DK162253B - Geleringsmiddel til tandplejemiddel - Google Patents

Description

DK 16225SB

Den foreliggende opfindelse angår et tandplejemiddel, specielt en tandpasta (herunder gel), hvori der findes en geleringsmid-delblanding.

5 Geleringsmidler (eller bindemidler) blandes med en væskefase, der typisk indeholder vand og/eller fugtbindende middel for at give en cremeagtig tekstur eller geltekstur. De mest anvendte geleringsmidler indbefatter natriumcarboxymethylcellulose og viscarin. I nogle tandcremer giver disse geleringsmidler imid-10 lertid væsentlige ulemper. For eksempel er natriumcarboxyme- thylcellulose ikke forenelig med forskellige almindelige tandpi e jern i dde 1 bestandde 1 e såsom stannofluorid og kationiske anti-bakterielle midler såsom chlorhexidin. Endvidere kan den blive genstand for cel 1u1ase-angreb, især i varme klimaer. Viscarin 15 som bindemiddel i tandcreme kunne bevirke, at cremen mister evnen til at bevare formen af et bånd, udpresset af en tandpastatube. Desuden kan tandcremer indeholdende viscarin let misfarves .

20 Blandt de geleringsmidler, som har være foreslået i tandcremer og beslægtede midler, er xanthan og guargummi. Tidligere forslag er blevet gjort i britisk patent nr. 1.372.382 (xanthan), 1.425.922 (xanthan), japansk offentliggjort ansøgning 7277/67 (xanthan), japansk offentliggjort ansøgning 28.162/72 og ame-25 rikansk patent nr. 4.081.526 (hver især xanthan og guargummi hver for sig), amerikansk patent nr. 3.723.408 (guargummi), amerikansk patent nr. 4.122.162 (guargummi) og amerikansk patent nr. 3.506.757 (xanthamonas colloid).

30 Det skal bemærkes, at et fortykkelsesmiddel med tre komponenter, indeholdende xanthan og guargummi samt stivelse, er blevet foreslået i britisk patent nr. 1.534.626 som værende et nyttigt fortykkelsesmiddel til trykning af tekstiler, salatdressinger og boreslam til oliekilder. I forbindelse med den 35 foreliggende opfindelse er det imidlertid blevet iagttaget, at trekomponent-kombinationen ikke giver ønskelig cremeagtig eller gel-karakter til en tandcreme sammen med et væskesystem (vand-fugtbindende middel).

2

DK 162253 B

Tandplejemidlet ifølge den foreliggende opfindelse er kendetegnet ved, at det omfatter 20-75 vægt% af en vandbaseret flydende bærer, der hovedsageligt indeholder sorbi-t som vandfugt-bevarende middel, og i et mængdemæssigt afpasset forhold der-5 til, til opnåelse af en cremeagtig konsistens eller gelkonsistens, 0,2-10 vægt% af et geleringsmiddel bestående i det væsentlige af xanthan og guargummi, idet vægtforholdet mellem xanthan og guargummi er 1:3-1:10.

10 Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.811.828 kendes suspensioner af dispergerede faste partikler i et pseudoplastisk medium indeholdende xanthan og guargummi i vægtforholdet 1:99-30:70, og blandt mange eksempelvise anvendelser af et sådant medium er også nævnt anvendelsen i tandpasta. Selvom anførte 15 vægtforhold ligger indenfor det ifølge den foreliggende opfindelse benyttede, er der kun konkrete eksempler på anvendelser i vægtforholdet 2:98-5:95, og der er ingen konkrete forslag om anvendelse af en xanthan-guargummi blanding i tandpasta, der som vandfugtbevarende middel hovedsagelig inderholder sorbit.

