølevand udskiftet med det andet volumen af kølevand. Afgangsluften blev igen ledt gennem det andet volumen af kølevand i 2 sekunder. Efterfølgende var der en 3-sekunders pause. Dette interval eller puls blev udført tretten gange. Efterfølgende blev det andet volumen af kølevand pumpet ud.

[0066] Afgangsluften der forlader dampkondensatoren, havde en maksimal temperatur på 47 °C under det første køletrin (med det første volumen af kølevand) og en maksimal temperatur på 48,8 °C i det andet afkølingstrin (med det andet volumen af kølevand).

[0067] I alt 1,13 liter volumen af vand blev forbrugt under afkøling (400 ml til de 300 ml der allerede befandt sig i indretningen, blev anvendt som en dampspærre under et tidligere termisk desinfektionstrin for det første køletrin plus 700 ml for det andet køletrin plus 30 ml til opbygning af en dampspærre under tørretrin).

[0068] De forbrugsparametre der blev bestemt ved fremgangsmåden, blev sammenlignet med forbrugsparametrene der blev opnået i det universelle program med den i DE 10 2009 013 662 A1 beskrevne dampkondensator (der blev i hvert tilfælde gennemført det samme rense- og desinfektionsprogram for en -bortset fra dampkondensatoren - identisk rense- og desinfektionsindretning).

[0069] Nedenstående tabel viser forbrugsparametrene. Som følge heraf kan den tid, der kræves til afkøling, reduceres signifikant fra 15 minutter til 3 minutter og 50 sekunder. Heraf tegnede 2 minutter sig for udskiftningen af det første volumen af kølevand med det andet volumen af kølevand. Med hensyn til starttemperaturen der er til stede under tørringen, blev der observeret en temperaturforøgelse på 11 °C i sammenligning med den hidtil udførte fremgangsmåde. Imidlertid er luften der er indeholdt i rensekammeret af rense- og desinfektionsindretningen ved tørringens begyndelsestid, væsentligt tørre ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, da en signifikant større affugtning af luften finder sted under nedkølingstrinnet. Dette resulterer i en signifikant bedre restinddampning af den fugt, der stadig er indeholdt i rensekammeret. Desuden undgås dannelsen af uddrevet vanddamp effektivt.

[0070] Vandforbruget kunne reduceres fra 2,5 I til 1,13 I og er således mindre end halvdelen af den for fremgangsmåden, der er kendt fra den kendte teknik.

[0071] Samlet resulterer fremgangsmåden ifølge opfindelsen således i en signifikant reduktion af tiden på mere end 11 minutter og et reduceret vandforbrug med ca. 1,4 I sammenlignet med den afkøling og tørring, der hidtil er udført ifølge den kendte teknik. j Sammenligningseksempel i Udførelsesform i (Universalprogram med i for den forelig- i

Parameter i Forskel | j dampkondensator ifølge i gende opfin- I DE 10 2009 013 662 A1) | delse i Tid for afkøling jj (tidsforskel mel- jj lem slutningen af ii pumpning af ren- ii sevæsken og 15:00 minutter i3:50 minutter Ί1 minutter i start af blæseren jj til udledning af af-j i gangsluften fra ii rensekammeret) ii i i i 11 °C var-i j i mere, menj j i betydeligtj

Temperatur i ren- i :62,5 °C (udluft- itørre luft,i i sekammeret ved i iningsluft und- ihvilketgøri 51,4 °C i :| : starttidspunktet j islipper altid un- idet letterei for tørring j ider 48,8 °C) i at rengørei i i materialeti | ider skal| i i rengøresi

Vandforbrug un-i 2,5 I :1,131 :1,41i der afkøling | i ij

Claims (14)

1. Fremgangsmåde til afkøling af afgangsluft fra en renseindretning, kendetegnet ved følgende trin: a) at indføre et første volumen af vand (20) i en dampkondensator (1) ifølge krav 10 af en renseindretning for at opbygge en dampspærre mod et udløb for afgangsluft (8) af dampkondensatoren (1), b) at lede afgangsluft (6) fra et rensekammer af renseindretningen gennem dampspærren der er dannet af vandet (20) til udløbet af afgangsluften (8), hvilken afgangsluft (6) kommer i direkte kontakt med vandet (20).