20

Til trods for de mange forslag i henhold til kendt teknik om anvendelse af xanthan og guargummi i tandplejemidler, har der ikke foreligget noget konkret forslag om deres kombinerede anvendelse, og det har nu vist sig, at tandplejemidler, der in- 25 deholder xanthan og guargummi i det ifølge opfindelsen foreslåede vægtforholdsinterval udviser ønskelige rheologiske egenskaber af cremen. Disse egenskaber indbefatter god viskositetsstrømningshastighed, ekstrusion, bevarelse af båndform (eller "stivhed") og gode tubepåfyldningsegenskaber.

30

Det er en yderligere fordel ved den foreliggende opfindelse, at et tandplejemiddel indeholdende geleringsmiddel-kombinationen er foreneligt med andre tandplejemiddelkomponenter såsom stannofluorid og chlorhexidin.

Det er en yderligere fordel ved opfindelsen, at tandcremen har ønskelige farveegenskaber og er meget hvid, når den ikke er pigmenteret eller farvet.

35

DK 162253 B

3

Andre fordele vil fremgå af den følgende beskrivelse.

Xanthangummi er et forgæringsprodukt, der er fremstillet ved indvirkning af bakterierne af slægten Xanthomonas på kulhydra-5 ter. Fire arter Xanthomonas, nemlig X. campetris, X. Phaseoli, X. malvocearum og X. carotae, nævnes i litteraturen som de mest effektive gummi-producenter. Selv om den nøjagtige kemiske struktur ikke er bestemt, er det almindeligt accepteret som værende et heteropolysaccharid med en molekylvægt på flere 10 millioner. Det indeholder D-glucose, D-mannose og D-glucuron-syre i molforholdet 2,8:3:2,0. Molekylet indeholder 4,7% acetyl og ca. 3% pyruvat som molekyldele i heteropolysaccharidet.

Den foreslåede kemiske struktur kan findes i McNeely & Kang, Industrial Gums, ed. R.L. Whistler, CH XXI, 2. udgave, New 15 York, 1973. Fremgangsmåden til dyrkning, isolering og rensning af xanthangummien findes også i denne publikation. Yderligere beskrivelse af xanthangummi findes i Manufacturing Chemist, maj 1960, side 206 - 208 (herunder omtale på side 208 af potentielle anvendelser af gummier, som er beskrevet deri, til 20 sammensætning af tandpastaer).

Guargummi klassificeres kemisk som en galactomannangummi og fås af frø fra guarplanten, Cyanaposis tetragonolobus. Den industrielle gummi er i hovedsagen ren endosperme fra frøet. Den 25 er særligt nyttig til udførelse af den foreliggende opfindelse i kombination med xanthan som den rene gummi. Derivater såsom oxideret guargummi, carboxymethyleret guargummi og hydroxy-alkyleret guargummi er dog også anvendelige. Hydroxyalkylg'uar-gummiderivaterne indbefatter hydroxyether og hydroxypropy1 -30 guar. Yderligere beskrivelse af guargummi findes i kapitel XIV ("Guar Gum") af Goldstein m.fl., side 303-321, i Industrial Gums, 2. udgave af Whistler, Academic Press, New York, San Francisco, London, 1973.

35 Som nævnt er forholdet mellem xanthan og guargummi i tandplejemidlet ifølge opfindelsen 1:3 - 1:10 efter vægt. Hvis der anvendes større mængder xanthan eller guargummi, forringes kom- 4

DK 162253 B

binationen af strømningsevne og ekstrusionsegenskaber og stivhed af et rheologisk ønskeligt tandplejemiddel. Hvis forholdet mellem xanthan og guargummi ligger i intervallet fra ca. 1:1 og op til ca. 10:1 efter vægt eller udelukkende xanthan an-5 vendes, er tandcremen mere flydende end ønskeligt, og når vægtforholdet mellem xanthan og guargummi overstiger ca. 5:1 efter vægt, formindskes stivhedsegenskaben væsentligt. Hvis på lignende måde guargummi udgjorde det eneste geleringsmiddel, ville viskositeten, ekstrusionen og stivhedsegenskaberne være 10 forringede.

Det bemærkes, at en xanthan-guargummi-blanding, der kan anvendes i tandplejemidlet ifølge den foreliggende opfindelse, kan fås fra Hercules Powder Co. i Wilmington, Delaware, og London, 15 England, som DP 4-33. Geleringsmidlet ifølge den foreliggende opfindelse anvendes i tandplejemidlet i en mængde, som giver en cremeagtig konsistens el ler gelkonsistens. Disse mængder er 0,2 - 10 vægt%, fortrinsvis 0,5 - 1,5%.

20 Et fortykkelsesmiddel såsom si 1iciumdioxid-aerogel kan også inkluderes, typisk i en mængde på 5 - 10 vægt%.

Væskefasen afpasset med mængden af xanthan-guargummi-blandin-gen til dannelse af en cremeagtig tekstur eller gel-tekstur, 25 omfatter sorbit som fugtbindende middel, typisk i handelen som en 70% vandig opløsning. Separat tilsat vand foruden det, der findes i sorbit-opløsningen, kan også forefindes. Glycerin, som er et almindeligt anvendt fugtbindende middel i tandplejemidler, anvendes fortrinsvis ikke sammen med xanthan-guargummi-30 blandingen. Men andre fugtbindende midler såsom lavmolekylær polethylenglycol (f.eks. ca. 200 - 600) eller propylenglycol kan anvendes. Det samlede væskeindhold i tandplejemidlet er i almindelighed fra 20 til 75 vægt%, idet sorbit i almindelighed udgør fra 10 til 30 vægt% af tandplejemidlet. Når der 35

DK 162253 B

5 dannes et klart gelmiddel, er vandmængden, bortset fra den i 70 vægt%'s-sorbitopløsningen,i almindelighed op til 5 vægt% af tandplejemidlet.

Tandplejemidlet omfatter endvidere et dentalt acceptabelt 5 vanduopløseligt poleremateriale. Eksempler på polere- materialer er vanduopløseligt natriummetaphosphat, kalium® metaphosphat, tricalciumphosphat, dihydratiseret calcium® phosphat, vandfrit dicalciumphosphat, calciumpyrophosphat, magniumorthophosphat, trimagniumphosphat, calciumcarbonat, 10 aluminiumoxid, hydratiseret aluminiumoxid, aluminiumsili® kat, zirconsilikat, siliciumdioxid, natriumaluminiumsilikat (herunder amorft siliciumdioxid i kombination med aluminium® oxid), bentonit og blandinger deraf. Fortrinsvis indbefatter polerematerialer uopløseligt natriummetaphosphat, di® 15 calciumphosphat, siliciumdioxidgel, komplekst amorft na® triumaluminiumsilikat og hydratiseret aluminiumoxid (f.eks. formalet alpha-aluminiumoxidtrihydrat).

Aluminiumoxid, især alpha-aluminiumoxidtrihydrat, forhandlet af Alcoa som C333, der har et aluminiumoxid-indhold på 20 64,9 vægt%, et siliciumdioxid-indhold på 0,008%, et ferri® oxid-indhold på 0,003% og et fugtighedsindhold på 0,37% ved 110°C, og som har en vægtfylde på 2,42 og en sådan partikelstørrelse, at 100% af partiklerne er mindre end 50 mikron, og 84% af partiklerne er mindre end 20 mikron, er.

25 særlig ønskeligt.

Når der anvendes visuelt klare geler eller klare geler indeholdende et uklarhedsskabende hvidgørende middel, er et poleremiddel af kolloid siliciumdioxid, såsom de under varemærket SYOLBLANC (tidligere SYLOID) eller under varemærket 30 SANTOCEL som "Santocel 100" forhandlede, og natriumaluminium® silikatkomplekser særligt nyttige, da de har brydningsindekser tæt ved brydningsindekserne af systemerne af geleringsmiddel og væske (herunder fugtbindende middel), der 6

DK 162253B

almindeligvis anvendes i tandplejemidler. Disse poleremidler kan også anvendes i uigennemsigtige cremer.