2. Fremgangsmåden ifølge krav 1, kendetegnet ved, at udledningen af afgangsluften (6) fra rensekammeret af renseindretningen ud gennem dampspærren opnås ved at en ventilator aktiveres, som leder afgangsluften (6) fra rensekammeret til dampkondensatoren (1).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det første volumen af vand (20) fjernes fra dampkondensatoren (1), efter at et forudbestemt volumen af afgangsluften (6) er blevet ledt gennem vandet (20), eller efter at det første volumen afvand (20) har nået en temperatur, som ligger over en forudbestemt tærskelværdi, eller efter at afgangsluften (6), som er ledt gennem vandet (20), har en temperatur der ligger over en forudbestemt tærskelværdi.

4. Fremgangsmåden ifølge krav 3, kendetegnet ved, at et andet volumen af vand (20) ledes ind i dampkondensatoren (1) for at opbygge en dampspærre mod udløbet af afgangsluften (8) af dampkondensatoren (1), efter det første volumen af vand (20) er blevet fjernet fra dampkondensatoren (1), og at trin (b) gentages.

5. Fremgangsmåden ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det andet volumen af vand (20) fjernes fra dampkondensatoren (1), efter at et forudbestemt volumen (6) af afgangsluften er blevet ledt gennem vandet (20), eller efter at det andet volumen af vand (20) har nået en temperatur, som ligger over en forudbestemt tærskelværdi, eller efter at afgangsluften (6) som er ledt gennem vandet (20), har en temperatur der ligger over en forudbestemt tærskelværdi.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at et tredje volumen afvand (200) ledes ind i dampkondensatoren for at opbygge en dampspærre mod en vandforsyning (13) til rensekammeret af renseindretningen, efter at et tidligere volumen af vand (20) er blevet fjernet fra dampkondensatoren (1), hvilket tredje volumen afvand (200) ikke er egnet til at opbygge en dampspærre mod udløbet af afgangsluften (8) af dampkondensatoren (1).

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at afgangsluften (6) ledes gennem dampspærren der er dannet af vandet (20), til udløbet af afgangsluften (8) på en pulserende måde.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at før eller i dampspærren der er dannet af vandet (20), ledes afgangsluften (6) gennem en fordelingsindretning, der tilvejebringer en ensartet fordeling af afgangsluften (6) over et defineret område.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at volumenet af det indledte vand (20, 200) bestemmes ved hjælp af en sensor eller ved angivelse af en indløbstid.

10. Dampkondensator til en renseindretning der omfatter et strømningsområde for afgangsluft (6) fra en renseindretning, et udløb for afgangsluft (8) der er anbragt i en ende afstrømningsområdet, og et indløb forvand (9), gennem hvilket vand (10) kan ledes ind i dampkondensatoren (1), kendetegnet ved, at strømningsområdet er udformet således, at afgangsluften (6) der strømmer til udløbet for afgangsluften (8), skal strømme gennem en del af strømningsområ det, som ved korrekt drift af dampkondensatoren (1) er fuldstændigt fyldt med vand (20), og dermed kommer i direkte kontakt med vandet (20).

11. Dampkondensatoren ifølge krav 10, kendetegnet ved, at der i strømningsområdet er anbragt en spærre (7) således, at vand (20) som er til stede i strømningsområdet, ikke kan komme fra en første side af spærren (7) til en anden side af spærren (7).

12. Dampkondensatoren ifølge krav 10, kendetegnet ved, at indløbet for vand (9) sammen med en vandforsyning (13) til en renseindretning der er forbundet til dampkondensatoren, er anbragt i et fælles rum (15) af dampkondensatoren (1), som er i strømningsforbindelse med strømningsområdet.

13. Dampkondensatoren ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at der i den del af strømningsområdet der ved korrekt drift af dampkondensatoren (1) er fuldstændigt fyldt med vand, er indrettet en fordelingsindretning til ensartet fordeling af afgangsluft (6) over et afgrænset område.

14. Renseapparat, kendetegnet ved, en dampkondensator (1) ifølge et hvilket som helst af kravene 10 til 13.