Mange af de såkaldte "vanduopløselige" polerematerialer er af anionisk karakter og indeholder også små mængder oplø-5 seligt materiale. Uopløseligt natriummetaphosphat kan således dannes på enhver ønsket måde, som illustreret af · Thorpe's Dictionary of Applied Chemistry, bind 9, 4.udgave, side 510-511. De former for uopløseligt natriummetaphosphat, der kendes som Madrells salt og Kurrols salt, er andre 10 eksempler på egnede materialer. Disse metaphosphater udviser en ganske lille opløselighed i vand og omtales derfor i almindelighed som "uopløselige metaphosphater". Der findes deri en mindre mængde opløseligt phosphatmateriale som urenheder, i reglen nogle få procent såsom op til 4 vægt%.

15 Mængden af opløseligt phosphatmateriale, der antages at indbefatte et opløseligt natriumtrimetaphosphat, hvis det drejer sig om uopløseligt natriummetaphosphat,. kan reduceres ved vask med vand, hvis det ønskes. Det uopløselige alkalimetalmetaphosphat anvendes typisk i pulverform med 20 en partikelstørrelse, således at ikke mere end 1% af materialet ér større end 37 mikron.

Polerematerialet findes i almindelighed i mængder, der ligger fra 15 til 75 vægt% af tandplejemidlet.

I visse former ifølge opfindelsen findes en fluorgivende 25 forbindelse i mundplejemidlet. Disse forbindelser kan være svagt opløselige i vand eller være helt opløselige.

De er karakteristiske ved deres evne til at frigøre fluoridioner i vand og ved i hovedsagen at være fri for reaktion med andre forbindelser i mundplejemidlet. Blandt disse ma-30 terialer er uorganiske metalsalte og tunge metalsalte, f.eks. natriumfluorid, kaliumfluorid, ammoniumfluorid, blyfluorid, et kobberfluorid såsom cuprofluorid, zinkfluo* rid, et tinfluorid såsom stannofluorid eller stannochlor= fluorid, natriumfluorsilikat, ammoniumfluorsilikat, na=

DK 162253 B

7 triumfluorzirconat, natriummonofluorphosphat/ aluminium= mono- og difluorphosphat. Alkalimetal- og tinfluorider såsom natrium- og stannofluorid, natrium monofluorphosphat og blandinger deraf foretrækkes. Stannofluorid og en blan-5 ding af natriumfluorid og natriummonofluorphosphat er særligt ønskelige.

Mængden af fluorgivende forbindelse afhænger til en vis grad af typen af forbindelsen og dens opløselighed, men det skal være en ugiftig mængde, der typisk frigør maksimalt 10 ca. 1 vægt% af midlet.

En egnet minimal mængde af en sådan forbindelse kan anvendes, men det foretrækkes at anvende tilstrækkelig meget forbindelse til at frigøre fra ca. 0,005% til 1%, og fortrinsvis ca. 0,1% fluoridion. I de tilfælde, hvor det drejer sig 15 om alkalimetalfluorider og stannofluorid, findes denne komponent typisk i en mængde op til 2 vægt%,beregnet på vægten af præparatet, og fortrinsvis i intervallet fra 0,05 til 1%. Hvor det drejer sig om natriummonofluorphosphat, kan forbindelsen findes i en mængde op til 7,6 vægt%, mere 20 typisk 0,76%. Når det findes i blanding, er forholdet mellem natriummonofluorphosphat og natriumfluorid hensigtsmæssigt ca. 1:1 - 3:1, beregnet på fluor, der afgives af hver.

Egnede overfladeaktive og rensende materialer kan inkluderes i tandplejemidlerne. Sådanne forenelige materialer er hen-25 sigtsmæssige for at give yderligere rensende, skummende og anti-bakterielle egenskaber, afhængende af den særlige type overfladeaktivt materiale, og vælges i overensstemmelse hermed. Disse rensemidler er i reglen vandopløselige organiske forbindelser og kan være anioniske, ikke-ioniske eller kat-30 ioniske. Det foretrækkes at anvende de vandopløselige ikke-sæbeagtige eller syntetiske organiske rensemidler. Egnede rensende materialer er kendt og indbefatter f.eks.

DK 162253 B

8 de vandopløselige salte af højere fedtsyremonoglycerid» monosulfat (f.eks. natriumkokosnødfedtsyremonoglycerid= monosulfat)/ højere alkylsulfat (f.eks. natriumlauryl= sulfat), alkylarylsulfonat (f.eks. natriumdodecylbenzen» 5 sulfonat), højere fedtsyreestere af l,2-dihydroxypropan= sulfonat (f.eks. natriumkokosnødfedtsyreester af l,2-di= hydroxypropansulfonat), alifatisk alkohol, ethoxylerede sulfater og lignende.

Tandcremepræparatet kan også indeholde mindst ét af de i 10 hovedsagen mættede højere alifatiske acylamider af lavere alifatiske aminocarboxylsyreforbindelser såsom de, der har 12 - 16 kulstofatomer i acylradikalet. Aminosyredelen er i almindelighed afledt af lavere alifatiske mættede mono= aminocarboxylsyrer med ca. 2-6 kulstofatomer, i reglen 15 monocarboxylsyreforbindelserne. Egnede forbindelser er fedtsyreamiderne af glycin, sarcosin, alanin-, 3-amino= propansyre og valin med ca. 12 - 16 kulstofatomer i acyl-gruppen. For at få optimale virkninger foretrækkes det at anvende N-lauroyl-,myristoyl-og palmitoylsarcosidforbindel-20 serne.

Amidforbindelserne kan anvendes i form af den frie syre eller fortrinsvis som vandopløselige salte deraf såsom alkali» metal-,ammonium-,amin- og alkylolaminsaltene. Specielle eksempler herpå er natrium- og kalium-N-lauroyl-, myristoyl-25 og palmitoylsarcosider, ammonium- og ethanolamin-N-lauroyl= sarcosid, N-lauroylsarcosin og natrium-N-lauroylglycid og -alanin. Omtale heri af "aminocarboxylsyreforbindelser", "sarcosid" og lignende vedrører sådanne forbindelser, der har en fri carboxylgruppe, · eller de vandopløselige carboxyl» 30 syresalte.

Disse materialer anvendes i ren eller i hovedsagen ren form.

De skal være så fri som praktisk muligt for sæbe eller lignende højere fedtsyremateriale, som er tilbøjeligt til at nedsætte aktiviteten af disse forbindelser. I sædvanlig

DK 162253B

9 praksis er mængden af dette højere fedtsyremateriale mindre end 15 vægt% af amidet og utilstrækkelig til at have nogen væsentligt skadelig virkning på det og fortrinsvis mindre end ca. 10% af amidmaterialet.

5 De forskellige overfladeaktive materialer kan anvendes i enhver egnet mængde, i almindelighed fra 0,5 og op til 10 vægt% og fortrinsvis fra ca. 0,5 til 5 vægt% af tandplejemidlet, idet ca. 1,5 - 2% især foretrækkes.

Til nogle formål kan det være ønskeligt at inkludere anti-10 bakterielle midler i midlerne ifølge opfindelsen. Det er et bemærkelsesværdigt træk ved opfindelsen, at blandingen af xanthan og guargummi er forenelig med sådanne anti-bakterielle midler (f.eks. l,6-di-p-chlorphenylbiguanid= hexan). Typiske antibakterielle midler, der kan anvendes 15 i mængder på 0,01 - 5%, fortrinsvis 0,05 - 1,0 vægt%, af tandplejemidlet indbefatter: 1 5 N -4(chlorbenzyl)-N -(2,4-dichlorbenzyl)biguanid, p-chlorphenylbiguanid, 4- chlorbenzhydrylbiguanid, 20 4-chlorbenzhydrylguanylurinstof, 5 N-3-lauroxypropyl-N -p-chlorbenzylbiguanid, 1,6-di-p-chlorphenylbiguanidhexan, 1-(lauryldimethylammonium)-8-(p-chlorbenzyldimethylammonium)- octandichlorid 25 5,6-dichlor-2-guanidinobenzimidazol, N^-p-chlorphenyl-N^-laurylbiguanid, 5- amino-l,3-bis(2-ethylhexyl)-5-methylhexahydropyrimidin og deres ugiftige syreadditionssalte.

DK 162253B

ίο

Alle egnede aromatiserende eller sødende materialer kan anvendes til sammensætning af en aroma til midlerne ifølge opfindelsen. Eksempler på egnede aromatiserende bestanddele indbefatter de aromatiserende olier, f.eks. olie af 5 havemynte, pebermynte, vintergrønt, sassafras, kryddernellike, salvie, eucalyptus, merian, kanel, citron og appelsin samt methylsalicylat. Egnede sødemidler indbefatter saccharose, lactose, maltose, sorbit, natriumcyklamat og saccharin. Hensigtsmæssigt kan aroma og sødemiddel 10 tilsammen udgøre fra ca. 0,01 til 5% eller mere.

Forskellige andre materialer kan inkorporeres i tandplejemidlerne ifølge opfindelsen. Eksempler herpå er farvende eller hvidgørende midler, konserveringsmidler, siliconer, chloro= 15 fylforbindelser og ammonierede materialer såsom urinstof, diammoniumphosphat og blandinger deraf. Disse tilsætninger inkorporeres i de foreliggende midler i mængder, som ikke har nogen væsentlig skadelig virkning på egenskaberne, og vælges og anvendes i passende mængde, afhængende af den 20 særlige type præparat, der er tale om.

Tandplejemidlet skal have en pH-værdi, der er praktisk i brug, og som ligger fra sur til alkalisk, f.eks. en pH-værdi på 3 - 10, fortrinsvis fra 3 til 7 og mest hensigtsmæssigt fra 3 til 5. Omtalen af pH-værdi vedrører pH-værdi-25 en bestemt direkte på tandplejemidlet.

Strømningsegenskaberne af tandcremer eller geler kan bedømmes ved at udpresse midlet af en aluminiumtandpastatube ved at anvende en reguleret grad af tryk i en bestemt tid, f.eks. fra 10 til 60 sekunder. "Stivheden" kan bedømmes 30 ved at iagttage det udstrakte bånd af creme eller gel i en bestemt tid, f.eks. fra 10 til 60 sekunder.

De følgende eksempler illustrerer opfindelsen. Midlerne fremstilles typisk ved at sætte blandingen af xanthan og

DK 162253B

11 guargummi til en forblanding af væske (typisk vand og fugtbindende middel) og opvarme (f.eks. til 35 - 60°C) med afpasning af bestanddelene til at give en cremeagtig konsistens eller gelkonsistens. Derefter tilsættes yderligere 5 bestanddele. Mængderne af de forskellige bestanddele er efter vægt/ med mindre andet er anført. De udluftes så, der indføres aroma,og midlerne pakkes i tandpastatuber.

EKSEMPEL 1.

En tandcreme (A) og en klar gel (B) fremstilles som følger: 10 Bestanddele A-dele B-dele

Sorbit (70%) 23,000 73,350 (ikke krystalli serende sorbit)

Xanthan-guargummi (Hercules DP 4-33) 1,400 0,300

Saccharinsyre 0,140 0,200 15 Vånd 22,683

Uopløseligt natrium« metaphosphat 45,000

Amorft siliciumdioxid .med kemisk bundet 20 aluminiumoxid - 17.000

Titandioxid 0,400

Acorbinsyre 0,400 -

Si1iciumdioxid-aeroge1 (Syloid 244) - 6.500 25 Stannofluorid 0,620

Natriumlauryl (3-ethoxy-leret)sulfat (28% opløsning) 5,357

Natriumlaurylsulfat - 1,500 30 Aroma 1,000 1,000

Farve - 0,150

DK 162253 B

12

Tandcremen og den klare gel har hver især god farve og gode rheologiske egenskaber, især ønskelig strømning og stivhed.

Endvidere er geleringsmidlet foreneligt med stannofluoridet i tandcremen A.

5 EKSEMPEL 2.

Der fremstilles følgende tandcremer, idet geleringsmidlet er som nedenfor vist (Δ 1-7 og B, C, D, E og F).

Bestanddele Dele

Sorbit (70%) 23,000 10 Geleringsmiddel (som vist) (A 1-7 og B-F) 1,400 x)

Saccharinsyre 0,140

Vand 22,683 x)

Dopløseligt natriummetaphosphat 45,000 15 Titandioxid 0,400

Ascorbinsyre 0,400

Stannofluorid 0,620

Natriumlauryl (3-ethoxyleret)sulfat (28% opløsning) 5,357 20 Aroma 1,000 x) I tandcremen under anvendelse af geleringsmiddel C (guar-gummi) findes der 1 del geleringsmiddel og 23,083 del vand, og i tandcremen under anvendelse af geleringsmiddel E (stivelse) findes der 4,500 del geleringsmiddel og 19,583 del 25 vand.

Varianterne af geleringsmidlet er som følger:

DK 162253 B

13

Geleringsmiddel Forhold A. Xanthan/guargummi. (X-G) 1. 10:1 2. 5:1 3. 3:1 54. 1:1 5. 1:3 6. 1:5 7. 1:10 B. Xanthan 10 C. Guargummi D. Xanthan/ guargummi /stivelse (X-G-S) 40:25:35 E. Stivelse F. Viscarin.

Når forholdet mellem xanthan og guargummi ligger i inter-15 vallet fra 1:3 til 1:5, er farve og udpresning udmærket.

Med forhold mellem xanthan og guargummi på 1:5 - 1:10 iagttages en "udjævning". Xanthan alene, guargummi alene og stivelse alene og blandingen af xanthan, guargummi og stivelse resulterer i, at tandcremen har en mere flydende 20 konsistens (den strømmer lettere end ønskeligt). Ligeledes iagttages det, at viscarin, et sædvanligt geleringsmiddel, resulterer i en tynd tandcreme med lavere viskositet og stivhed.

Claims (5)

1. Tandplejemiddel, kendetegnet ved, at det om-5 fatter 20-75 vægt% af en vandbaseret flydende bærer, der hovedsagelig indeholder sorbit som vandfugtbevarende middel, og i et mængdemæssigt afpasset forhold dertil, til opnåelse af en cremeagtig konsistens eller gelkonsistens, 0,2-10 vægt% af et geleringsmiddel bestående i det væsentlige af xanthan og guar- 10 gummi, idet vægtforholdet mellem xanthan og guargummi er 1:3- 1:10.

2. Tandplejemiddel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at geleringsmidlet er indeholdt i en mængde i intervallet 15 0,5-1,5 vægt%.

3. Tandplejemiddel ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved et indhold af fra 15 til 75% af et dentalt acceptabelt vanduopløseligt poleremateriale. 20

4. Tandplejemiddel ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at en fluorafgivende forbindelse er indeholdt i en ugiftig mængde til afgivelse af op til ca. 1% fluor. 25 ,

5. Tandplejemiddel ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den fluorafgivende forbindelse er stannofluorid. 30 35